Annonce

Skattestyrelsen: Kun dagplejere med ekstraordinært høje udgifter kan bruge alternativ fradragsmodel

Længe har landets dagplejere fået at vide, at de har to muligheder for at få fradrag i forbindelse med de udgifter, de har forbundet med deres job. Beregninger fra Skattestyrelsen viser nu, at den ene model nærmest ikke er en mulighed, da der skal helt ekstraordinært store udgifter til drift af dagplejen til, før det kan betale sig.

Annonce

Dagplejer Rikke Hakmanns udgifter er eksploderet under inflationen. Men hun kan ikke se, at det er en løsning at få fradrag for dokumenterede faktiske udgifter. ”Det virker urealistisk,” siger hun. Heidi Lundsgaard

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Pernille Rosenkrantz-Theil har sagt det. Kommunernes Landsforening har sagt det. Ja, selv FOA har troet, at det var en mulighed og har derfor sagt det. At dagplejerne kan gå over til en anden fradragsmodel og ’dokumentere de faktiske udgifter’, de bruger til drift af dagplejen, hvis de ikke mener, at standardfradraget på 60 procent af deres løn slår til under inflationen. En inflation, der vel at mærke lige nu slår alle rekorder og er steget til 11,4 procent.

Men den fradragsmodel får dagplejerne svært ved at bruge. Det står nu klart, efter at Fagbladet FOA har fået en beregning fra Skattestyrelsen, der viser, at det for langt de færreste dagplejere kan betale sig at dokumentere de faktiske udgifter til børnenes mad, legetøj, vedligehold og energi, medmindre udgifterne er enorme. Skattestyrelsen skriver:

”Det er dog kun dagplejere med ekstraordinært høje udgifter, der kan opnå en fordel ved at fradrage de dokumenterede faktiske merudgifter. Eksempelvis skal en dagplejer, der tjener 400.000 kroner dokumentere merudgifter for over ca. 228.000 kroner for at få fordel af at fradrage de faktiske merudgifter.”

Læs også: Dagplejer om prisstigningerne: ”Jeg bruger af min opsparing”

Årslønnen på 400.000 kroner er gennemsnitslønnen for en fuldtidsansat dagplejer inklusive pension og før skat. De dokumenterede faktiske merudgifter er udgifter, der knytter sig til erhvervet som dagplejer, præciserer Skattestyrelsen.

Peget på løsningen gentagne gange

Alligevel har fungerende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) igen og igen understreget løsningen over for de frustrerede dagplejere, der har bestormet hendes Facebookside eller henvendt sig til ministeriet.

”Alternativt kan dagplejere fradrage deres faktiske dokumenterede udgifter. Det betyder, at der kan tages fradrag for driftsudgifter, hvilket er alle faktiske dokumenterede udgifter, der er brugt til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten. Det er således muligt at fradrage de faktiske dokumenterede udgifter, hvis man vurderer, at udgifterne overstiger standardfradraget,” skrev Børne- og Undervisningsministeriet den 4. oktober ovenpå de mange henvendelser fra landets dagplejere.

KL: Kommuner kan ikke kompensere

Samme løsning har Kommunernes Landsforening (KL) peget på, senest i en skriftlig tilbagemelding til Fagbladet FOA, hvor kontorchef i KL’s arbejdsgiverpolitiske center, Louise Koldby Dalager svarer, at:

”Dagplejere kan også vælge at søge fradrag for dokumenterede udgifter, hvis disse er vurderet til at være højere end standardfradraget. Det er også gennem disse fradragsordninger, at den aktuelle situation må håndteres.”

Hun understreger også, at overenskomsten, der fastsætter vilkår som løn, arbejdstid og andre lønmodtagerforhold, ikke giver kommunerne mulighed for at dække dagplejernes udgifter til opvarmning, kost i tilbuddet eller dækning af udgifter til rengøring eller vedligehold som følge af beskæftigelsen.

”Overenskomsten giver derfor ikke kommunerne mulighed for at kompensere dagplejerne for, at disse udgifter stiger i den aktuelle situation.”

Altså samme pointe, som KL udsendte til kommunerne i et brev tilbage i september, efter at FOA havde henvendt sig til KL om dagplejernes pressede situation og spurgt til, hvordan kommunerne kan understøtte dagplejerne i lyset af de stigende fødevare- og energipriser.

Læs også: Rengøring i dagplejen: Kommuner afsætter ikke ekstra ressourcer

Mildest talt utilfredsstillende

Skattestyrelsens regneeksempel, hvor udgifterne skal overstige 228.000 kroner om året for at det kan betale sig at skifte fradragsmodel er kun et eksempel og er beregnet på en løn på 400.000 årligt. Ved en lavere løn, vil udgiftsniveauet selvfølgelig blive det lavere.

Alligevel er formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen meget overrasket over, at niveauet er så højt, som Skattestyrelsens beregning viser.

”Vi har længe forsøgt at få et klart svar fra myndighederne om fradraget, og jeg er rystet over, at det har taget så lang tid, mens dagplejernes udgifter bare er steget og steget. Nu har vi endelig noget konkret, vi kan forholde os til, men det ser ud som meget, meget høje udgifter til dagplejen, der skal til, før det kan betale sig at fradrage de dokumenterede faktiske udgifter,” siger Kim Henriksen.

Han understreger, at FOA i mangel af klare svar fra skattemyndighederne på egen regning er gået i gang med at få en revisor til at se på fradragsmodellerne. Og som han siger det, så er det ”temmelig utilfredsstillende, at FOA skal gøre skattemyndighedernes arbejde”. Men nu ligger der et klart svar, der viser, at det er de allerfærreste dagplejere, der ville kunne bruge den model, hvor de fradrager dokumenterede faktiske udgifter.

”Fødevarepriserne stiger, elpriserne stiger, det er blevet meget sværere for dagplejerne at få det hele til at hænge sammen. Vi bliver simpelthen nødt til at få gang i lokale drøftelser om dagplejernes økonomi, og her presser vi på alt, hvad vi kan. Kommunerne skal holde hånden under dagplejerne, og jeg mener helt alvorligt, at de svigter deres arbejdsgiveransvar her.”

Urealistisk, siger dagplejer

”Det er ikke en realistisk løsning,” siger også dagplejer Rikke Hakmann om muligheden for at fradrage sine dokumenterede faktiske udgifter.

”Vi skal jo have udgifter, der svarer til mere end halvdelen af vores løn, hvis vi skal bruge den fradragsmodel. Det virker slet ikke som en mulighed, og det tror jeg ikke nogen af os synes. Det er virkelig, virkelig mange penge,” siger Rikke Hakmann, der står bag Facebookgruppen 'Vi kæmper for den kommunale dagpleje', som består af dagplejere fra hele landet.

Her er medlemmerne gået aktivistisk til værks og har henvendt sig til både ministre, folketingspolitikere og kommunalpolitikere, og de er lykkedes med at få spalteplads i både aviser og tv om dagplejernes problemer med at få enderne til at mødes i en tid med voldsomme prisstigninger på både energi og fødevarer.

”Det her viser jo bare det, jeg har tænkt hele vejen igennem, nemlig, at politikerne ikke har en anelse om, hvordan dagplejen fungerer. For det lyder da meget nemt og flot, når man siger, at man kan få fradrag for de dokumenterede udgifter, men den model kan vi jo bare ikke bruge, når vi skal have udgifter for så mange penge,” siger hun og understreger, at der desuden kun er tale om et fradrag for – og ikke en dækning af de faktiske udgifter. Derfor venter hun og de andre dagplejere i gruppen på, at der kommer en ny regering, så de kan komme i gang med at lægge et pres på politikerne igen.

Ingen kommentar endnu 

Fagbladet FOA har spurgt Kommunernes Landsforening (KL), som er interesseorganisationen for kommunerne – og dermed dagplejernes arbejdsgivere, hvorfor man her stadig mener, at fradrag for dokumenterede udgifter er en løsning. I Kommunernes Landsforening henviser man dog til staten med følgende begrundelse:

”Det er staten, der har ansvaret for og træffer beslutninger vedrørende fradragsordningerne. KL henviser derfor hertil for svar på spørgsmål om ordningerne.”

Fagbladet FOA har selvfølgelig spurgt Pernille Rosenkrantz-Theil, om hun stadig mener, at denne fradragsmodel er en løsning i forhold til at kompensere dagplejerne under inflation og prisstigning, når de som i dette regneeksempel skal have udgifter på 228.000 kroner om året til drift af deres dagpleje for at kunne drage nytte af den. Desuden har vi søgt om svar på, om hun stadig mener, at standardfradraget dækker i en tid, hvor inflationen er steget til 11,4 procent.

Socialdemokratiets presseafdeling svarer, at Pernille Rosenkrantz-Theil desværre ikke har mulighed for at give en kommentar, så længe der pågår regeringsforhandlinger. Pernille Rosenkrantz-Theil henviser via presseafdelingen til, at ’ministerierne i øjeblikket fungerer som forretningsministerier, og det begrænser desværre ministrenes muligheder for at tilkendegive holdninger i forhold til politik på deres ministerområde’.

Fradrag for dokumenterede udgifter? Sådan virker det ... 

Fagbladet FOA har spurgt Skattestyrelsen om, hvordan du i praksis gør, hvis du som dagplejer i stedet for at bruge standardfradraget på 60 procent vil overgå til at dokumentere dine faktiske udgifter.

Skattestyrelsen kan oplyse at:

”Dagplejere får automatisk et standardfradrag på 60 procent af det beløb, de tjener ved at passe børn. Fradraget beregnes automatisk, og man skal intet gøre. Dagplejere kan dog også vælge at fradrage dokumenterede faktiske udgifter i stedet for standardfradraget.

Det er dog kun dagplejere med ekstraordinært høje udgifter, der kan opnå en fordel ved at fradrage de dokumenterede faktiske merudgifter. Eksempelvis skal en dagplejer, der tjener 400.000 kroner dokumentere merudgifter for over ca. 228.000 kroner for at få fordel af at fradrage de faktiske merudgifter.

De dokumenterede faktiske merudgifter er udgifter, der knytter sig til erhvervet som dagplejer. Det skal dokumenteres at de udgifter man har, udelukkende knytter sig til erhvervet, og skal derfor via dokumentation kunne adskilles fra udgifter forbundet med den private husholdning. 

Eksempelvis skal el og varmeudgifter derfor kunne opdeles i en privat andel og en andel, der knytter sig til erhvervet, hvilket ofte ikke er muligt, hvorfor der vil skulle ske en skønsmæssig fordeling ud fra boligens størrelse og en gennemsnitsbetragtning. Fradragsberettigede merudgifter dækker over faktiske udgifter, og dermed også eventuelle prisstigninger. 

Som nævnt tidligere er det vanskeligt at udskille og dokumentere de faktiske merudgifter fra, hvorfor standardfradraget normalt altid vil være mere gunstigt for en dagplejer – eksempelvis skal en dagplejer som tjener kroner 400.000 årligt, have faktiske merudgifter på minimum kroner 228.000, før man med fordel vil kunne anvende faktiske udgifter fremfor standardfradraget.

Fradrag for faktiske udgifter kræver altså, at dagplejeren fører regnskab med udgifter, og at disse kan dokumenteres eller sandsynliggøres. Det vil dermed ikke være muligt at opnå fradrag i 2022, medmindre dagplejeren har ført regnskab og gemt dokumentation for hele året.


Skattestyrelsen erfarer, at mange dagplejere kan have vanskeligt ved at fremlægge fyldestgørende dokumentation for de faktiske udgifter. Selvom man kan dokumentere udgifterne, betyder det ikke, at det fulde beløb er fradragsberettiget. Der skal således ske en adskillelse mellem private udgifter og udgifter i forbindelse med dagplejen. Adskillelsen mellem private udgifter og udgifter i forbindelse med dagplejen sker efter en konkret og skønsmæssig vurdering af de enkelte udgifter.

Med hensyn til prisstigninger på el og varme, er det væsentligt at bemærke, at en dagplejer udover at dokumentere selve udgiften også skal dokumentere eller sandsynliggøre, hvor stor en del af udgiften, der kan knyttes direkte til det indtægtsgivende arbejde med børnedagpleje. Der er ikke fradrag for de udgifter som vedrører familiens privat husholdning. Da der oftest ikke er opsat separate målere i de rum, hvor børnepasningen finder sted, skal forbruget i langt de fleste tilfælde opgøres skønsmæssigt. Ved den skønsmæssige opgørelse vil man se på boligens samlede areal set i forhold til hvor stor en del, der anvendes til børnepasningen. Man vil endvidere se på husstandens størrelse og på det antal dagplejebørn der passes. Herudover kan man se på det samlede forbrug, i forhold til en tilsvarende families gennemsnitsforbrug, som kan findes på fx Bolius.dk. Det er vigtigt at understrege, at man ikke har krav på et fradrag af en bestemt størrelse. Fradrag må opgøres efter et samlet, konkret skøn og man kan ikke på forhånd være sikker på, at den private andel man selv fastsætter, vil blive godkendt af Skattestyrelsen.

De faktiske udgifter skal nedsættes med et bundfradrag, der udgør 6.600 kroner i 2022 og 6.700 kroner i 2023.

Valget mellem standardfradrag og faktiske udgifter skal foretages for et helt år ad gangen.

Det koster ikke noget at skifte fra standardfradrag til dokumenterede udgifter. Hvis man vil være sikker på, at man fratrækker de rigtige udgifter, eller at man laver en korrekt fordeling af udgifter, kan man bede om et såkaldt bindende svar om den påtænkte disposition. Et sådan bindende svar koster 400 kroner. Læs mere om bindende svar: Få et bindende svar – Skat.dk

Sådan opnår man fradrag for dokumenterede udgifter på forskudsopgørelsen

Standardfradraget i forskudsopgørelsens felt 464 ændres til 0 kroner. I stedet oplyses de forventede faktiske udgifter nedsat med bundfradraget i felt 449. Dette kan ske via TastSelv eller på telefon 72 22 28 28.”

Kilde: Skattestyrelsen 

+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev