Utryghed og frygt for vold og trusler har været en af hovedårsagerne til, at medarbejdere, der er ansat i sundhedsvæsnet, har haft et stort ønske om, at deres navn ikke fremgik i patientjournalerne. Og det efterkommer Danske Regioner nu med et nyt projekt for de elektroniske patientjournalsystemer.
”Vi ønsker at sikre, at medarbejdere kan føle sig mere trygge. De skal ikke frygte vold og trusler,” skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse om beslutningen.
Regionerne uddyber, at beslutningen kommer efter, at der har været alvorlige episoder, hvor patienter har søgt identitetsoplysninger om ansatte og opsøgt dem på deres private adresser udenfor arbejdstiden.
Derfor skal et nyt system nu navnebeskytte medarbejderne på hospitaler – en såkaldt pseudonymisering. Det skal helt konkret fungere på den måde, at patienter, der har udvist truende, chikanerende eller voldelig adfærd, ikke har adgang til navne på medarbejdere, der har behandlet eller læst i den pågældende patients journal. Samtidig med dette tiltag skal implementeres, skal der dog stadig opretholdes en vis gennemsigtighed for patienterne.
”Vi har prøvet at finde en balance, der både tager hensyn til en bedre beskyttelse af de medarbejdere, der bliver truet og føler sig utrygge ved en patients ageren, og samtidig en åbenhed overfor patienterne, der skal have mulighed for at vide, hvem der behandler dem,” siger Stephanie Lose, der er næstformand i Danske Regioner.
Et positivt initiativ
Hos Lægeforeningen anerkender og roser man initiativet, men håber ikke på yderligere tiltag, der kan skabe en fremtid med mere anonymitet hos behandlerne.
”Vi kan godt forstå behovet for at lave det her redskab, og vi er glade for det. Men generelt er vi mere betænkelige, hvis alle skal pseudonymiseres,” siger Camilla Rathcke, der er formand for Lægeforeningen.
Hun er enig med Danske Regioner i deres argument om, at patienterne har ret til at kende deres behandlere, og at balance derfor er essentielt.
”Vi skal ikke være anonyme overfor hinanden. Men det er heller ikke det, vi hører Danske Regioner sige. Der skal findes en balance. Vi ser frem til, at de leverer, for det skal de, men vi anerkender Stephanie Loses måde at skrive det på – for det er rigtigt med balance. Alt med måde.”
En smule anderledes ser sektornæstformand i Social- og Sundhedssektoren i FOA Vinni Jakobsen på initiativet. Hun er overvejende positiv stemt for initiativet, men holdningen er dog, at man endnu ikke er i mål med det bedst tænkelige scenarie.
”Det giver en sikkerhed for den enkelte medarbejder, men der skal mere til,” siger Vinni Jakobsen.
Der var fra FOAs side et håb om, at Danske Regioners beslutning indeholdt mere strukturelle og konkrete retningslinjer for, hvordan man skaber tryghed hos medarbejderne.
Vinni Jakobsen sætter blandt andet spørgsmålstegn ved, hvordan man vil imødekomme en medarbejder, der har tidligere erfaringer med trusler eller vold, og derfor kan have en lavere tærskel end andre.
Hun mener desuden, at alt hvad man kan gøre, for at medarbejderne har trygge rammer på og uden for arbejdet, er vigtigt at gøre.
Danske Regioner skal nu i gang med at udarbejde et system, hvor der skal fokus på, hvornår det er muligt at lave navnebeskyttelse.
Der ligger nemlig et benspænd i både at vægte medarbejderens og patientens behov. Det er et benspænd, der blandt andet kommer til udtryk, når man taler om begrebet frygt, som er en af grundpillerne bag initiativet.
Selv hvis man ikke har oplevet en episode hvor der opstod truende, chikanerende eller voldelig adfærd, kan frygt godt opstå hos en medarbejder, og det skal tages seriøst, mener Danske Regioner.
”Hvis der er tilfælde med frygt, hvor man er i tvivl, så er det vigtigt for os, at tærsklen for, hvornår man kan lave navnebeskyttelse, ikke bliver sat for højt. Tvivlen skal komme medarbejderen til gode, så vi også lytter til den subjektive følelse, der kan være,” siger Stephanie Lose.
Men for at det kan lykkes at skabe et system, der tager hånd om medarbejderne, mener Vinni Jakobsen, at medarbejderne skal indgå i processen.
”Det er vigtigt, at medarbejderne bliver en del af udformningen og de vejledninger, der skal være,” siger hun og fortsætter: ”Det her initiativ løser ikke alt, men det er et skridt i den rigtige retning.”