Annonce

Enkemand hylder hjemmeplejen: De har været som familie for os


Da Torben Gorm Larsens kone blev syg med demens, blev parret begge afhængige af hjemmeplejen i Favrskov Kommune. I dag er Torben dybt taknemmelige for alt, hvad de gjorde for dem.

Annonce

Det gør Torben Gorm Larsen trist, når de ansatte i ældreplejen bliver slået i hartkorn med de brodne kar, der har  været årsag til grimme sager om svigt i ældreplejen. Han har selv et helt andet meget positivt billede af hjemmeplejen. Tobias Stidsen

Af Tobias Stidsen
Journalist

Af Joachim Ploug Hansen
Journalist

Annonce

Torben Gorm Larsen er evigt taknemmelig for alt, hvad hjemmeplejen i Favrskov Kommune har gjort for ham og hans demenssyge hustru.

“I det sidste år kunne jeg kun komme ud, hvis der var nogen her. Jeg havde ikke holdt det ud, hvis de (hjemmeplejen, red) ikke havde været, som de var,” siger Torben Gorm Larsen. Han er 72-årig og i dag enkemand. I foråret døde hans kone gennem mere end 50 år.

Læs også: Ekspert: Vi mangler viden om dem, vi fejlagtigt bare kalder sosu’er

Det var også derfor, at Torben Gorm Larsen valgte at takke hjemmeplejen, da han indrykkede sin kones dødsannoncen i lokalavisen.

“Det fortjente de. Gods og guld er ingenting målt op imod den empati og medfølelse - som de har udvist hos os,” siger han.

Næsten som familie

Hjemmeplejen begyndte at komme hos dem i 2014 og i den sidste tid kom de 42 timer om ugen. Ofte bød Torben dem på hjemmebag eller aftensmad, de kunne spise i deres pauser.

“Man skulle næsten tro, de var i familie med os,” siger Torben.

Og derfor bliver han ekstra ked af det, når der kører sager i medierne om svigt i ældreplejen.

Læs også: Opsang fra sosu-assistenter: Uvidenhed om vores fag skaber fordomme 

“Det er ikke de grimme sager, der skal tegne billedet af ældreplejen,” siger han og fortsætter:

“Det var forkert, at det skulle gå ud over nogen, der brænder for deres job. De skal ikke slås i hartkorn med nogen, der ikke passer ind i systemet,” siger Torben Gorm Larsen.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev