Annonce

Sygeplejerske i demo foran Christiansborg foto: Mads Claus Rasmussen Ritzau Scanpix

Tema: OK21

Regeringsindgreb i sygeplejerskekonflikt: Det betyder det for dig

Lige knap ti ugers konflikt får formentligt en ende på lørdag, når regeringen med et indgreb vil stoppe sygeplejerskestrejken. Her er, hvad du skal vide som FOA-medlem.

Annonce

Sygeplejersker demonstrerede foran Christiansborg torsdag, da Folketinget førstebehandlede et lovforslag, der skal afslutte sygeplejerskernes konflikt.   Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af Simon Marvig Ravn
Journalist

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

Opdatering: Sygeplejerskekonflikten stoppede lørdag 28. august efter et politisk flertal for at gribe ind i konflikten.

Onsdag aften meddelte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde, at regeringen vil gribe ind i sygeplejerskekonflikten, som har varet siden 19. juni. Det gør regeringen på baggrund af den pukkel af operationer i sundhedsvæsenet, som har hobet sig op henover sommeren. 
 
Regeringen har fremsat et forslag om, at mæglingsforslaget, som sygeplejerskerne stemte nej til i juni, bliver ophøjet til lov. Forslaget blev førstebehandlet torsdag og anden- og tredjebehandlet fredag. Det forventes, at der bliver stemt ja til lovforslaget.
 
Men hvad er op og ned i konflikten? Og hvad betyder indgrebet for dig som FOA-medlem? Hvad skal der ske fra på lørdag, hvor sygeplejerskerne vender tilbage til arbejdet? Det vil Fagbladet FOA her give dig svar på.

Får sygeplejerskerne ingen lønstigning?

Jo. Ligesom alle andre offentligt ansatte får sygeplejerskerne nu en generel lønstigning på 5,02 procent over de næste tre år, som blev forhandlet ved overenskomstforhandlingerne i foråret. 

Derudover bliver mæglingsforslaget, som Forligsinstitutionen fremlagde i maj, men som sygeplejerskerne i juni stemte stort nej til, ophøjet til lov. Mæglingsforslaget indeholder blandt andet et punkt om nedsættelse af komité, der skal se på lønstrukturer i hele den offentlige sektor. 

Hvad skal en lønstrukturkomité?

Komitéen skal blandt andet analysere lønstrukturerne i den offentlige sektor, identificere udfordringer ved rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, analysere samfundsøkonomiske effekter og konsekvenser af eventuelle ændrede lønstrukturer i den offentlige sektor samt eventuel betydning for den private sektor, står der i teksten. 

Komitéen skal også se på
 mulighederne for at udvikle lønstrukturerne og løndannelsen i den offentlige sektor inden for rammerne af den danske aftalemodel på det offentlige område.

Du kan læse hele mæglingsforslaget, som bliver ophøjet til lov, her

Komitéens arbejde forventes at blive afsluttet i maj 2022. 

Hvad forventer FOA af lønkomitéen?

Mona Striib, FOAs formand, kalder regeringsindgrebet i sygeplejerskestrejken både ulykkeligt og uundgåeligt. Men hun forventer, at lønstrukturkomitéen, som regeringen nu har stillet lovforslag om på baggrund af mæglingsforslaget, kommer til at kunne gøre en forskel. 

”Jeg forventer, at lønkomitéen tager det brede og dybe perspektiv og både kigger på vores udfordringer med lavtløn – altså værdisætningen af fagene i den offentlige sektor – og også ser på løndannelsen – altså lønstigninger i kroner og øre versus i procenter. Vi skal snakke om både lavtløn og ligeløn,” siger hun.

Mona Striib forventer sig mere af lønkomitéen end af den lønkommission, som blev nedsat efter strejken i 2008.

”Til forskel fra lønkommissionen, som jo undersøgte og analyserede lønforskelle, så er en del af lønkomitéens opgave, som det fremgår her, at man også skal komme med anbefalinger og løsninger. Det er en væsentlig forandring,” siger Mona Striib, som dog ikke vurderer, at løngabet bliver løst på én enkelt overenskomstperiode.

”Det væsentlige er, at man tager hul på det på sådan en måde, at der faktisk kommer ekstra midler øremærket til opgaven, så man ikke bare skal løfte det indenfor den samlede ramme på sædvanlig vis. For det kan vi ikke,” siger Mona Striib.

Har sygeplejerskerne tabt konflikten?

Det er svært at sige direkte, at sygeplejerskerne har tabt, siger Nana Wesley Hansen, som er lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet (FAOS).

”De har stået i en ekstrem svær situation. Der var fra start ikke lagt op til, at der skulle være en lønkamp. Men når man har et bagland, der stemmer nej til en overenskomst to gange, så må man have en konflikt. De har ikke vundet, men de har fået politisk opmærksomhed omkring ligelønsdagsordenen,” siger Nana Wesley Hansen. 

-Fik de så noget ud af konflikten?

”Nej. Sygeplejerskerne fik ikke noget ud af det. De har ikke fået noget, i forhold til den sag de har strejket for, fordi de har ikke fået mere i løn. Men hvis man skal pege på noget, der er kommet ud af konflikten, så har det fået nogle politikere ud af busken i forhold til mere løn til kvindedominerede fag i det offentlige. Det er ikke sygeplejerskestrejken alene, der har gjort det, men den har gjort, at man skulle handle hurtigere,” siger hun. 

Hvad betyder regeringsindgrebet for FOAs medlemmer?

”Det kommer ikke til at påvirke de andre løngrupper negativt, og det virker heller ikke til, at der kommer en afstraffelse af sygeplejerskerne. Strejken var en protest over den første aftale, og så kan man sige, at sygeplejerskerne kunne have sparet strejkekassen, når man får det samme resultat til sidst,” siger Nana Wesley Hansen.

Hvad siger sygeplejerskestrejken om muligheden for at strejke i det offentlige?

”Sygeplejerskestrejken har vist, hvad tidligere konflikter i det offentlige også viste, nemlig at man står svagt, når man er én enkelt organisation. Men det passer ikke, at strejker i det offentlige ikke har omkostninger for arbejdsgiveren. Lærerlockouten kostede for eksempel politisk for de partier, der var involveret i indgrebet. Det har også betydet, at de ikke har kunnet køre så hårdt på som arbejdsgiver under sygeplejerskestrejken. Der er også direkte økonomiske omkostninger af strejken i sundhedsvæsnet. De har en produktion, der går tabt, der er to års efterslæb, der enten skal indhentes i det private, eller vil betyde en del overarbejde,” siger Nana Wesley Hansen, som er lektor hos FAOS.

Mange sygeplejersker står overfor at skulle afholde ferie ovenpå strejken. Må jeg som FOA-medlem udføre deres opgaver, mens de er på ferie, eller vil det stadig være ”konfliktramt arbejde”?

Så snart strejken er slut, er der ikke længere noget, der hedder konfliktramt arbejde. Det fortæller chefjurist i FOA, Ettie Trier Petersen.

”Når konflikten er slut, kan man ikke længere varetage konfliktramt arbejde. Men man kan selvfølgelig ikke blive sat til at løse opgaver, som man ikke har kompetencerne til,” siger hun.

Hvad sker der, hvis jeg som FOA-medlem nedlægger arbejdet i sympati med sygeplejerskerne nu?

FOAs medlemmer stemte ja til overenskomstaftalerne, og derfor har du som FOA-medlem fredspligt. 

”Det vil være en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Og det ville det også have været, hvis man i løbet af sygeplejerskernes strejke nedlagde arbejdet, fordi vi har fredspligt,” siger Ettie Trier Petersen, chefjurist i FOA.

Hun forklarer, at hvis man alligevel gør det, kan man i sidste ende blive pålagt en bod, altså en bøde.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev