Annonce

Tema: Coronavirus

Corona-ekspert: ”Den næste pandemi vil komme”

Opdateret 16. maj 2022

Vi skal forberede os på den næste pandemi i fredstid. For vi ved, den kommer, siger epidemiolog Lone Simonsen, der er udkommet med en ny bog om covid19 – om alt det, vi har lært og alt det, vi ikke må glemme. For eksempel at have værnemidler på lager. 

Annonce

En pandemi sker cirka hvert 20. år, men det er meget forskelligt, hvor hårdt den rammer, siger Lone Simonsen og nævner svineinfluenzaen i 2009, der havde begrænsede konsekvenser og SARS i 2003, som havde været fatal, hvis den havde udviklet sig til en reel pandemi. "Vi ved ikke, hvad der rammer os næste gang," siger hun. "Derfor er det vigtigt, at vi forbereder os på den i fredstid." Ulrik Jantzen (Pressefoto)

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Præcisering: Oplistning af forskellige opgørelser af covid-19-dødsfald

Vi var helt uforberedte. Men vi klarede den. Ja, faktisk klarede vi covid-19 -pandemien ’supergodt’, siger Lone Simonsen og lyder helt glad igennem telefonrøret.

For vi gjorde det godt i alle led: befolkningen, politikerne, forskere som hun selv og frontpersonalet, som bragte Danmark sikkert igennem, så vi i dag har det værste bag os. 

”Det værste er bag os, tror jeg,” siger epidemiolog Lone Simonsen, professor ved Roskilde Universitet og direktør i den tværfaglige PandemiX Center og trækker skråsikkerheden tilbage for i stedet at sætte sit forsker-forbehold foran. 

For man kan aldrig vide. Man kan aldrig være sikker. Corona har overrasket os før, understreger forskeren, der under coronakrisen gik fra det hun kalder for 'nicheforsker' til at blive landskendt som Corona-Lone, da hun flere gange om ugen delte sin viden om de pandemier, hun har studeret igennem næsten tre årtier i aviser, tv—nyheder og radioudsendelser. 

Læs også: Søren Brostrøm: ’Er man underbemandet i fredstid, bliver man voldsomt udfordret i krisetid’

SARS skræmte

”Noget af det vigtigste, vi lærte, var, at det sagtens kan ske i et land som vores. Men det troede vi ikke. Vi troede ikke, at det kunne ramme et veluddannet, velstillet land med en god sundhedssektor og en udbygget infrastruktur som vores. Vi troede, at det bare var noget, der skete for de andre langt væk, for eksempel fattige lande,” siger Lone Simonsen, der netop er udkommet med bogen ’Hvordan håndterer vi fremtidens pandemi’. 

Måske fordi vi havde glemt det. Fordi vi ikke for alvor havde været ramt af en pandemi siden den Spanske Syge i 1918, og måske fordi SARS i 2003 ramte overvejende i Asien, langt væk fra vores breddegrader.

”Her fik jeg virkelig koldsved. Jeg arbejdede på WHO på det tidspunkt, og jeg var rædselsslagen for, at det var den helt store dødelige pandemi, da der hver dag kom flere og flere fax ind med nye smittede. SARS havde en dødelighed på 10 procent, så den var virkelig i den hårdeste ende. Worst-case-scenariet var 10 gange være end med Covid-19,” siger Lone Simonsen og pointerer: 

”Heldigvis kunne den stoppes og blev aldrig til en pandemi.”

Læs også: Topforsker om coronavaccine: Jeg sætter gerne min egen krop ind på det

Hvert 20. år i snit

Men den næste epidemi vil komme. Formentlig i vores egen levetid. Præcis hvornår og hvordan den vil se ud, ved vi ikke.

Og når den kommer, må vi ikke være lige så uforberedte, som vi reelt set var, da covid-19 ramte og statsminister Mette Frederiksen i marts 2020 med alvorstung mine holdt sit første corona-pressemøde af mange. 

