Annonce

Debat 

Klumme: Flere børn er blevet set og hørt

Coronakrisen har givet os erfaringer, som før krisen ofte var teoretiske, når vi drøftede, hvad der skulle til for at øge kvaliteten i vores dagtilbud, skriver sektorformand Kim Henriksen.

Annonce

Organiseringen af det pædagogiske arbejde i små børnegrupper, som har været praksis efter genåbningen af dagtilbuddene, har gavnet trivslen blandt de 0-2-årige, viser en FOA-undersøgelse.  Malte Kristiansen

Af Kim Henriksen
Sektorformand

Annonce

Forskere har længe pointeret, at små børnegrupper med en voksen er særligt gavnlige for de mindste børns trivsel og læring, og især udsatte børns trivsel og læring. Det har dagplejerne længe kunnet bekræfte. 

Og undersøgelser af arbejdsmiljøet i dagtilbuddene peger også på, at dagplejerne
generelt føler sig mindre stressede og er gladere for deres arbejde end ansatte i daginstitutioner.

I en undersøgelse blandt FOAs medlemmer svarer 66 procent, at organiseringen af det
pædagogiske arbejde i de små børnegrupper i daginstitutionerne har påvirket de 0-2-årige
børns trivsel positivt eller meget positivt under coronakrisen. Den måde at arbejde
på gennem hele dagen – og ikke kun i små, afbrudte forløb – får personalet meget svært
ved at give slip på efter krisen.
 

Læs også: Erfaringer fra dagtilbud: Corona gav tid til nærvær

Kravet om samme voksen til en lille børnegruppe har gjort sidemandsoplæring vanskelig, og det er derfor blevet endnu tydeligere, at der er brug for, at flere pædagogmedhjælpere uddannes, og at der slås stillinger op til pædagogiske assistenter i anerkendelse af, at de er fagligt kompetente pædagogiske håndværkere.
 
Coronakrisen har givet os erfaringer, som før krisen ofte var teoretiske, når vi drøftede,
hvad der skulle til for at øge kvaliteten i vores dagtilbud. Vi har opnået de erfaringer, fordi
vi var tvunget til at bryde med vanetænkning i organiseringen af arbejdet. Børn skal ses og
høres også efter coronakrisen.
 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev