Annonce

Dagplejere kæmper for at få hjælp til stigende priser

Prisstigninger på mad og energi presser landets dagplejere. Men der er kun lidt hjælp at hente fra kommunerne, hvor de er ansat. ”Vi er et offentligt dagtilbud på linje med vuggestuerne, men det er os selv, der betaler, når priserne stiger. Det er urimeligt,” siger dagplejer Rikke Hakmann.  

Annonce

Rikke Hakmann, der er dagplejer i Faaborg Midtfyn Kommune, er frustreret over, at hendes mange henvendelser til politikere endnu ikke har båret frugt. "Mit private forbrug er også steget, men det er ikke det, jeg taler om. Det er de prisstigninger, der rammer, fordi jeg driver en dagpleje."  Heidi Lundsgaard

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Dagplejer Rikke Hakmann har skrevet til samtlige politikere i Faaborg Midtfyn Kommunes byråd. Hun har før valget også skrevet til partilederne på Christiansborg, erhvervsministeren og børne- og undervisningsministeren, ja selv statsministeren.

Men indtil videre er der ingen hjælp at hente til de tre-fire daglige måltider, hun serverer for dagplejebørnene. Og til den varme, hun i dagtimerne holder på over 21 grader for børnenes skyld.

"Jeg har gasfyr, og mine regninger, som jeg er alene om at betale, er steget helt vildt. Min seneste gasregning var på 11.000 kroner, hvor den plejer at ligge på 3.200. Jeg kan ikke blive ved med at dække det med min opsparing," siger Rikke Hakmann.

Hun har startet en facebookgruppe for frustrerede dagplejere. For, som hun siger: "Vi er kommunalt ansatte. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at dagplejen ikke bliver hjulpet som andre offentlige dagtilbud. Når vi spørger, får vi bare at vide, at vi kan bruge en anden fradragsmodel, selvom det er meget svært at få at vide, hvordan vi skal gøre det i praksis."

Læs også: Skattestyrelsen: Kun dagplejere med ekstraordinært høje udgifter kan bruge alternativ fradragsmodel

Kommuner: Vi må ikke

Og det er da også begrænset, hvad man i kommunerne mener, man må gøre for landets pressede dagplejere. I Bornholms Kommune for eksempel, kom man først til den konklusion, at det ligger uden for lovgivningen at give varmehjælp til dagplejerne. Torsdag den 15. december blev det så stemt igennem, at dagplejerne får leveret en frugt- og grøntkasse hver 14. dag, som kompensation for de stigende priser. 

"Det skal mere ses som en anerkendelse af, at vi sætter pris på dagplejen og ser, dagplejernes store indsats, for det er en relativt begrænset kompensation," siger byrådsmedlem Iben Busch (K), som var en af de fire medlemmer af kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune, der stod bag forslaget om grøntkasserne. 

"Det har faktisk krævet relativt meget benarbejde for et relativt beskedent resultat. Jeg undersøgte, hvad andre kommuner gjorde og fandt fem til den her løsning i Vejle Kommune. Og jeg er dag også superglad for, at dagplejerne i Bornholms Kommune nu også får en frugt- og grøntkasse," siger Iben Busch om forslaget, hun ser som det muliges kunst, efter at hun for en måneds tid siden fik at vide, at kommunen ikke må give kontant kompensation til dagplejerne. 

Det samme siger dagplejeleder i Mariagerfjord Kommune, Bente Fogh.

"Inflationen rammer rigtig hårdt, men vi har fået at vide, at kommunen ikke må give økonomisk kompensation til dagplejerne. Derfor tænkte vi på, hvad vi ellers kunne gøre, så vi har indkøbt tæpper, der både kan fungere som en del af læringsmiljøet og kan varme nogle barnenumser, og det har mange sagt ja tak til."

Læs også: Flere kommuner afviser aftale om dagplejernes coronarengøring

Uddeler grøntkasser

Det er også derfor, man i Vejle Kommune overvejede, hvordan man kunne hjælpe på en måde, så det gør det ud for økonomisk hjælp, lyder det fra dagplejeleder Pernille Ege Nielsen.

"Vi har ikke lovhjemmel til at give en økonomisk kompensation, og derfor har vi besluttet, at vi sender en frugt- og grøntkasse med gode danske råvarer ud hver 14. dag i en periode. Det er vores hjælpepakke, nu vi ikke har hjemmel til at gøre andet," siger hun og refererer til det brev, som Kommunernes Landsforening (KL) i september udsendte til kommunerne. I brevet står:

"Overenskomsten giver ikke hjemmel til at dække dagplejerens udgifter til opvarmning, kost i tilbuddet eller dækning af udgifter til rengøring eller vedligehold, som følge af beskæftigelsen. Overenskomstgrundlaget giver dermed heller ikke mulighed for at kompensere dagplejerne for udsving i sådanne udgifter."

Men det betyder ikke, at kommunerne ikke kan gøre noget, hvis de vil, siger Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA.

"De kan altid give dagplejerne et tillæg, for eksempel for at fastholde dygtige medarbejdere, så svaret er simpelthen ikke godt nok," siger han og understreger, at situationen kalder på, at man finder en løsning lokalt.

"Det giver mig rynker i panden, når kommunerne siger, at de ikke kan gøre noget for dagplejerne, der flere steder i landet lige nu har penge med på arbejde. Det er kommunerne, der har arbejdsgiveransvaret, og derfor opfordrer vi kraftigt til, at der nu bliver forhandlet lokalt i kommunerne," siger Kim Henriksen.

I KL peger man på andre tiltag, kommunerne kan bruge for at hjælpe dagplejerne. Det er for eksempel at lempe kravene til kost. Udgifter til kost, opvarmning, rengøring og vedligehold skal dækkes af fradragsordningerne, er svaret fra KL.

"Det er også gennem disse fradragsordninger, at den aktuelle situation må håndteres," udtaler kontorchef i KL's arbejdspolitisk center Louise Koldby Dalager i et skriftligt svar.

"Det er op ad bakke," konkluderer dagplejer Rikke Hakmann.

"De tager os ikke alvorligt. Det, vi har brug for, er en kontant og midlertidig hjælp, men vores fradrag bliver ved med at være en undskyldning for ikke at gøre noget. Vi betaler jo bare selv. Men vi er altså også kommunalt ansatte."

Faktaboks

Der er to måder til at få dækket de udgifter, der er forbundet med at drive en dagpleje. Den ene er at få et standardfradrag på 60 procent af indkomsten fraregnet AM- og ATP-bidrag og pension. 

Den anden model indebærer, at man fradrager de dokumenterede faktiske merudgifter til for eksempel mad, el, vand og varme.

Metoden skal vælges for et helt år ad gangen. Fagbladet FOA har fået er svar fra Skattestyrelsen, hvor der står, at det kun er dagplejere med ekstraordinært høje udgifter, der kan opnå en fordel ved at fradrage de dokumenterede faktiske merudgifter. Eksempelvis skal en dagplejer, der tjener 400.000 kroner, dokumentere merudgifter for over ca. 228.000 kroner om året for at få fordel af at fradrage de faktiske merudgifter.

Kilde: Skattestyrelsen

+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev