Annonce

Sosu-assistent: ”Selvstyrende teams gør det federe at gå på arbejde”

Syddjurs Kommune har som en af de første kommuner herhjemme taget skridt til en ny hjemmepleje og opdelt medarbejderne i faste, selvstyrende teams. Modellen er blevet godt modtaget. ”Det er blevet lidt federe at gå på arbejde,” siger social- og sundhedsassistent Mette Hjelmeborn.

Annonce

Det er sjældent, at hele Borgerteam Ebeltoft – det ene af kommunens tre selvstyrende teams – er samlet. Men her er de: En leder, fire sygeplejersker, to sosu-assistenter og 13 sosu-hjælpere. "Vi har mere fællesskab nu," siger sosu-assistent Mette Hjelmeborn. Anna Cathrine Leth Christiansen

Af Simon Marvig Ravn
Journalist

Annonce

Det er en tidlig onsdag morgen. Udenfor er det mørkt, regnen hagler ned, og det trækker op til sne. Indenfor bliver der snakket hen over bordene. Vi hører for eksempel, at Niels kun har medicin til de næste to dage. Medarbejderne bliver enige om, hvem der tager sig af det. 

Vi er på besøg i Borgerteam Ebeltoft – det ene af de tre selvstyrende borgerteams i Syddjurs Kommunes hjemmepleje, der har eksisteret siden september sidste år.

Når alle i teamet er til stede, er der fire sygeplejersker, to social- og sundhedsassistenter og 13 social- og sundhedshjælpere. I fællesskab og på tværs af fagligheder skal de selv finde ud af, hvordan vagterne fordeles. Og hvem der tager over, når der er sygdom. 

Læs også: Mange kommuner er i gang med at ’slippe hjemmeplejen fri’

Mindre rigidt system

Mette Hjelmeborn, en af social- og sundhedsassistenterne, rejser sig, griber en håndfuld mundbind og går ud til den eldrevne Hyundai Kona. Hun har arbejdet i hjemmeplejen i fem år og er glad for det nye system:

"Det er mindre rigidt end det gamle. Der er mere selvbestemmelse. Nu møder vi ind om morgenen og sparrer med hinanden," siger hun.

Den første borger på turen er ikke glad for nye mennesker. Derfor er systemet godt for ham. Borgerteamet giver nemlig kontinuitet i, hvem der kommer i hvilke hjem. 

Den næste hedder Einar, og han har selv klaret piller og morgenmad. 

"Du er da kvik i dag," siger Mette. 

"Jeg er da kvik hver dag," svarer Einar. 

BAG OM ORDET: BUURTZORG-MODELLEN

Buurtzorg-modellen er navnet på en hollandsk nonprofit organisation, der er leverandør af hjemmesygepleje og hjemmepleje, og som på få år har revolutioneret ældreplejen i Holland. 

Hos Buurtzorg har et tværfagligt team på maksimalt 12 medarbejdere det samlede ansvar for selv at planlægge og visitere hjælpen for en mindre gruppe borgere. 

Både medarbejdere og borgere er tilfredse med modellen og hæfter sig ved den høje kontinuitet i arbejdet og de gode indbyrdes relationer. 

Det tætte samarbejde mellem teamets faggrupper og muligheden for at bruge hinandens kompetencer fremhæves også som en af fordelene ved Buurtzorg.

Kilde: Martin Sandberg Buch, VIVE

+
Helmer Guldberg Thomsen, 89 år, bor i Handrup: ”Før i tiden, kunne der være flere forskellige medarbejdere i mit hjem, men nu er det Irene, der kommer om morgenen og Peter om aftenen. Selv når der kommer en vikar, så er det en, jeg har set før. Man får et bekendtskab med hinanden. I mandags blev jeg syg, og Irene opdagede, at jeg ikke havde noget i huset, så hun kom tilbage med boller fra købmanden. Nu føler jeg mig ikke så ligegyldig længere.” Anna Cathrine Leth Christiansen

Større følelse af ansvar

Der er koldt i hans lejlighed, fordi der er noget galt med oliefyret. Mette og Einar tager et kig på det, og hun får ham til at ringe til nogen, der kan hjælpe.

"Du kan ikke gå og fryse hele vinteren," siger hun.

Under det gamle system ville hun stadig have hjulpet med fyret, men der havde ikke været så meget hjælp at hente fra kollegerne.

I det selvstyrende team kan Mette være sikker på, at der bliver gjort noget ved problemet. Også selvom det er en vikar. 

"Vores morgenmøde gør, at man ved, hvad vi hver især laver. Vi siger til hinanden, at vi skal ringe, hvis der er noget. Vi ved, hvem der er på vores rute. Så vi ved også, hvem det giver mening at ringe til. Det siger næsten sig selv. Men det giver en ansvarsfølelse at se hinanden i øjnene," siger Mette Hjelmeborn.

4 GODE RÅD: ERFARINGER FRA SYDDJURSMODELLEN

1. Bedre sammenhæng

Vikarer er en del af de selvstyrende teams. Så når en fra teamet er syg, er det en anden fra teamet der overtager. Det betyder, at de ved hvad den enkelte borgers situation er – så behøver borgeren ikke at forklare sig selv, hver gang der er sygdom i teamet. Der er altså en bedre sammenhæng i den pleje, teamet giver. 

2. Flere kompetencer

Samarbejdet betyder, at man kan opkvalificere medarbejdere. I Syddjurs kan en social- og sundhedshjælper for eksempel blive oplært af en sygeplejerske til at tage en blodsukkermåling ved et bestemt borgerforløb. Det betyder, at teamet kan uddelegere opgaver nemmere. 

3. Færre fejl

Vikarerne er de samme. De er derfor tættere på borgerne og kender eksempelvis til behandlingen af en borger, der er plaget af et sår. Det betyder, at også vikaren kan tage bedre beslutninger. Tidligere kendte vikaren ikke til sådan et forløb, og det kunne betyde, at kvaliteten blev dårligere.

4. Større ansvar

Borgerteamet i Syddjurs Kommune har selv ansvaret for at fordele vagter og planlægge rundt om sygemeldinger. Denne følelse af ansvar betyder, at man får en mere værdig ældrepleje.

Mange mellemled spares

Den følelse er vigtig for borgerteamet. Under det gamle system ringede lederne rundt ved for eksempel en sygemelding for at bede de ansatte om at tage vagter.

"Nu hører vi fra hinanden, hvad problemet er. Der er mange mellemled, der er blevet sparet. Og mange misforståelser. Vi snakker sammen hver dag, vi lærer om hinanden og hinandens kompetencer. Det er mere et fællesskab nu," siger Mette Hjelmeborn.

Tilbage i mødelokalet sætter hun sig ned, tager en nougatmariehøne og kigger på vagtplanen på sin telefon. Det selvstyrende team er ikke uden udfordringer. I starten var det især svært, fordi der var problemer med at skaffe vikarer, og der ikke var nok biler.

Men Mette Hjelmeborn synes, at der har været en positiv udvikling. 

"De selvstyrende teams gør det lidt federe at gå på arbejde." 

BUURTZORG MED ET TVIST AF SYDDJURS                                   Nina Karmisholt, leder, Borgerteam Ebeltoft                              "De selvstyrende teams handler om, at medarbejderne får ansvar for egen opgaveplacering. Projektet startede, fordi der var et stort skel mellem sosu-ansatte og sygeplejersker, og fordi borgerne oplevede mange forskellige medarbejdere i deres hjem. De nåede ikke at få kvalitet. Nu oplever borgerne en ro og en dybde, fordi der er en relation med medarbejderen. Der er også plads til kompetenceudvikling. For eksempel kan hjælpere nu stå for blodsukkermålinger, efter at de er blevet oplært." Anna Cathrine Leth Christiansen
STADIG MANGE UDFORDRINGER                                        Michelle Egholm, social- og sundhedshjælper og AMR, Borgerteam Ebeltoft  "Der er nogle opdelinger mellem sygeplejersker og sosu-ansatte, der er blevet nedbrudt. Men vi løber stadig for stærkt. Vi kan trække mere på sygeplejerskerne nu, men der er stadig ikke tid til at give omsorg. Det er hårdt. Der har været uforudsigelige forhold, der har gjort, at vi ikke kan få vikarer eller ansatte. Vi gør det, vi kan, men det føles nogle gange lidt, som om vi er tilbage ved det gamle. Klip en hæl, hug en tå. Men det tværfaglige samarbejde er kommet for at blive. Jeg håber, at det udvikler sig til det, vi har brug for." Anna Cathrine Leth Christiansen

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev