Annonce

Person sidder på seng og holder hænder på ryggen foto:colourbox

Syv myter om rygsmerter

Mange af FOAs medlemmer døjer i kortere eller længere perioder med ondt i ryggen. Og det er et område, der findes en hel del myter om. Dem forsøger overlæge ved Medicinsk Rygcenter på Regionshospitalet Silkeborg, Ole Kudsk Jensen her at gøre op med.

Annonce

Der florerer mange myter om rygsmerter og behandlingen her af. Bliv klogere på, hvad der faktisk er op og ned, når det kommer til ondt i ryggen. Colourbox

Af Mette Boysen
Nyhedsredaktør

Annonce

Rygsmerter er en plage for mange mennesker. Når man har ondt i ryggen, gør helt almindelige dagligdags ting ondt, og der kan være ting, man slet ikke kan. Rygsmerter kan være beskedne, moderate eller voldsomme og kan være kortvarige eller langvarige. Rygsmerter kan være harmløse, men også alvorlige og indebære risiko for førligheden.

Sådan siger Ole Kudsk Jensen, overlæge ved Medicinsk Rygcenter, Regionshospitalet Silkeborg. I 17 år har han været med til at gennemføre projekter med det formål at give sygemeldte med rygsmerter en bedre hjælp til at vende tilbage til arbejdet.

“Rygsmerter er en folkesygdom, idet ca. 30 procent har haft ondt i ryggen den seneste måned, ca. 50 procent det seneste år og ca. 80 procent i løbet af livet. Der er ikke noget, der tyder på, at forekomsten er aftagende, måske snarere tværtimod. Mange søger behandling for rygsmerter, men en del undlader og venter på, at smerterne går over,” siger Ole Kudsk Jensen.

Han tilføjer, at der findes mange myter om rygsmerter, og dem forsøger han her at gøre os klogere på:

“Det er mit håb, at denne artikel kan øge forståelsen for, hvad rygsmerter er, og dermed bedre evnen til at håndtere og forebygge rygsmerter”.

Man får slidgigt af tungt fysisk arbejde

Nej, som hovedregel kan de belastninger, man udsættes for i arbejdet, ikke ses på en MR-scanning af ryggen. De almindelige forandringer man ser i ryggens strukturer, primært i bruskskiverne (diskus) og tilstødende ryghvirvler, er ikke forandringer, som kommer af slid og er heller ikke gigt. Det er forandringer, som kommer gradvist med alderen, hos nogle mere end hos andre, og de kaldes nu om dage degenerative forandringer. 
De er til dels arveligt betingede. Degenerative forandringer forekommer i 80 års alderen hos mere end 80 procent uden rygsmerter. Dette illustrerer, at degenerative forandringer på MR-scanninger af ryggen stemmer dårligt overens med, om der er rygsmerter eller ej. Dog er personer med degenerative forandringer overordnet mere udsatte for at udvikle rygsmerter end personer uden.

Men det er rigtigt, at rygsmerter oftere opstår hos folk med fysisk arbejde end hos folk med ikke-fysisk arbejde. I meget sjældne tilfælde kan der opstå brud eller diskusprolaps med nerverodspåvirkning ved pludselig voldsom fysisk belastning, men normalt kan man ikke se årsagen til de rygsmerter, som opstår efter fysisk belastning.

Rygsmerter er farlige, og man kan nemt komme til at overbelaste ryggen og forværre det der gør ondt ved at bevæge sig

Nej, det er ikke rigtigt. Selv om rygsmerter kan være voldsomme, er de normalt ufarlige, og man forværrer ikke noget i ryggen ved at bevæge sig. Tværtimod bliver rygsmerter normalt hurtigere bedre, hvis man fortsætter med at bevæge sig, end hvis man holder sig i ro.

I meget sjældne tilfælde kan rygsmerter være farlige, men det kan man sikre sig mod ved at holde øje med benene samt vandladning og afføring.

Så længe man kan gå på hæle og tæer og har normal kontrol over vandladning og afføring, kan man tage det roligt. Hvis ikke skal man søge professionel hjælp. Ligeledes bør man søge professionel hjælp, hvis man føler sig alment syg, eller har både rygsmerter og feber.

Man kan normalt se årsagen til rygsmerter på en MR -scanning

Nej, i de fleste tilfælde kan man ikke se årsagen. Det skyldes, at degenerative forandringer og diskusprolaps forekommer hyppigt hos folk uden rygsmerter. Således ses degenerative forandringer hos mere end halvdelen af dem, der ikke har rygsmerter, og diskusprolaps ses hos gennemsnitligt 27 procent af dem, der ikke har rygsmerter.

Det er vigtigt at søge behandling, når man får rygsmerter?

Nej, ikke nødvendigvis. Nyopståede rygsmerter har en god prognose. Ud af dem, hvis rygsmerter har varet i mindre end 6 uger, er halvdelen raske efter 17 dage, og 85 procent er raske efter 3 måneder - uden behandling.

Det vigtigste er at holde sig i gang fysisk og så vidt muligt ikke sygemelde sig. Man må gerne dyrke almindelig motion. Ved langvarige rygsmerter er det vist, at gåture med tempo ½ time 5 gange om ugen virker lige så godt som anden gængs behandling.

Det kan være en god idé at søge behandling, såfremt smerterne er voldsomme og ikke bliver bedre og forhindrer en i at gøre de ting, man plejer at gøre. Selv om de behandlinger vi har til rygsmerter ikke er effektive, hjælper de erfaringsmæssigt mange patienter.

Man skal sørge for at være smertedækket med smertestillende medicin, når man får rygsmerter

Nej, de nyeste retningslinjer anbefaler ikke smertestillende medicin som førstevalg til rygsmerter. Smertestillende medicin virker ikke effektivt på rygsmerter. Nogle typer medicin giver risiko for afhængighed, og paracetamol virker ikke på nyopståede rygsmerter i kontrollerede undersøgelser.

Rygsmerter kan dog være så voldsomme og begrænse bevægeligheden så meget samt forstyrre nattesøvnen, at man er nødt til at behandle med smertestillende medicin i en periode. Dette spørgsmål kan afgøres i samråd med egen læge.

Man skal sørge for at blive scannet så tidligt som muligt, så man kan se, hvad der er galt med ryggen

Nej, det er ikke rigtigt. Man bliver ikke rask af en MR-scanning, og det er vist, at scanning tidligt i forløbet evt. kan forværre prognosen. Vi kender ikke årsagen hertil, men muligvis kan det skyldes, at de forandringer man finder på en scanning, som i langt de fleste tilfælde ikke har betydning for smerterne, kan øge stress og bekymringer. Vi ved at stress og helbredsbekymringer kan forværre og vedligeholde rygsmerter.

Det er relevant at foretage en MR-scanning, hvis smerterne har varet i længere tid uden bedring, eller hvis der er symptomer og tegn på rodpåvirkning uden bedring. Med ”i længere tid” menes i denne sammenhæng mindst en måned. Det er også relevant at foretage en tidlig MR scanning, hvis der er symptomer eller tegn på alvorlig ryglidelse, som evt. skal opereres.

Rygsmerter kan forebygges ved at undgå løft

Nej, ikke nødvendigvis, men for nogle muligvis. For personer, som har erfaring for, at rygsmerter kommer af løft, kan rygsmerter formentlig til en vis grad forebygges ved at undgå løft.

Men de studier på arbejdspladser, hvor man har undersøgt evt. forebyggende effekt af instruktion i løfteteknik, har ikke tydet på effekt af en sådan indsats. Snarere kan der være effekt af en generel bedring af arbejdsmiljøet.

Konklusion

Der findes ingen nemme løsninger på folkesygdommen rygsmerter. Forskningen har bragt os videre, således at uvirksomme og i nogle tilfælde skadelige behandlinger er afskaffet inden for de seneste 20-30 år. Det drejer sig bl.a. om sengeleje som behandling, strækbehandling, kortbølge og ultralyd.
 
Indtil videre er der kun dokumentation for forebyggende effekt af én type indsats, nemlig motion, øvelser eller træning i dagligdagen. Mængden skal være tilstrækkelig, f.eks. 3-4 timer ugentligt. Der er ikke noget, der tyder på, at én type motion eller træning er bedre end en anden type, så man har lov til at vælge lystbetonet. Evt. kan det være relevant med individuel testning og rådgivning hos fysioterapeut. Der ikke tale om en absolut effekt, idet man godt kan få rygproblemer, selv om man er i god form.
 
Kilde: Ole Kudsk Jensen, overlæge ved Medicinsk Rygcenter, Regionshospitalet Silkeborg.  
 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev