Fem ud af ti tillidsrepræsentanter har stået i en situation, hvor de var usikre på, om genoplivning stred imod beboerens ønske, viser en rundringning, Fagbladet FOA har foretaget til tillidsrepræsentanter på ti plejecentre i hele landet.
Personalet har pligt til at forsøge genoplivning, medmindre andet er aftalt med en læge og skrevet i journalen. Gør de det ikke, er straframmen op til to års fængsel.
”
Det er meget ubehageligt for den enkelte. Man kan synes, man gør noget uetisk og uværdigt,” siger Karen Stæhr, formand for FOAs social- og sundhedssektor og medlem af Det Etiske Råd.
Det Etiske Råd gik i slutningen af 2016 ud og anbefalede nye regler, så færre risikerer at blive genoplivet mod deres vilje – blandt andet obligatoriske samtaler om livets afslutning.
Læs også: Corona og demenssyge: 5 gode råd til dig som plejepersonale
Tag snak om ønsker til genoplivning
På syv ud af de ti plejecentre, Fagbladet FOA har talt med, bliver der først holdt samtaler om livets afslutning, når den ældres tilstand bliver kritisk, eller de pårørende ønsker det.
Men det kan være for sent, mener Karen Stæhr.
”Et medlem blev indklaget for patientombuddet, fordi en beboer, en 90-årig dame, havde sagt til familien og de ansatte, at hun var mæt af dage og ikke ønskede genoplivning. Da hun døde, blev hun derfor ladt i fred. Det blev en sag, fordi ønsket ikke var skrevet ned,” siger Karen Stæhr.
Ove Gaardboe, overlæge i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, opfordrer ansatte i sundhedssektoren til at blive bedre til at åbne for samtalen om den sidste del af livet og få ønskerne skrevet ned.
”Det skal ikke være nødvendigt at have sine ønsker tatoveret hen over brystet,” siger han.