I 12 timer ad gangen er Jeanette Vildenhoft Hansen på arbejde som handicaphjælper for 32-årige Louise Druedahl. Alligevel får Jeanette kun fuld løn i halvdelen af sin arbejdsdag. I den anden halvdel får hun 100 kroner i timen, svarende til 75 procent af sin normale grundløn.

Det skyldes, at Københavns Kommune har besluttet, at det langt fra er alle af Louises vågne timer, hun har brug for hjælp. 6,5 af timerne skal Jeanette kun stå til rådighed. I følge serviceloven indebærer rådighedstimer, at hjælperen skal være til stede, men kun helt undtagelsesvis udfører aktiviteter for borgeren.

Der er dog ikke én time, hvor Louise ikke har brug for hjælp, fortæller hun selv. Hun lider af en muskelsygdom og har i de seneste fire år brugt kørestol. Derfor skal Louise også have hjælp til alt fra toiletbesøg, madlavning eller noget så simpelt som at tage en jakke på. Og det betyder, at Louise ofte føler, hun lever sit liv på "velvilje fra sine hjælpere."

"Det er ikke undtagelsesvist, at jeg skal have hjælp til at åbne døre og gå på toilettet. Det gør vi alle en del i løbet af en dag. Det er dybt godnat, at mine hjælpere ikke kan få fuld løn for deres aktive hjælp," siger Louise Druedahl, der netop har afleveret sin ph.d.-afhandling og nu er ansat på Københavns Universitet. 

Læs også: OK20: FOA indgår ny overenskomst for handicaphjælpere

Hjælper også i rådighedstimer

Det kan Louises hjælper, Jeanette, nikke genkendende til. For hende er der ingen forskel på, om hun er på vagt i en aktiv time eller rådighedstime.

"Jeg hjælper altid i hendes rådighedstimer, så jeg prøver ikke at tænke over, hvilke timer der er hvad. De flyder sammen, og jeg vil bare gerne hjælpe Louise, når hun har brug for det," siger Jeanette Vildenhoft Hansen, der er nødsaget til at tage ekstravagter for at tjene en fuldtidsløn.

Minister er uforstående over for kommune og Ankestyrelsens afgørelse

Louise Druedahl har prøvet at klage til Ankestyrelsen, da hun mener, at alle hjælpertimer skal være aktive timer. Ankestyrelsen stadfæstede dog Københavns Kommunes afgørelse om andelen af rådighedstimer med begrundelsen om, "at opgaver som at åbne og lukke døre samt hente drikkevarer kan dækkes af rådighedstimer, idet der er tale om et spredt hjælpebehov."

Det er dog en afgørelse, som social- og ældreminister, Astrid Krag (S), er uforstående over for.

"Når en person med handicap har brug for hjælp til toiletbesøg, til at få noget at drikke, til at lukke eller åbne døren, som vi andre foretager os helt naturligt i vores hverdag, har jeg meget svært ved at se, at der skulle være tale om rådighedstimer. Lovgivningen er klar på området, og det forventer jeg selvfølgelig, at kommunerne tager hensyn til i deres afgørelser," lyder det i en mail fra ministeren.

Københavns Kommune: Borgerens eller virksomhedens ansvar

I handicaphjælperoverenskomsten, som FOA er den del af, står der, at effektiv tjeneste under en rådighedsvagt skal honoreres med sædvanlig løn og et tillæg på 50 procent. Så når Jeanette for eksempel skal hjælpe Louise på toilettet i en rådighedstime, burde hun i princippet skulle have 150 procent i løn i stedet for 75 procent.

Læs også: Respiratorbrugers sidste nødkald: Jeg mangler hjælpere

Fagbladet FOA har forholdt Københavns Kommune, der følger denne overenskomst, om den manglende løn ved effektiv tjeneste i rådighedstimer. Her svarer Lise Valentin Bayer, der er borgercenterchef i Borgercenter Handicap, i en mail:

"Borgeren har arbejdsgiveransvaret i en BPA-ordning. Derfor er det et ansvar for borgeren eller for dét firma, borgeren har ansat til at løse opgaven at sikre, at gældende overenskomst overholdes, hvis der er indgået sådan en. Hvis man ikke har underskrevet overenskomsten, er man som arbejdsgiver ikke forpligtet til at betale 150 for rådighedstimer, der bliver aktive."

Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren 

Kommune bryder loven

I Louises tilfælde er det virksomheden BPA Support, som arbejdsgiverrollen er udliciteret til, mens Københavns Kommune udmåler det økonomiske tilskud. BPA Support har ikke tegnet overenskomst, og derfor har Fagbladet FOA spurgt Københavns Kommune, om de ville udmåle tillæg for aktive rådighedstimer, hvis virksomheden havde tegnet overenskomst.

"Ja, hvis arbejdsgiveren har underskrevet overenskomsten, honorerer vi også rådighedstimer, der aktiveres," lyder det fra Lise Valentin Bayer.

Det strider dog imod udmålingsbekendtgørelsens § 2, der skal sikre lige vilkår for udmåling, uanset hvem, der er ansat som hjælper, og uanset hvilken virksomhed, der har overtaget arbejdsgiverrollen.

Jurist: Lyder helt forkert

Derfor lyder Københavns Kommunes vurdering af, hvem de honorerer løntillæg til, også "helt forkert" ifølge Eva Naur Jensen. Hun er jurist og lektor på Københavns Universitet med speciale i blandt andet socialret.

"Kommunen må ikke udmåle løntilskud afhængig af, om hjælperens arbejdsgiver har en overenskomst," siger Eva Naur Jensen.

Hun påpeger, at den eneste grund til, at en kommune vil være nødt til at sænke sit tilskud, er, hvis en virksomhed vælger at betale en lavere løn, end overenskomsten siger. Kommunens tilskud må altså ikke blive lavere end den løn, virksomheden udbetaler til hjælperen.

"Men når man per automatik udmåler mindre, blot fordi virksomheden ikke har underskrevet en overenskomst, bliver det i praksis kommunen, der nyder godt af betaling under overenskomstniveau," siger Eva Naur Jensen. 

BPA Support: Det er en ansvarsfralæggelse

BPA Support kalder det en "ansvarsfralæggelse," når Københavns Kommune påpeger, at Jeanettes manglende løn er et anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Når Louise og BPA Support har henvendt sig til kommunen, er svaret tilbage, at Louise må planlægge sine aktive timer og rådighedstimer bedre.

"Københavns Kommune har udmålt den andel af aktive timer og rådighedstimer, som de mener er tilstrækkeligt for Louise. Og det har Ankestyrelsen givet dem ret i. Derfor siger kommunen også, at hvis en hjælper har været aktiv i en rådighedstime, så må Louise kompensere næste dag og lave en aktiv time om til en rådighedstime. De mener, at hun må planlægge bedre," siger Lene Dreier, der er teamleder i BPA Support og har arbejdet med Louise Druedahls BPA-ordning. 

Hun fortsætter:

"Og jeg er jo på ingen måde enig i, at man kan planlægge en hverdag på dagsbasis, ugebasis eller månedsbasis med hendes antal rådighedstimer i dagtimerne, som er halvdelen af hendes vågne tid. Det giver ikke Louise den frihed, som en BPA-ordning skal kunne give hende. Samtidig sætter det Louise i en skidt position, fordi hun hele tiden skal tænke på, at nu er hun i en rådighedstime og  skal helst ikke spørge om hjælp. Og så skal rådighedstimerne også fordeles ligeligt mellem hjælperne, så én ikke får langt mere i løn end en anden for at hjælpe Louise, når hun har brug for det."

FOA: Chokeret over forskelsbehandling

Torben Hollmann, der er formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, kalder Københavns Kommunes manøvre både usympatisk og lovstridig.

"Jeg er chokeret over, at Københavns Kommune på den måde forskelsbehandler borgere alt efter, hvilken virksomhed de har hyret til at stå med arbejdsgiveransvaret," siger Torben Hollmann.

Samtidig mener han, at det grundlæggende er en "svinestreg," at rådighedstimer bliver udmålt, når Louise har behov for hjælp i alle dagtimer.

"Man skal ikke udmåle rådighedstimer, når man ved, at borgeren skal have hjælp. Det er grotesk, at en kommune vil indgå i løndumping på denne måde, når det gælder de svageste i samfundet. Og i sidste ende laver man arbejdsvilkårene så dårlige, at der ikke er nogen, der vil have det job," siger Torben Hollmann og fortsætter:

"Hvis Københavns Kommune betalte fuld løn med 50 procent i tillæg for hver gang, handicaphjælpere hjalp til i rådighedstimer, så ville det hurtigt stoppe."

Lovændringer kan komme på tale

Astrid Krag vil derfor heller ikke udelukke, at potentielle lovændringer kan komme i spil, så udmålingen af rådighedstimer ikke bliver misbrugt.

"Hvis vi strammer lovgivningen alt for meget, fjerner vi også noget af den fleksibilitet, der ligger i ordningerne i forhold til, at der kan udmåles rådighedstimer, hvis en hjælper ikke udfører aktiv tjeneste. Det vil være uhensigtsmæssigt. Men det er klart, at hvis udmåling af rådighedstimer frem for aktive timer bliver et mere generelt problem, må vi se nærmere på de lovgivningsmæssige rammer. Jeg vil derfor i den kommende tid følge udviklingen på området."

I sidste ende kan Jeanette dog ikke lade vær med at føle, hendes villig til at hjælpe Louise bliver udnyttet.

"Jeg er glad for mit arbejde, så enten kan jeg vælge at sige op, ellers kan jeg affinde mig med det. Og jeg har så valgt at affinde mig med det. Man får næsten følelsen af, at ens godhed skal udnyttes" siger Jeanette Vildenhoft Hansen.

Louises synspunkter er hendes egne og er ikke et udtryk for Københavns Universitets holdninger.