At udvikle mindre, selvstyrende teams er den helt rigtige vej at gå, fordi hjemme- og sygeplejen i ’traditionel’ forstand i mange kommuner er organiseret monofagligt, lyder det fra Martin Sandberg Buch.
”Her sidder faggrupperne, for eksempel sygeplejersker og terapeuter, for sig i stedet for at være en del af samme team som social- og sundhedsmedarbejderne,” siger projektchefen og fortsætter:
”På den måde får man en organisation, hvor man ofte samarbejder med folk, man ikke kender, og man ofte samarbejder om borgere, man heller ikke nødvendigvis har et fælles kendskab til. Ved at bringe faggrupperne sammen i faste teams får man bedre mulighed for løbende sparring og sidemandsoplæring.”
Bekymring hos sygeplejersker
En udfordring, som flere kommuner støder på, handler imidlertid om at få sygeplejerskerne med i de nye teams, fordi de er bekymrede over deres mulighed for at opretholde kompetencer og løbende sparre med andre sygeplejersker, fortæller Martin Sandberg Buch:
”Det er en legitim bekymring, men de kommuner, hvor sygeplejerskerne er med, har mange eksempler på, at også sygeplejerskerne får et stort udbytte af at arbejde tæt sammen med blandt andet hjælperne, for de har brug for deres observationer for at lykkes med borgerne.”
Netop graden af tværfaglighed har stor betydning for, hvor godt kommunerne lykkes med at skabe bedre opgaveløsning, oplever Martin Sandberg Buch.
”I de kommuner, som går længst, er der fuld tværfaglig integration i teamet. Det vil sige, at sygeplejersker og mange steder også en terapeut er kolleger med social- og sundhedsmedarbejderne. Man møder ind sammen, sparrer og vidensdeler løbende. Den anden yderlighed er, at man fortsat har teams med udelukkende social- og sundhedsmedarbejdere, hvor man i større eller mindre grad kobler sygeplejersker og andre fagligheder på ved ugentlige møder,” siger projektchefen og fortsætter:
”Det er svært at komme lige så langt, når for eksempel sygeplejersker kun er koblet på via nogle ugentlige møder. Det rykker ikke lige så meget, som hvis man dagligt sidder sammen fysisk og har et fokus på at opbygge at opbygge relationer og tryghed i samarbejdet. Det er sværere at opbygge, hvis man primært taler sammen i telefon,” siger Martin Sandberg Buch.
Stor opbakning fra FOAs medlemmer
Til gengæld er der stor opbakning fra social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Hele 82 procent af FOAs medlemmer angiver nemlig i en ny FOA-undersøgelse, at de enten er helt eller delvist enige i, at det er en god idé at organisere arbejdet i mindre teams.
I FOA har man i flere år arbejdet for at udvikle og styrke organisering af hjemmeplejen i mindre faste teams. Sektorformand Tanja Nielsen roser kommunerne for at tage ejerskab og initiativ.
”Arbejdet med selvstyrende teams er i tråd med FOAs nærhedsprincip, hvor vi skal kunne sige ’vi ses i morgen’ til borgerne. Men det må gerne blive endnu mere tværfagligt, hvor flere faggrupper bliver en integreret del af de selvstyrende teams,” siger hun.
Meget arbejde forude
En anden ambition med forsøgene er at rykke visitationen tættere på de medarbejdere, der er tæt på borgerne, frem for at der kommunikeres frem og tilbage via en koordinator for at ændre bare få minutter i borgerens tid.
”Det rykker utrolig meget at få en navngiven visitator, som besøger gruppen og er med til at træffe hurtige beslutninger og komme med faglige input. At få sat ansigt på og føre en fælles faglig dialog om borgeren nedbryder også det anstrengte forhold, man kan have til visitationen,” pointerer Martin Sandberg Buch.
De kommuner, der er længst i arbejdet, er ved at være halvvejs for at være i mål, vurderer han. Dermed er fortsat et stykke vej endnu.
”De fleste steder starter med et distrikt eller område, og det tager fortsat lang til at rulle ud til at fungere i hele organisationen. For at være i mål, skal vi se, at den nye organisering er gennemført i hele kommunen. Derudover skal der være stabil drift med styr på økonomien og tilfredse borgere. Og så skulle vi også gerne se positive resultater i medarbejdernes tilfredshed og udskiftning af personalet,” siger Martin Sandberg Buch.
- Vil det dermed også kunne styrke rekruttering og fastholdelse?
”God organisering kan ikke trylle væk, at der mangler medarbejdere. Men medarbejderne har alle muligheder, så de kan let hoppe videre til et sted, der fungerer. Så det kan gavne nogle kommuner på kort sigt, men hvis alle kommuner lykkes, er alle lige igen, og på den måde er det et nulsumsspil, der ikke løser rekrutteringskrisen,” siger Martin Sandberg Buch.