Annonce

Tema: Coronavirus

30-årige Camilla fik to blodpropper efter AstraZeneca-vaccinen

Pædagogisk assistent Camilla blev efter første stik med AstraZeneca-vaccinen ramt af to blodpropper. Siden er vaccinen pillet ud af vaccinationsprogrammet i Danmark på grund af sammenhæng mellem vaccinen og sjældne tilfælde af blodpropper. Camilla har som den første fået tilkendt erstatning for sygdommen, vitt, der skyldes vaccinen.

Annonce

I dag er Camilla deltidssygemeldt, men arbejder 12 timer om ugen. Hun får taget blodprøver en gang om måneden og er jævnligt i kontakt med lægerne fra hospitalet, der holder øje med hendes tilstand. Tobias Stidsen

Af Tobias Stidsen
Journalist

Annonce

2. marts i år mødte 30-årige Camilla op på vaccinationscentret i Hillerød. Som pædagogisk assistent på et bosted for udviklingshæmmede var hun blandt de første grupper til at blive vaccineret.

Hun var nervøs og i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet skulle tage imod vaccinen. Udover galoperende nåleskræk var hun sikker på, at hun ville lægge sig en uge med bivirkninger efter stikket.

De bivirkninger hun senere skulle blive ramt af, vitt, og som hun nu er den første i Danmark til at få erstatning for, havde hun dog aldrig hørt om.
 
Havde hun kendt til vitt, som er betegnelsen på den sygdom, der i meget sjældne tilfælde kan opstå efter vaccine med AstraZeneca, som indebærer et lavt blodpladetal og blodpropdannelse, er hun ikke sikker på, at hun havde taget chancen. 

Læs også: Hjerneskadet i pandemiens start: ”Det var corona, men jeg mangler beviser”

Frygt for hjertestop
”Jeg fik vaccinen, og fik meget få bivirkninger. Jeg kunne tage på arbejde dagen efter, selvom jeg havde det lidt halvskidt. Jeg gik hjem to timer tidligere end normalt og faldt i søvn. Det var ligesom det,” siger Camilla i dag. Hun ønsker ikke sit efternavn frem.

Otte dage efter stikket begyndte Camilla at få hovedpine. Nogle timer efter bredte det sig til smerter i venstre arm, og det begyndte at trykke for brystet. 

Hun troede, at det var et hjertestop, men et familiemedlem afviste det, fordi hun er ung og frisk. Bagefter begyndte hun at få influenzalignende symptomer – en normal bivirkning af vaccinen. Begge dele varede kun én enkelt dag, og Camilla fortsatte med at passe sit job.

På tiendedagen intensiveredes hovedpinen. Den var uudholdelig. Hun kunne ikke være nogle steder og måtte tage hjem fra arbejde. 

Før vaccinen havde Camilla i sjældne tilfælde migræne, men denne hovedpine var ekstraordinært hård. Den var så slem, at hun måtte tage på akutmodtagelsen i Hillerød, hvor hun endte med at blive indlagt netop med migrænelignende symptomer. 

”Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Lægen spurgte mig, hvor slemt det var på en skala fra 1 til 10. Jeg ville hellere dø. Bare det, at jeg fik vand i øjnene, var som at få stukket knive i øjnene. Det var meget, meget intenst,” siger Camilla. 

Fakta om Corona-vaccine

- 1.893.795 danskere har i alt påbegyndt et vaccineforløb.

- Ud af disse er der lavet 38.525 indberetninger om formodede bivirkninger fra en vaccine. Indberetninger om AstraZeneca-vaccinen udgør 60 procent, selvom den kun udgør 8 procent af det samlede antal påbegyndte vacciner.

- Langt de fleste indberetninger om bivirkninger fra AstraZeneca handler om milde symptomer såsom hovedpine, feber og muskel-og ledsmerter.

- Lægemiddelstyrelsen har konstateret to tilfælde af blodplademangel kombineret med blodpropper, der er vurderet at have forbindelse til vaccinen fra AstraZeneca ud af i alt 2285 færdigbehandlede indberetninger.

 Der er på nuværende tidspunkt to vacciner, der indgår i det officielle danske vaccinationsprogram. Pfizer/BioNtech-vaccinen og Moderna-vaccinen.

Det er frivilligt om man ønsker at modtage en vaccine, når man bliver tilbudt den igennem vaccionationsprogrammet.

Ifølge prognoserne i Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender er alle danskere færdigvaccineret sidst i august måned.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen
+

Læs også: Ret til tidlig pension: Det betyder regeringens udspil for dig

Usædvanlige blodprøver

”De tog blodprøver, de tjekkede mig, og de podede mig. Neurologen sagde, at han kunne se, at der var noget galt med mine blodplader. Han troede, at de havde lavet en fejl med blodprøven,” siger Camilla.

Herefter fulgte et forløb med undersøgelser og henvisninger til forskellige afdelinger. Flere skæve blodprøver, ekstrem hovedpine, opkastning og et blåt mærke, der uprovokeret dukkede op på hendes ene ben. Det var lige netop, hvad lægen havde advaret hende om.

En scanning på infektionsmedicinsk afdeling afslørede en blodprop i leveren, og Camilla endte med at blive indlagt på Rigshospitalet for at blive behandlet. 
En aften kom overlægen ind på stuen.

”Han spurgte, hvordan jeg havde det. Jeg svarede, at jeg havde det egentligt fint, men at de trykkede for mine ører.”

Lægen valgte at scanne Camilla i hovedet igen. 

”Jeg havde stadig hovedpine, den var bare aftaget en smule, og kom i bølger. På scanningen opdagede lægerne en blodprop i hovedet.”

Camilla blev efterfølgende overført til neurologisk afdeling, hvor lægerne påbegyndte behandlingen af den nye blodprop. 

”Jeg var meget rolig, da jeg fik at vide, at jeg havde endnu en blodprop. Men jeg følte også, at lægerne havde styr på mig," siger Camilla.

I dag tænker Camilla, at det var en fordel, at hun var indlagt, da hun fik endnu en blodprop. 


Mens Camilla var indlagt, begyndte hun at tjekke Facebook. Hun kunne læse om andre, der var endt i samme situation som hende selv på grund af vaccinen.

”Der, hvor jeg begyndte at få det bedre, var også der, hvor jeg begyndte at blive rigtigt bange. Jeg hørte, at en trediveårig kvinde i Norge, var død på grund af hjerneblødninger, efter hun havde fået vaccinen. Jeg turde ikke at sove og blev virkelig bange for at få en hjerneblødning.”

Der begyndte at dukke flere nyheder op omkring blodpropper med forbindelse til AstraZeneca-vaccinen, og mens Camilla stadig lå på Rigshospitalet, begyndte venner og familie at sende hende opdateringer og links over Facebook. Hvad der var gjort i en god mening, gjorde kun frygten for en hjerneblødning endnu større.

”Risikoen for hjerneblødninger fyldte meget i mit hoved. Jeg har ligget grædende og spurgt, om jeg havde en hjerneblødning nu, fordi det gjorde så ondt,” fortæller hun, men hver gang, har personalet talt hende til ro, og forsikret hende om, at der var styr på hende.

Under hele forløbet havde læger fra flere forskellige lande holdt øje og fulgt op på hendes tilstand. På dette tidspunkt var der kun ganske få, der var ramt af vitt.


”Vi kan beskrive et specifikt syndrom. Det har fået et nyt navn. Det hedder vitt. Der er simpelthen kommet en ny diagnose, en ny sygdom, en ny komplikation ind i vores lærebøger.” 

Sådan sagde Søren Brostrøm, da han den 14. april - fem uger efter at Camilla blev indlagt - afslørede, at Sundhedsstyrelsen havde besluttet at trække AstraZeneca-vaccinen ud af det danske vaccinationsprogram. 

Sygdommen, der ligger til grund for beslutningen, viser sig kun i ganske få tilfælde. 1 ud af ca. 40.000 bliver ramt. Symptomerne viser sig som regel 7-10 dage efter stikket. 

Netop fordi sygdommen er helt ny, har det været svært for lægerne at give Camilla klar besked om, hvad hun skal forvente af fremtiden. 

”Nogle dage tænker jeg: Gad vide, om det er noget jeg potentielt kan dø af. Eller om jeg kan få blodpropper, når jeg engang stopper på blodfortyndende medicin. Jeg prøver at lade være med at tænke på det, og ser tiden an.”

Umiddelbart er der ingen forklaring på, hvorfor netop Camilla blev ramt af blodpropper efter vaccinen. 

Lægerne forsker fortsat i hendes blodprøver for at finde en sammenhæng. De har udelukket, at det har nogen sammenhæng med p-piller, og Camilla har aldrig tidligere været alvorlig syg. Desuden har hun fulgt vaccinationsprogrammet og har også fået HPV-vaccinen.



Camilla bor alene i et sommerhus, men hendes naboer, familie og venner har løbende tjekket op på hende, efter hun blev udskrevet.  Tobias Stidsen

Stille fremgang

Da Camilla blev udskrevet, havde hun været indlagt i 17 dage i alt. Hun tog hjem til sit sommerhus. Hun bor alene, men venner, familie og naboer var gode til at tjekke op på hende efter udskrivelsen. 

Den første måned var hun fuldtidssygemeldt. 

”Jeg kan lave noget en time eller to. Så sover jeg 2-3 timer. Tit ligger jeg bare på sofaen, og kan ikke engang overskue at tænde for fjernsynet,” siger hun.

Tarvelig sygdom 

I dag kan Camilla arbejde 12 timer om ugen, er begyndt at træne igen, og kan overkomme flere ting i hverdagen. Hun er stadig kortvarigt svimmel, når hun rejser sig, men hovedpinerne er der blevet længere imellem. 

Lægerne har sagt, at det normalt tager 3-6 måneder at komme sig efter en almindelig blodprop, men det er umuligt at sige noget sikkert lige nu. Hun får taget blodprøver én gang om måneden, for at lægerne kan følge med i hendes tilstand. 

”Når lægerne ringer og siger, at de ikke ved hvad udsigterne er, så bliver jeg meget påvirket og ked af det. Jeg synes, at det er enormt tarveligt, at jeg skal rammes af den her sygdom, på grund af den skide vaccine, som skulle redde mig.” 

4.132 kroner i erstatning

Camilla kan endnu ikke sige, hvornår hun er klar til at vende tilbage til sit arbejde på fuld tid igen. Hun er især generet af koncentrationsbesvær og træthed. Hun er glad for, at hendes chef har anmeldt hendes sygdom som en arbejdsskade. 

Hun har netop fået tilkendt en erstatning på 4.132 kr. fra Patienterstatningen for svie og smerte. 

”Det er svært at forholde sig til. 4.132 kroner. Det er et lidt ligegyldigt beløb for mig lige nu. Jeg syntes ikke, at det kan gøres op i penge.”

Selve arbejdsskaden er fortsat under behandling, og på sigt kan det udløse erstatning for f.eks. tabt arbejdsfortjeneste eller varige mén, men det får hun først næste afklaring på til august.

Det er to en halv måned siden, at Camilla stod i køen i vaccinationscentret i Hillerød. Hun har fået tilbudt at få det stik, hun mangler med enten Pfizer-BioNtech eller Moderna-vaccinen. Hvorvidt hun siger ja, har hun stadig ikke besluttet sig for. 

Hun synes, at alle skal have en af vaccinerne fra vaccinationsprogrammet, hvis de har lyst. Hun bifalder, at AstraZeneca og Johnson & Johnson ikke længere er en del af det officielle program, men ikke at det bliver en mulighed at tage imod dem gennem en fritvalgsordning.  

”Jeg synes, at det er dumt at give folk det valg, fordi de ikke ved noget om det. Jeg tror, der er mange der bare vil tage den for at få et coronapas. Og det er et lidt et tarveligt valg at give folk.” 

Hvordan Camilla bliver påvirket af vitt i fremtiden er usikkert, men den nyeste blodprøve, så ud som den skulle, fortalte lægen. 

”Jeg har fortrudt, at jeg tog imod AstraZeneca-vaccinen. Det havde selvfølgelig været anderledes, hvis det her ikke var sket, men jeg har fortrudt, at jeg ikke lyttede til min mavefornemmelse, da jeg stod i køen,” siger Camilla.

Camilla ønsker ikke sit efternavn frem. Redaktionen kender hendes identitet.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev