Annonce

Brian

Tema: OK21

Serviceassistent på strejkeramt afdeling: “Vi har ekstra travlt”

Brian Pfaff, som er serviceassistent på operationsafsnittet på Skejby Sygehus, troede, han ville få en rolig sommer. Men tværtimod har han sjældent haft så travlt som nu med flere operationer og nye kolleger, der skal læres op oveni sommerferien og sygeplejerskestrejke. 

Annonce

Brian Pfaff har været ansat i 35 år på Skejby Sygehus. Først som hospitalsportør og nu som uddannet serviceassistent. Han holder meget af sit job, ansvaret og sparring, der er på operationsafsnittet, men sommerens travlhed kom bag på ham.  Tobias Stidsen

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

På operationsafsnittet på Skejby Sygehus strejker sygeplejerskerne. Og selvom man skulle tro, at en strejke ville resultere i færre opgaver og et roligere tempo, er det modsatte tilfældet. Det fortæller Brian Pfaff, som er serviceassistent på afsnittet.

”Vi blev taget på sengen, da vi troede, vi skulle til at drosle lidt ned. Både på grund af strejken, fordi vi troede, at den ville betyde ro på. Og fordi vi pludselig manglede kolleger,” siger Brian Pfaff.

Fordi strejken har ramt mange operationsafsnit landet over, har de på Skejby åbnet en traumestue mere, som tager sig af akutte patienter fra store dele af landet.

”Vi har fået et hav af svært tilskadekomne ind. Især motorcykelulykker, som er meget operationskrævende. Og vi har ingen steder at komme af med patienterne til andre kirurgiske afdelinger, for de strejker jo også. Den situation har vi kæmpet med gennem hele sommeren,” fortæller Brian Pfaff.

Kort før sommerferien og inden strejken begyndte, sagde tre af Brians kolleger op. Brian, som også er tillidsrepræsentant, og hans leder tænkte derfor, at sommerferien, som normalt er et roligt tidspunkt, ville være en oplagt periode at få lært nye kolleger op. Men det skulle vise sig at blive svært.

”Det store problem er, at vi er få, som har kompetencerne til at lejre patienterne. For eksempel kræver det særlige kompetencer, når man skal løfte en patient med brækkede lemmer. Det tager halvandet års uddannelse, før man må det. Og det har vi så travlt med. Men det betyder, at de nye mennesker, vi har fået ind, er svære at nå at tage ordentlig hånd om,” siger Brian, som også er en af få, der har uddannelse nok til at løbe til hjertestop.

”Og hvis der er nødkald, forsvinder der også en mand dér. Nogle dage er der kun én mand med alle kompetencer til stede på hele afdelingen,” siger Brian.

”Det er svært at stå alene. Og det er svært, at de nye kolleger måske ikke bliver lært lige så godt op, som vi kunne tænke os. Vi har jo rekrutteringsproblemer nok, så vi vil gerne holde på dem, vi får,” siger Brian.

Vagtplanlægningen har været en svær kabale at få til at gå op. Især har det været svært med sygeplejerskernes nødberedskab, som har været et ’miskmask’, fortæller Brian, fordi nogle er medlem af en fagforening, mens andre ikke er. Men med serviceassistenternes FEA-aftale, en aftale om frivilligt ekstraarbejde, og med hjælp udefra har de fået det til at holde indtil nu, siger Brian.
 
”Lederen gør et kæmpe stykke arbejde for at få det til at hænge sammen. Men vi kan mærke, at vi er seks mand, hvor vi normalt ville være en otte-ni stykker. Arbejdsdagen bliver længere, for hvis en operation trækker ud, kan vi jo ikke bare sige farvel og tælle kassen op. Det går jo ikke,” siger Brian

”Vi har virkelig rykket frem i bussen, så selvom det har været hårdt, har vi ydet en rigtig god indsats. For det her kunne være endt helt vildt kaos-agtigt,” siger Brian, som dog gruer for de operationer, som venter, når sygeplejerskestrejken får en ende.

”Når strejken engang holder, står der cirka 2.000-3.000 operationer i kø, som vi så skal igennem. Og hvordan gør vi så det? Ja, det er spørgsmålet.”

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev