Annonce

Dagplejer. Iklæder børn deres overtøj

Glæden ved stordagpleje: ”To sæt hænder er bedre end et”

Dagplejen er udfordret som dagtilbud, hvor det kollegiale samvær er begrænset og for få søger stillingerne. Der er næsten kun fordele ved at indgå i en anden form for dagpleje, mener stordagplejer.

Annonce

"Jeg vidste reelt ikke, hvad jeg gik ind til. Jeg vidste jo godt, hvad dagpleje var, og et eller andet sted hvad stordagpleje var. Men man ved jo ikke helt, hvordan det fungerer, før man er i det," fortæller Tina Segato om skiftet fra dagplejer til stordagplejer.  Tobias Stidsen

Af Simone Kjølbye-Dam
Journalist

Annonce

I en rød murstensvilla i Kolding tæt på skov, sø og marker gemmer der sig en stordagpleje. Her tager parret Tina Segato og Finn Bojsen hver dag imod deres otte dagplejebørn. Otte børn i alderen 0-3 år kan måske lyde af meget, men der er en ”naturlig balance” og en ”helt anden harmoni”, når man er to om arbejdet, fortæller Tina Segato.

”At vi er to, betyder, at vi ser hinanden og børnene meget mere, og at vi har et meget bedre overblik over, hvem af børnene, der har brug for støtte eller trøst.” 

Klare fordele ved at være to 

Morgenen foregår også fredsommeligt, hvor kun fem børn er blevet afleveret, og hvor der både er tid til at kigge i billedbøger, lave kolbøtter og lege med ’Babblarna’. Da det bliver tid til at komme ud på formiddagsturen, sørger Finn for at hente barnevognene alt imens, at Tina en efter en får børnene i tøjet. 

Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid

Det hele foregår på rutine, hvor Finn og Tina har hver deres opgave, de udfører i samspil for at få alle klar til at gå ned til den lokale sø for at fodre svanerne.

Dagplejere på tur med børn. Fodre svaner
Når stordagplejen er på tur, er der stor mulighed for, at det enkelte barn kan fordybe sig og kigge på f.eks. sten, når de er to dagplejere ude.   Tobias Stidsen

De mange arbejdsopgaver, som der er ved at være dagplejer, har Tina i lang tid selv måtte stå for. Før Tina og Finn startede stordagplejen sammen for 13 år siden, var hun ene dagplejer og havde ansvaret for fire dagplejebørn. Hun måtte her alene koordinere og strukturere dagen uden et par ekstra hjælpende hænder. Og det er især med henblik på det, at hun tydeligt ser en forskel.   

”Som stordagplejer har jeg jo en kollega - en samarbejdspartner - så man altid er to om tingene. Hvis der så nu er et barn, der græder, så er der altid en, der kan trøste barnet og skabe tryghed, og hvis der er et barn, der skal skiftes, så er der altid et sæt øjne til at holde øje med de andre børn. Det er virkelig noget for sig at være to om alting,” fortæller hun.

Det kollegiale kommer selvsagt tættere på, når man indgår i en stordagpleje, men måden, hvorpå man kan sparre med hinanden, er også af en anden karakter, mener Tina.   

”Som dagplejer, mødte jeg tit andre kollegaer, når jeg var ude på tur, eller også var man god til at aftale at gå en tur eller mødes i en have. Så selvfølgelig var der noget kollegialt som dagplejer. Her er det bare anderledes, da vi begge i en stordagpleje kender børnene helt i bund. Vi kender også forældrene, og så kan vi sparre sammen, uden at der er en tavshedspligt at tænke på.”

Lange arbejdsdage

Som mange andre stordagplejer rundt om i landet, fungerer villaen både som parrets arbejdsplads, hvor de arbejder 48 timer om ugen, men også som deres private bopæl i ugens resterende timer. Arbejdet kan dog pakkes og lukkes væk bag døren, der adskiller legestuen og resten af parrets hjem ad. Men det betyder ikke nødvendigvis, at dagen kun foregår i den indrettede legestue. 

I parrets stue, hvor billeder af parrets egne børn pryder væggene, er der placeret en rutsjebane, som børnene skiftevis rutsjer ned ad og både formiddagsmaden og frokosten bliver indtaget i hjemmets køkkenalrum. Det er med til at skabe et hyggeligt og hjemligt miljø, som netop er en af dagplejens forcer. Samtidig danner ’storfamilien,’ som den lille gruppe børn indgår i, grobund for nære relationer børnene imellem og mellem dagplejer og barn.

Læs også: Coronarengøring i dagplejen: Hver anden har overarbejde

”Vi arbejder meget op og ned ad hinanden, og vi gør tingene forskelligt. Så det handler om at acceptere hinanden og være åben overfor andre måde at gøre tingene på. Det giver en god stemning, og måden vi er på, giver også børnene ro.

At det er mere familieagtigt, gør det hyggeligt, selvom det stadig er et arbejde – det skal man ikke forglemme,” siger Tina Segato med et smil. 

Dagplejere i legestue med børn
"Man skal selvfølgelig passe godt sammen - det er jo heller ikke alle, der kan arbejde sammen så meget, som vi gør, når vi stort set er sammen 24/7. Det kræver også noget," fortæller Tina Segato om at arbejde tæt sammen med sin partner.  Tobias Stidsen

Fokus på løbende læring 

Virkeligheden er også langt fra det billede, mange kan have af hvad dagplejen er grundet gamle forestillinger. Som dagplejer er der lige så stort et fokus på læring igennem kurser og uddannelser, som der findes for andre pædagogiske stillinger i andre dagtilbud. Det er altså ikke den ældre, ufaglærte kvinde, der er dagplejer i dagens Danmark.

Læs også: Uddannelsen til pædagogisk assistent giver viden og ansvar

”A
t være dagplejer - i alle former og størrelser - er et professionelt fag og vi kan godt lide at udvikle os og følge med i den nyeste viden omkring børns udvikling,” siger Tina Segato. 

Vi får rig mulighed igennem vores arbejdsplads, for at udvikle os igennem kurser og for eksempel aftenmøder i vores arbejdsfællesskaber omkring læringsledelse. Her er det også en styrke, at vi er to, fordi vi nemmere kan holde fast i det, vi er i gang med at lære. Og det er dejligt at få feedback fra Finn eller selv give feedback tilbage, og dermed se at det virker, det vi gør sammen.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev