Annonce

53 fagforbund: Ledernes ansvar i sexismesager skal stå i loven

Arbejdsgiverne skal kunne drages til ansvar i sager om seksuel chikane, lyder det i en fælleserklæring fra 53 fagforbund. Danske Regioner er ikke afvisende over for forslaget, som vil indgå i de videre drøftelser. 

Annonce

Det skal være muligt at stille arbejdsgiverne til ansvar for ikke at have lavet forholdsregler, der forhindrer seksuel chikane på arbejdspladserne, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation FH. Det vil tvinge lederne til at tage henvendelser om seksuelle krænkelser alvorligt, siger forbundsformand i FOA, Mona Striib.  Lars Horn

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Opdateret 28.10.2020

Sager om seksuel chikane, grænseoverskridende opførsel eller sexisme på arbejdspladserne skal ikke kunne slås hen. Arbejdsgiverne skal tage deres ansvar, og derfor skal de fremover kunne hæfte, hvis medarbejdere oplever seksuel chikane fra kolleger, ledere, kunder, klienter eller borgere. 

Det skriver Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i en fælleserklæring, som 53 fagforeningsledere har underskrevet

”Vores opfordring er klokkeklar over for arbejdsgiverne: I skal ikke, I må ikke og I kan ikke bare slå den slags henvendelser fra medarbejderne hen. I skal tage hånd om det og I skal skride til handling. Og frem for alt skal de se på sig selv,” siger forbundsformand i FOA Mona Striib, der er medunderskriver på Fælleserklæringen.

Læs også: Seksuelle overgreb på arbejde var tæt på at koste Lillian livet

Skal stå i loven

Konkret foreslår FH i fælleserklæringen, at der bliver indført et så kaldt ’indirekte objektivt arbejdsgiveransvar’ i ligebehandlingsloven om seksuel chikane. Det betyder, at arbejdsgiverne juridisk har ansvaret for at dokumentere, at de har iværksat forholdsregler for at forhindre seksuel chikane.

Det vil tvinge arbejdsgiverne til at tage henvendelser fra medarbejderne mere alvorligt, mener Mona Striib. 

”Det handler ikke om at sætte folk i en offentlig gabestok. Det handler om at vi skal skride ind, hvis der er en kultur på arbejdspladsen, som af nogen opfattes som krænkende, uanset, hvilken situation, der måtte være tale om,” siger hun.

Læs også: Portør efter krænkelsesdebat: 'Næste gang tier jeg ikke stille'

Magtmisbrug må ikke ske

De seneste ugers utallige eksempler på chikane, grænseoverskridende adfærd og sexisme på danske arbejdspladser viser i al sin tydelighed, at dagsordenen skal vækkes blandt lederne.

”Vi må ikke opleve, at medlemmerne oplever at de er gået til lederne, men at det blev slået hen, hvis der har været en situation med en kollega. Eller at de har fået vide, at de demente ikke kan gøre for det. Arbejdsgiverne skal tage det dybt seriøst.”

Og magtmisbrug, hvor medarbejdere er bekymrede for, hvad der sker med deres job og karrieremuligheder, hvis de siger fra over for chikane må ganske enkelt ikke ske, lyder det fra Mona Striib.

”Det skal vi have stoppet med det samme.”

Se indad

Fagforbundene skal også selv gå forrest, står der i fælleserklæringen. Både ved at bidrage til den kulturændring, der skal til. Og ved at se indad. 

”For de samme sexistiske kulturer og strukturer kan også findes hos os selv – i de fagpolitiske magtrum og på arbejdspladserne i fagforeningerne,” står der i skrivelsen, der også peger på, at man vil forpligte sig til at tage ledelsesansvar for, at alle trygt kan henvende sig, hvis de oplever sexistisk adfærd.

Læs også: Ansatte i psykiatrien bliver krænket seksuelt

Danske Regioner: Vi ser på det

I Danske Regioner er man ikke afvisende over for FH's forslag. 

”Vi tager dette problem meget alvorligt, hvilket står meget klart efter den samlede udmelding fra Danske Regioners bestyrelse i sidste uge. Vi vil derfor heller ikke på forhånd udelukke mulige tiltag. Det gælder også FH’s forslag om et indirekte, objektivt arbejdsgiveransvar. Det er et forslag, som må indgå i de videre drøftelser på linje med andre mulige tiltag," siger Anders Kühnau, formand for Løn- og Praksisudvalget i Danske Regioner.

Der skal ske noget nu

For der er brug for mere handling fra arbejdsgivernes side, og det har Danske Regioners bestyrelse netop lavet en fælles udtalelse om.

”På regionale arbejdspladser skal ledere på alle niveauer gøre det klart, at krænkende adfærd fra kollegaer eller chefer er uacceptabel,” skriver bestyrelsen og understreger, at der "skal være tydelige politikker og retningslinjer for, hvordan man håndterer seksuelle krænkelser, og lederne skal entydigt signalere over for de ansatte, at man er klar til at lytte, støtte og handle i forhold til såvel konkrete hændelser som for at ændre en sexistisk kultur".

Desuden vil alle regioner nu sikre, at det er trygt at henvende sig, hvis man har været udsat for krænkende adfærd, samtidig med at lederne skal sikre, at medarbejderne er klædt på til at klare situationer, hvor krænkelserne stammer fra patienter og pårørende. 

KL frygter øget kontrol med lovændring

Hos Kommunernes Landsforening (KL) mener man, at det indirekte objektive arbejdsgiveransvar vil være svært at administrere. 

”Allerede i dag er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdet tilrettelægges sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlig. Så lovgivningen på området er allerede klar. Men et indirekte objektivt ansvar vil ligge ud over det. Derfor skal vi være helt skarpe på, hvad det vil indebære, for hvornår kan man eksempelvis sige, at en ledelse har gjort nok, hvis der opstår en sag?" lyder det fra KL's administrerende direktør Kristian Wendelboe i en skriftlig kommentar.

Derudover bliver det svært at lave en løsning, der passer til alle, fortsætter han. 

"Dermed ikke sagt at der ikke skal være et ansvar, men man kan frygte, at det kan føre til mere overvågning og kontrol og fjerne fokus fra dialogen og forebyggelsen af seksuel chikane, som er det, der skal til for at løse problemet.”

Opdateret med kommentar fra Kommunernes Landsforening (KL)

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev