Annonce

Sparegris med stabler af mønter

Ingen panik: Krigen i Ukraine æder ikke din PenSam-pension


Aktie- og obligationsmarkederne er styrtdykket i 2022. Krigen i Ukraine har kun gjort det værre. Det koster dyrt for kunderne i nogle pensionsselskaber, men PenSam fastholder sin planlagte rente.

Annonce

Trods store dyk på de finansielle markeder holder PenSam fast i den planlagte rente på medlemmernes opsparing. Colourbox

Af Signe Højgaard
Journalist

Annonce

Uroen på aktie- og obligationsmarkederne kan give mange pensionskunder sved på panden. Både danske og globale aktier er faldet siden begyndelsen af 2022, og krigen i Ukraine har kun fået markederne til at dykke endnu mere. 

Selvom der er stor økonomisk nedtur på finansmarkederne, så er der foreløbig ingen grund til at ligge søvnløs om natten over og tænke på, hvordan det går med pensionen, hvis man er kunde i PenSam.
 
Planlagt rente rykker ikke
Pensionerne i PenSam er med gennemsnitsrente, hvilket betyder at medlemmerne får en rente på deres pensionsopsparing, som ligger fast for et år ad gangen, næsten uanset hvordan det går med investeringerne i aktier og obligationer. I mange andre pensionsselskaber er der en markedsrente, som hurtigere følgerne markederne, når de går op og ned.
 
Ifølge administrerende direktør i PenSam Torsten Fels bliver der ikke rykket på den planlagte rente, som langt de fleste kunder i PenSam får, og som ligger på 8,85 procent.  
 

Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren 

”Pensionen i PenSam er netop investeret på en måde, der skal undgå for store udsving, når de dårlige tider kommer. Derfor kommer vi heller ikke til at rykke ved den kontorente, vi meldte ud i starten af året, som ligger på knap 9 procent,” siger han.
 

Godt spredte investeringer

Når PenSam kan holde fast i den tidligere udmeldte rente på kundernes opsparinger, så skyldes det også, at PenSam er kommet godt igennem perioden med corona-nedlukninger og løbende har lagt til side til dårlige år. Sammenlignet med andre pensionsselskaber, der har samme pensionstype, er afkastet i den høje ende i PenSam: I 2021 blev det 14,4 procent, og i 2020 landede det på 7 procent til trods for, at de år var præget af corona.

Læs også: Hvor meget stiger min løn? Her får du svaret

”Ingen af os ved, hvor længe den forfærdelige krig i Ukraine vil fortsætte, og hvad det vil have konsekvenser på den lange bane, men vi har en god spredning af vores investeringer, da vi udover aktier og obligationer både har opkøbt ejendomme og investeret i sol- og vindmølleparker, der skaber større stabilitet for pensionen,” siger Torsten Fels.
 

Har solgt russiske investeringer 

Som et af de første pensionsselskaber herhjemme valgte PenSam at sælge sine investeringer i Rusland, der havde med den russiske stat at gøre.
 
”Vi valgte i starten af året at skille os af med de investeringer, vi havde i statsejede russiske selskaber og russiske statsobligationer, fordi det stred mod vores politik for ansvarlighed og risiko, og derfor var vi et af de pensionsselskaber, som blev mindst påvirket af nedtur, der har været for russiske investeringer,” siger den administrerende direktør i PenSam.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev