Når John Mølgaard mødte på arbejde til en af sine 24-timers vagter for at hjælpe Erik Christensen, der lider af muskelsvind, så vidste han, at timerne fra klokken 22 om aftenen til 7 næste morgen var lønnet markant lavere end de resterende i døgnet. Kun 98,86 kroner stod der på lønsedlen, også selvom han flere gange i løbet af natten skulle hjælpe Erik med blandt andet at gå på toilettet.
Det skyldtes såkaldte rådighedstimer. De skal forstås som timer, hvor hjælperen kun undtagelsesvis udfører aktiviteter for borgere, ifølge serviceloven. Og når en hjælper bliver tilkaldt i en rådighedstime, så skal hjælperen kompenseres med fuld løn plus 50 procent i tillæg, står der i SOSU-overenskomsten, og den overenskomst følger Randers Kommune på BPA-området.
De ekstra penge så John dog aldrig noget til, og hverken John eller Erik var af den overbevisning, at hjælpen om natten var undtagelsesvis, som formuleringen ellers lyder.
"Det er hver nat, jeg skal have hjælp," sagde Erik, da Fagbladet FOA tidligere på året bragte historien om Eriks BPA-ordning og Johns lønforhold.
Læs også: Handicappet føler med sine hjælpere: “Jeg ved, de er underbetalte”
Slut med rådighedstimer
Efterfølgende var Erik til møde med Randers Kommune. Her udtrykte han sin utilfredshed over hans hjælperes lønforhold og gjorde det klart, at han også havde brug for regelmæssig hjælp om natten. Hjælpebehovet var større, end kommunen først havde antaget, fortæller Erik, og derfor udmålte kommunen en ny ordning med alle timer i døgnet værende 'aktive'. Altså ikke flere rådighedstimer fra klokken 22 til 7 næste morgen.
Det betyder, at John nu kommer til at tjene sin normale grundløn på cirka 180 kroner alle 24 timer i døgnet. Det er omkring 670 kroner mere i løn per vagt.
"Det er da ikke andet end rimeligt. Jeg giver gerne en flaske vin, når vi er ude og spise, nu hvor jeg får en ordentlig løn," siger 63-årige John Mølgaard med et smil i stemmen og påpeger, at han nu nøjes med at arbejde 37 timer om ugen i stedet for 48 på grund af lønstigningen.
Læs også: Ankestyrelsen: Kommunerne skal betale handicaphjælpere løn for deres arbejde
Den dårlige samvittighed er væk
For Erik Christensen har hans hjælperes lønforhold givet ham dårlig samvittighed, når han har skullet kalde på dem om natten, eller når han ikke lige har nået hjem til klokken 22, hvor rådighedstimerne startede. Den er væk nu.
"Jeg har ikke den dårlige samvittighed mere, fordi jeg ved, de bliver betalt ordentligt nu. Jeg tænker ikke den ekstra gang over, om jeg skal kalde på dem. Nu er jeg ude til senere, jeg siger ja til flere ting, og jeg gør flere ting. Jeg føler for alvor, jeg har fået mit liv tilbage," siger Erik Christensen.
Det har John Mølgaard også kunne mærke.
"Det er blevet sjovere at gå på arbejde. Erik har fået mere frihed, fordi han ikke skal bekymre sig mere om at være hjemme inden klokken 22, og det har givet ham mere mod på livet. Det har også givet mig en arbejdsmæssig frihed, at jeg ikke længere føler, jeg får for lidt i løn," siger John.
Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren
Randers Kommune: Lydhør for nye oplysninger
Randers Kommune vil ikke udtale sig om konkrete borgersager, med socialchef, Runa Steenfeldt, fortæller, at kommunen altid er lydhør for nye oplysninger.
"Om det er artikler, årlige statusmøder, henvendelser fra borgere, så vurderer vi, om de nye oplysninger giver anledning til, at den hjælp og støtte, borgeren får, skal justeres. Derfor er den her dialog super vigtig både for borgeres og os som kommune, så vi kan løfte opgaven på en god måde," siger Runa Steenfeldt.
Derudover har Randers Kommune ikke ændret praksis i forhold til at udmåle tillæg for tilkald i rådighedstimer endnu.
"Der pågår stadig et arbejde i socialministeriet, hvor vi forventer, at de vil tydeliggøre retningslinjer i forhold til rådighedstimer og BPA-området. Vi afventer det arbejde for at se, om der er noget, vi skal tilpasse," siger Runa Steenfeldt.