Annonce

DM i SKILLS er skudt i gang med stor hyldest fra minister

Efter to års corona-pause skal der igen findes Danmarksmestre inden for i alt 49 erhvervsuddannelser – blandt andet serviceassistent og social- og sundhedsassistent.

Annonce

Der var rosende ord til social- og sundhedsfaget fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun var på scenen for at åbne DM i SKILLS. Rasmus Handberg

Af Rasmus Handberg
Journalist

Annonce

De næste tre døgn konkurrerer omkring 300 elever og lærlinge i at kunne kalde sig landets bedste inden for netop deres fag til DM i SKILLS.
 
Torsdag blev mesterskaberne skudt i gang med stor indmarch, hvor flere hundrede publikummer taktfast klappede de mange faggrupper ind på scenen én efter én.
 
Fra scenen bød børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) velkommen. Hun fremhævede både social- og sundhedsassistenterne og de pædagogiske assistenter, der er med som såkaldt demonstrationsfag.
 

Læs også: Løn til voksne elever skal sikre flere hænder i ældreplejen

”Jeg var lige ved at få tårer i øjnene, da de pædagogiske assistenter gik hen over scenen. Det er jo mit område. Det er klart, at børnene ligger mig som børne- og undervisningsminister rigtig meget på sinde,” sagde ministeren fra scenen, inden hun vendte blikket mod social- og sundhedsfaget: 
 
”Jeg så, hvordan der blev jublet, da sosu’erne gik hen over scenen. Jeg tror ikke, det er forkert at sige, at man havde ikke vidst, hvad en ’sosu’ var, hvis det ikke var for den kamp, som FOA og herunder Mona Striib har kæmpet,” sagde ministeren og fortsatte:
 
”Hvis man spoler tiden 30 år tilbage, så opfattede man det ikke som et fag. Derfor er der en selvstændig nydelse ved at se den flok gå hen over scenen med rank ryg og gå ud og kæmpe for, at det er et fag, og at der bliver passet utrolig godt på os på hospitalerne og de ældre.”
 

3 dage med dyster

De næste tre døgn dyster eleverne i en række discipliner, inden nye Danmarksmestre kåres lørdag eftermiddag.
 
Konkurrencerne foregår som rollespil, hvor eleverne på scenen løser opgaver foran et dommerpanel. Social- og sundhedsassistenteleverne skal blandt andet prøve kræfter med præoperativ sygepleje og genoptræning af borger efter hoftefraktur.
 

Læs også: Forhøjet dagpengesats lokkede 54-årige Søren tilbage på skolebænken: 'Det er vildt spændende'

To af eleverne er Signe Gundlach Nielsen og Louise d’Arpa Jensen, begge fra Social- og Sundhedsskolen i Midt- og Vestjylland.
 
"Der er nerver på," siger de, inden de træder på scenen for at udføre deres første opgave. Da de 15 minutter senere træder ned igen, lyser begejstringen ud af dem.
 
”Inden kunne man mærke, at hjertet var på vej ud af kroppen, men det forsvandt fuldstændig, da man kom på scenen. Det var det fedeste, og man kunne mærke sveden og adrenalinen bare kommer ud. Vi er max klar til at tage de næste ti opgaver,” siger Signe Gundelach Nielsen.

 

Stærkt sammenhold

Åbningsceremonien tidligere på dagen har også gjort indtryk på de to.
 
”Det var en ud af kroppen oplevelse at gå på den scene sammen med ens konkurrenter, men vi holder også med hinanden, for det gør man inden for vores fag. Der hjælper vi alle hinanden,” siger Louise d’Arpa Jensen.
 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev