Annonce

FOA-faggrupper skal støtte 3F-konflikt mod nemlig.com


FOA går nu ind i 3F's konflikt mod de transportvirksomheder, der er leverandører for nemlig.com og Intervare ved at varsle sympatikonflikt i regioner og kommuner.

Annonce

'3F kæmper en vigtig kamp,' siger forbundsformand i FOA, Mona Striib om 3F's konflikt mod nemlig.com, der handler om dårlige arbejdsforhold og manglende overenskomst. Derfor har FOAs hovedbestyrelse i dag vedtaget at  varsle  sympatikonflikt mod nemlig.com og deres moderselskab.  Kim Matthäi Leland/Gonzales Ritzau/Scanpix

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Nu går FOA ind i 3F's konflikt mod de vognmænd, der leverer varer for nemlig.com og Intervare. Det gør FOA ved at varsle sympatikonflikt mod kommuner og regioner, der modtager varer fra nemlig.com. 

"Vi tilslutter os 3F's konflikt, fordi 3F har bedt om, at vi iværksætter sympatikonflikt, så konflikten kan få den rette effekt. Det er en vigtig kamp," siger forbundsformand i FOA, Mona Striib, der understreger.

Hun understreger, at sympatikonflikten for FOAs medlemmer på det offentlige område ikke handler om at nedlægge arbejdet.

"Den handler om, at man ikke modtager varer fra de chauffører, der kører for nemlig.com," siger hun. 

Læs også: Udsigt til sygeplejerske-strejke: Sådan siger tre FOA-medlemmer

Træder i kraft 15. august

3F's konflikt handler om urimelige arbejdsforhold og manglende overenskomst for nemlig.com's chauffører – altså de chauffører, der er ansat af en række vognmænd, der kører for nemlig.com. 

Sympatikonflikten omfatter de områder, hvor 3F og FOA har fælles overenskomster, det drejer sig for eksempel om serviceassistenter og serviceassistentelever, omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter ansat i kommuner og regioner og ikke-faglærte ansatte, der er beskæftiget ved rengørings- og køkkenarbejde eller lignende i hovedstadsområdet.

FOA afsender sit sympatikonfliktvarsel i forhold til Kommunernes Landsforening (KL) og RLTN (regionerne) torsdag den 15. juli til ikrafttræden den 15. august 2021.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev