Bliv hjemme, når du er syg. Det dur ikke at gå på job, hvis du risikerer at smitte dine kolleger med en eller anden træls virus. Sådan lyder det velmenende råd, som sundhedsmyndighederne de seneste knap tre år – siden starten af corona-pandemien – har forsøgt at plante hos alle borgere i Danmark.

Men det er ikke alle, der har taget rådet til sig. Ifølge en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen svarer lige godt halvdelen af de adspurgte, at de i kølvandet på coronakrisen er mødt op på deres job eller studie med ondt i halsen. Og tæt på 40 procent fortæller, at de har negligeret symptomer som ømhed i kroppen og løbende næse.

For dem der er ansat i velfærdsfagene, er det ikke et råd, der er lige til at følge. Der er nemlig flere grunde til, at man ikke bare bliver hjemme. Undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen viser blandt andet, at en af grundene er, at man ikke ønsker at belaste sine kolleger ved at blive hjemme. Faktisk er det hele 39 procent, der har dette i tankerne, når de står med telefonen i hånden og overvejer at melde sig syg.

Og når man hører nogle af dem, der befinder sig i et velfærdsjob, har denne grund en genkendelig klang. På fritidsinstitutionen ved Ellebjerg Skole kan leder Casper Nielsen sagtens forstå den kollegiale følelse, som han også mener, kommer fra et godt sted.

”Man præsterer ikke bedre, når man er halvsyg. Det er jo godt, at man gerne vil tage på arbejde, men det skal ikke vægte højere end at blive rask,” siger Casper Nielsen.

Arbejdsmiljøkonsulenten i FOA, Charlotte Bredal, ser denne gennemgående problematik som et reelt dilemma.

”Mit bud er, at medarbejderne tager det hensyn, fordi de i forvejen er pressede, fordi sygefraværet nogle steder allerede ligger lidt højt på grund af et belastende arbejdsmiljø, og fordi velfærdsfagene i forvejen er præget af mange vikarer og problemer med at rekruttere nye kolleger,” siger hun.

Sundhedsstyrelsens undersøgelser viser også, at lederens håndtering og frygten for at blive fyret spiller ind, når man skal melde sig syg. Derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen accepterer, at de ansatte bliver hjemme, når de er syge – og at det er legitimt at tale om det, fortæller Charlotte Bredal.

”Det er afgørende, at arbejdspladsen har klare retningslinjer for, hvornår man melder sig syg – og samtidig tydeligt fortæller medarbejderne, hvordan der skal prioriteres, hvis der mangler en medarbejder. Den slags er med til at skabe øget tryghed,” siger hun og tilføjer:

”Og så er det jo vigtigt at huske, at mindre smitte giver mindre sygefravær.”

At have tydelige anvisninger for sygdom, ser Casper Nielsen også som helt essentielt. Derfor bliver det oplyst til medarbejderne på fritidsinstitutionen ved Ellebjerg Skole, at man bliver hjemme, hvis man er syg. Og at man først kommer tilbage, når man er rask.

”Som leder og menneske tror jeg på, at folk kan bedømme, om de er syge, og selv kan træffe beslutningen,” siger han.

Og i store træk, er det også noget, der fungerer.

Alligevel har Casper Nielsen lagt mærke til, at der er medarbejdere, som dukker op på trods af, at de virker småsløje. Og det har sat tanker i gang hos ham. For lige nu er der ingen klare retningslinjer for, hvornår man er så syg, at man ikke skal tage på arbejde.

Det er en svær grænse at finde, og den ligger i høj grad hos en selv, når man overvejer, om man skal melde sig syg, mener Casper Nielsen.

”Det er en vurdering, som medarbejderne selv skal tage, og det kan godt blive lidt uklart. Som rettesnor vil jeg gerne have, at man bliver hjemme, hvis man føler sig syg.”

I Sundhedsstyrelsen har enhedschef Line Raahauge forståelse for de overvejelser, man som medarbejder har, når man overvejer, om man skal melde sig syg. Men hun hæfter sig ved, at det handler om at undgå at smitte andre – i dette tilfælde både kolleger og borgere.

”Vi ved fra vores undersøgelser, at danskerne har accepteret ændret adfærd, når det for eksempel handler om at vaske hænder og bruge håndsprit. Den slags anbefalinger er nemmere at følge. Det er anderledes med symptomer, hvor det er op til den enkelte at vurdere, hvor syg man er,” siger hun.

Netop den kendsgerning understreger ifølge Charlotte Bredal dilemmaet. Som eksempel nævner hun de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen formulerede i forbindelse med covid-19. Her blev de tre varianter ’ingen’, ’lette’ og ’betydelige’ symptomer beskrevet, og Charlotte Bredal efterlyser samme præcise definitioner, når det gælder almindelig snue og ondt i halsen.

”Mere tydelighed vil gøre det nemmere for den enkelte at vurdere, hvornår man skal melde sig syg,” siger hun.

Og det samme efterlyser Casper Nielsen.

Han nikker genkendende til, at corona havde sine fordele på baggrund af de helt klare retningslinjer fra sundhedsmyndighederne. Der var man ikke i tvivl om, at hvis man hostede, havde hovedpine eller andet, så ringede man og meldte sig syg.

Men på trods af den klarhed der var under corona, er det alligevel ikke noget, han mener, man skal gå tilbage til.

”Under corona oplevede vi, at friske medarbejdere måtte blive hjemme, fordi de havde et enkelt lille symptom på noget, som egentlig ikke gjorde det nødvendigt at blive hjemme,” siger han.

Derfor tror Casper på, at der for at komme problemet til livs skal findes en balance mellem retningslinjerne fra corona og de mere flydende grænser, der nu er vendt tilbage.