sosu medarbejder og borger på vej ud af en dør foto Niels Aage Skovbo

Guide: Det kan du gøre, når arbejdsmiljøet brænder alvorligt på

30. september 2021

Hvad kan du selv gøre, når arbejdspresset bliver for stort? Fagbladet FOA guider dig her trin for trin.

Annonce

Ved sygemeldinger eller generel underbemanding er det ledelsens ansvar at prioritere i opgaverne. Niels Aage Skovbo / arkivfoto

Af Rasmus Handberg
Journalist

Annonce

En kombination af højt sygefravær og store udfordringer med at fastholde og rekruttere personale skaber massive udfordringer i ældreplejen landet over, hvor medarbejdere på daglig basis beretter om uholdbart stort arbejdspres.

Som direkte konsekvens af et uoverskueligt arbejdspres gennem længere tid valgte fire medarbejdere på et plejecenter i Them ved Silkeborg onsdag i sidste uge for eksempel at gå hjem fra arbejde for senere at sygemelde sig med stresslignende symptomer.

Læs også: Sosu’er nedlægger arbejdet på plejecenter

Og fredag havde social- og sundhedspersonale arrangeret landsdækkende demonstrationer for at gøre opmærksom på urimelige arbejdsvilkår i hjemmeplejen og på plejehjem. "Nu er det nok - sosu'erne siger STOP," lød slagordene i den forbindelse.

Læs også: Sosu’er om arbejdsvilkår: ”Vi lapper et skib, mens det synker”

Men hvilke handlemuligheder har du, når arbejdsmiljøet for alvor brænder på?

Fagbladet FOA forsøger her med hjælp fra FOAs arbejdsmiljøkonsulent, Charlotte Bredal, og chefjurist, Ettie Trier Petersen, at give dig konkrete redskaber til trin for trin at gøre opmærksom på og løse situationer med stort arbejdspres.

Det er lederen, der på daglig basis skal træffe beslutninger om, hvordan I skal tilrettelægge arbejdet, når for eksempel sygemeldinger eller generel underbemanding skaber et stort arbejdspres.

Ifølge bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, er det nemlig arbejdsgiverens ansvar, at arbejdet er tilrettelagt, så det kan udføres både sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres.

Det er derfor vigtigt, at du sammen med kollegerne insisterer på, at ledelsen træffer beslutning om, hvilke opgaver der skal prioriteres og hvilke, der ikke skal. Det må meget gerne ske i samarbejde med jer, men der er ikke dit eller dine kollegers ansvar at prioritere i opgaverne - det er ledelsens.

Det er i vigtigt at gøre problemerne med stort arbejdspres synlige - gør derfor opmærksom på problemerne i jeres arbejdspladsvurdering (APV) og ved trivselsmålinger.

Derudover er det en god idé at notere hver gang, du oplever, at arbejdspresset har konsekvenser - både for dig selv eller borgerne.

Det kan måske virke uoverskueligt at gøre det hele tiden – så vælg for eksempel 1 eller 2 uger, hvor du og kollegaerne gør det systematisk.

Det kan for eksempel være manglende vejtid på kørelisten, som gør, at du ikke kan give borgerne den hjælp, de er visiteret til. Eller når underbemanding medfører, at borgere ikke får den rengøring eller det bad, de ellers er visiteret til. Beskriv også den følelse, det efterlader i dig.

Få gerne dine kolleger til at gøre det samme, og saml konkrete eksempler, hvor det ikke var muligt at leve op til de faglige standarder for opgaveløsningen.

På den måde sørger I for, at konsekvenserne bliver synlige, og det styrker argumentationen over for arbejdsgiveren. I yderste konsekvens må de ansvarlige politikere i kommuner og regioner melde ud, hvis det ikke er muligt at leve op til de serviceforpligtigelser, som borgerne har krav på.

Konkrete eksempler er ligeledes vigtige, hvis det bliver nødvendigt at involvere Arbejdstilsynet - mere herom senere.

Kort og godt: Jo flere konkrete tilfælde, der er dokumenterede, jo nemmere bliver det overbevise de rette instanser om, at det er nødvendigt med tiltag for at løse problemerne.

Det lyder simpelt, og du gør det måske allerede. Men vigtigheden af at tale højt om de udfordringer og problemer, du oplever, skal ikke undervurderes.

Måske dine kolleger har gode råd, du kan bruge? Måske de står med præcis samme følelse?

Brug hinanden, og bak hinanden op, hver gang I går til ledelsen og fortæller om uforholdsmæssige store krav i arbejdet.

Du kan finde inspiration i FOAs materiale "Sig det højt - gør det fagligt".

Hvis I ikke oplever, at jeres nærmeste leder handler på de arbejdsmiljømæssige udfordringer, er det nødvendigt at involvere jeres tillids- og arbejdsmiljørepræsentant.

De har ansvar for at tage sagen videre til områdelederen eller jeres leders leder så vedkommende er bekendt med problemerne og kan sikre at der bliver handlet for at forebygge, at I får et belastet psykisk arbejdsmiljø.

De tillidsvalgte kan henvise til bekendtgørelsen og fremføre de konkrete eksempler I har på at arbejdspresset har konsekvenser for borgerne - og jer selv.

Hvis I fortsat oplever, at der ikke bliver taget de nødvendige tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet - eller at tiltagene ikke virker efter hensigten - skal I kontakte jeres lokale afdeling, så den kan overtage dialogen med arbejdsgiver.

Del de eksempler, I har registreret, hvor arbejdspresset har haft konsekvenser for medarbejdere og/eller borgere.

Husk også at kontakte din lokale FOA-afdeling eller tillidsrepræsentant, hvis du er i tvivl om, hvad der er acceptabel grund til at sige nej til pålagt mer- og overarbejde.

Hvis der på din arbejdsplads er et stort arbejdspres - for eksempel på grund af mange sygemeldinger eller ubesatte stillinger - er det vigtigt at være opmærksom på reglerne omkring mer- og overarbejde.

Faktisk har din leder ret til at kunne pålægge dig mer- eller overarbejde - men kun i særlige tilfælde.

Det vil sige, at du ikke uden acceptabel grund kan afvise mer- eller overarbejde. Hvis du nægter uden acceptabel grund, kan du risikere en sag om arbejdsvægring og i sidste ende bortvisning.

Hvis du af personlige grunde ikke kan sige ja til mer- eller overarbejde, må du give en acceptabel grund. Du må for eksempel gøre din leder opmærksom på, at du ikke kan arrangere børnepasning med det varsel, du har fået.

Kontakt din tillidsrepræsentant eller din lokale FOA-afdeling, hvis du er i tvivl om, hvad der er en acceptabel grund.

Hvis arbejdsmiljøet stadig ikke er i orden, og du ikke tror på, at problemerne bliver løst, kan du klage til Arbejdstilsynet. Rådfør dig gerne med din lokale FOA-afdeling, når du udformer klagen.

Du kan klage over alle former for arbejdsmiljøproblemer. Du kan klage ved at ringe 70 12 12 88 eller via tilsynets hjemmeside.

Arbejdstilsynet behandler altid en klage anonymt og må aldrig sige, at de kommer på tilsyn på grund af en klage.

For at få Arbejdstilsynet til at komme på tilsyn, er det vigtigt, at I giver dem oplysninger, der:

• beskriver problemet så præcist som muligt, og fremhæver alvorligheden: For eksempel sygemeldte kollegaer, konflikter og mobning, stigning i vold og trusler, rekrutteringsproblemer og ubesatte stillinger, andre konkrete eksempler på konsekvenser for jer og borgerne med videre.

• fortæller, hvilken arbejdsplads der er tale om, og hvilke faggrupper eller personer, som er ramt.

• informerer om, hvad der er forsøgt at gøre på arbejdspladsen, og hvordan MED eller arbejdsmiljøorganisationen har været inddraget. Oplys eventuelt også, hvorfor I mener, de forsøgte løsninger ikke har virket.

• indeholder kontaktoplysninger, ikke kun til jer selv men også til kollegaer på arbejdspladsen, der er villige til at tale med tilsynet, så en tilsynsførende kan ringe eller maile og få mere at vide (de behandles fortroligt).