”Vi skal være klar. Vi skal huske den her pandemi som indtil videre nok har dræbt 20 millioner mennesker verden over. Når man ser på pandemier over de sidste 100 år, er indtrykket, at det sker hvert 20. år i gennemsnit. Vi havde én i 2009 og så igen i 2020 – hvor alvorlige de er er vildt forskelligt, men det er noget, vi skal forberede os på,” siger hun. 

Der opereres med forskellige estimater på covid-19-dødsfald. Johns Hopkins Universitys tal er 6,3 millioner, men tæller kun de dødsfald, hvor personen har været testet positiv for corona ved PCR-test. WHO’s seneste estimat 5. maj lød på 15 millioner, mens IHME – Institute for Health Metrics and Evaluation – i en artikel i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet i marts estimerede dødstallet til 18.2 millioner. 

Læs også: 30-årige Camilla fik to blodpropper efter AstraZeneca-vaccinen

Sårbare forsyningskæder

Lone Simonsen lister op, hvor hun mener, at vi skal og kan forberede os. For eksempel ved at opbygge lagre af testmidler og værnemidler. 

”Forsyningskæderne er sårbare. En vare kan blive revet af hylderne inden for 24 timer, det så vi også under corona, hvor vi løb tør for de hvide plastdimser til PCR-test, fordi Kina, som producerede dem, var lukket ned. Vi skal have opbygget vores lagre,” siger hun og understreger:

”Det er vigtigt at få de ting på plads i fredstid, og før glemslens mørke tåger igen lægger sig, og der opstår mange konkurrerende behov for penge,” siger Lone Simonsen. 

Vi skal desuden gennemanalysere, hvilke af tiltagene, som blev gjort under nedlukningerne, der var mest effektive, så vi kan være mere præcise og undgår de allermest drakoniske nedlukninger. Og vi skal også forsøge at undgå at forskanse os i nationale strategier – for virus er ligeglade med nationale grænser, som hun påpeger. 

”For eksempel ved at bistå de først ramte lande, som ikke har kapacitet. Det er det rigtige at gøre, plus at man kan lære meget og måske forsinke spredningen med vigtige uger som andre lande kan bruge.”

Rød og grøn bølge

Det mest interessante for Lone Simonsen var, at vi blev meget klogere på begrebet ’superspredning’. Hun nævner den berømte grønne og røde bølge om mulige epidemiforløb, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede på et pressemøde, og som viste, hvor ministeren gerne ville have, at epidemien lå for ikke at bringe sundhedsvæsenet i knæ. 

”Det er i virkeligheden, hvad vi forventede baseret på pandemi-influenza-erfaringen, vi havde fra den Spanske Syge i 1918, hvor nogle byer lykkedes med at få en fladere kurve, fordi de lukkede ned,” siger Lone Simonsen. 

”Nedlukningerne fik stort set spredningen til at stoppe. At folk ikke mødtes i det offentlige rum og trængtes i metroen og til store koncerter, havde en enorm effekt. Og så opdagede vi, at det er fænomenet superspredning – det, at 10 procent af de smittede står for at give det meste af smitten videre – som gjorde vores tiltag så effektive. Det kunne vi vise i nye modeller, som viste, at det var superspredning, som er virussens akilleshæl.”

Her forstod hun noget nyt, siger hun og lyder stadig begejstret. 

”Og jeg forstod pludselig også, hvorfor vi kunne stoppe SARS i 2003.”

Coronas ansigter

Corona har mange ansigter og har været igennem ’en rivende personlig udvikling’, siger Lone Simonsen lidt for sjov, inden hun bliver alvorlig igen. For den blev både hurtigere og mere dødelig, og det kunne nemt være gået mere galt, end det gjorde. 

”Delta-varianten var en slemmert, og hvis den havde ramt som det første – før vi havde fået vaccinerne – var det gået meget værre. Eller hvis vaccinerne aldrig var kommet. Så kunne op til 60.000 mennesker være døde af det her i Danmark,” siger Lone Simonsen og peger på Bulgarien, der lige som Danmark har en aldrende befolkning og desuden var ramt af udbredt vaccine-skepsis. 

”Her holdt worst-case-scenariet og én procent af landets befolkning døde. Det var ikke bare noget, vi gik og troede, det skete faktisk,” siger Lone Simonsen. 

Vaccineskeptikere

Men det er der stadig ikke alle, der tror på, siger Lone Simonsen og nævner alle de ’mærkelige diskussioner’, hun har haft på internettet. 

”Jeg bliver tit spurgt, hvorfor vi dog reagerede så hårdt, når der ikke skete noget, hvortil jeg bare må sige, at den har jeg hørt før. Når vi vaccinerer alle, og man så siger, at der ikke sker nogen sygdom, så kan man misledes til at tro, at der ikke var nogen sygdom og at der ikke var nogen trussel. Men hvis man ser ud over verden og de 20 millioner dødsfald i lande, hvor man ikke brugte vaccinen, hvordan kan man så fastholde, at der ikke var noget problem? Det forstår jeg altså ikke,” siger hun, og fortsætter: 

”Det svarer til, at man går ud i regnvejr med en paraply og ikke bliver våd – derfor tror man ikke det regnede.”

Derfor er det også hendes største drøm at komme igennem med den information, hun selv ser på, som får hende selv til at blive vaccineret. Men der er nogle, der er svære at nå.

”Mit højeste ønske er at brænde igennem med videnskabelige informationer om risiko versus vaccinesikkerhed. Så folk kan træffe deres egne beslutninger. Det piner mig lidt, at nogle er misinformerede om, hvad forholdet her er,” siger hun og understreger, at det var derfor, hun skrev sin bog.

For hun vil ud med sit budskab om, hvad der skete, og hvorfor vi gjorde det, vi gjorde.

Hvad bliver det næste?

Selv følger hun lige nu med i et nyt udbrud af Omikron i Sydafrika. ”Variant fire og fem,” præciserer hun og understreger, at de holder øje med, om det reelt set er en pandemibølge eller om det er den type sæson-corona, forskerne regner med vil præge verden i et par år fremover. Og om immunitet stadig holder over for alvorlig sygdom og død. 

”Jeg synes selv, jeg nu er blevet meget klogere med hensyn til historiske pandemier. De er karakteriserede ved to, tre eller fire bølger, og så ender pandemifasen. Med corona har vi direkte observeret, at det er varianter, som bølger igennem. Jeg forstår en hel masse ting bedre nu,” siger hun om det, corona har lært hende. 

”Vi er desuden blevet meget skarpere på, hvad man vil forvente at se i historiske serologistudier. Her skal jeg simpelthen tilbage og re-analysere, hvad den slags data siger om for eksempel, hvilken virus der forårsagede 1889-pandemien,” siger Lone Simonsen. 

- Men hvad tror du, bliver den næste pandemi?

”Måske en corona- eller en influenzavirus,” siger hun – det er de mest sandsynlige. Men det kan også være en tredje, siger hun og nævner poxvirus som en mulighed.

”Hver sommer sker der udbrud af abepox i DR Congo, hvor den springer fra aber til mennesker, og så smitter videre i korte kæder, hvorefter den stopper. Den har jeg haft kig på i mange år. Der kan være tusindvis af tilfælde blandt mennesker, og så stopper det. Virussen har stadig ikke det, der skal til, men hvis den fik det, så ville den kunne blive til en pandemi,” siger hun.

I USA har de koppevacciner på lager. Og overvejelserne om, hvad man egentlig skal lagre for, at vi er bedre forberedt næste gang, er i gang i både Europa og i Norden, forklarer hun. Heldigvis, mener Lone Simonsen. 

”Ja, jeg tror faktisk, vi har lært lektien i Europa nu.”

Præcisering 16.05.2022: Der opereres med forskellige estimater på covid-19-dødsfald. Johns Hopkins Universitys tal er 6,3 millioner, men tæller kun de dødsfald, hvor personen har været testet positiv for corona ved PCR-test. WHO's seneste estimat 5. maj lød på 15 millioner, mens IHME – Institute for Health Metrics and Evaluation – i en artikel i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet i marts estimerede dødstallet til 18.2 millioner.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev