Annonce

En masse poser. Indkøb. Dame har dem i hånden.

Snart kan du få de sidste indefrosne feriepenge - se hvad du kan få udbetalt

Alle lønmodtagere kan tjekke, hvor meget de kan få udbetalt, når den sidste omgang af de indefrosne feriepenge bliver udrullet. Du kan her hurtigt og let beregne, hvor mange penge du kan få udbetalt i løbet af foråret. 

Annonce

Snart udbetales de sidste 2 ugers indefrosne feriepenge. Sidst resulterede det i, at der i alt røg 52 milliarder kroner før skat ned i danskernes lommer.  Tobias Stidsen

Af Simone Amalie Kjølbye-Dam
Journalist

Annonce

Fra slutningen af marts kan du endnu en gang søge om at få udbetalt dine indefrosne feriepenge. Og du kan allerede nu se, hvor mange penge du kan få ind på kontoen.

Regeringen besluttede tilbage i 2020, at danskerne ad to omgange skulle have de indefrosne feriepenge udbetalt for at få gang i økonomien under coronakrisen. Nu er vi kommet til den sidste udbetaling, som regeringen i december måned aftalte, skulle falde lige inden påsken.

Ifølge beskæftigelsesministeriet kan der søges om at få udbetalt de indefrosne feriepenge fra slutningen af marts til 31. maj 2021. For at få pengene udbetalt skal du have været i arbejde og have optjent feriepenge i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020.

Læs også: Var du på barsel, da du fik udbetalt feriepenge? Så har du måske fået et forkert beløb

Aftalen sikrer, at du kan få udbetalt alle fem ugers indefrosne feriepenge, hvis du i den sidste runde, ikke valgte at søge om dem. Samtidig sikrer den, at du, hvis du har modtaget tre ugers feriepenge, kan få udbetalt de sidste to uger.

Hvis du ikke vælger at søge de indfrosne feriepenge, vil de automatik blive udbetalt, når du går på folkepension.

Læs også: Trods løfte: Indefrosne feriepenge modregnes midlertidigt i offentlige ydelser

Så mange penge kan du få udbetalt i næste måned

På borger.dk kan du nu se, hvor mange penge din arbejdsgiver har indberettet og dermed det beløb, du har til gode. Hvis du ikke selv har fået tjekket, hvor mange penge det drejer sig om, kan du her nemt og hurtigt finde svaret her. Alt du skal gøre, er at indtaste din månedsløn uden punktummer eller kommaer i boksen neden for. Beløbet er før skat.  

Beregneren vil vise to ud af fem ugers opsparede feriepenge for 12 måneder. 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev