Annonce

Gruppe brugere og sosu spiser frokost

Jan værner om de hjemløse


Værestedet i Aarhus er et tilbud om et fællesskab for hjemløse, misbrugere og psykisk syge. Værestedet er også et kontaktsted og bindeled til private og offentlige tilbud og hjælpefunktioner.

Annonce

Jan (som sidder for bordenden, red.) er uddannet maskinarbejder, men valgte sosu-faget. Først som hjælper, siden som assistent. Han var også i praktik på Værestedet og er vild med den turbulente hverdag. “Min uddannelse giver mig en faglig viden om brugernes sygdomsbilleder. Den viden kan jeg bruge i sparringen med mine kolleger.” Simon Jeppesen

Af Simon Jeppesen
Journalist

Annonce

Det er også på Værestedet, Jan Stampe Sandau arbejder og navigerer i kaos.

"Det er både udfordrende og fantastisk givende. Hvad du giver, får du tifold igen," siger den 30-årige sosu-assistent.

Plads tilhørende Værestedet rengøres
Jan løser en lang række pædagogiske og praktiske opgaver – for eksempel som tovholder på projekt ‘Sydhavnspedellerne’, hvor brugerne får 50 kroner i timen for at feje og rydde op i blandt andet Nåleparken. Simon Jeppesen
Brugt nål
I Nåleparken bag Værestedet må der fixes, og politiet må ikke konfiskere stof, som er til misbrugernes ‘eget forbrug’. Simon Jeppesen
Bruger får betaling for rundvisning
Allan (th.) er en af de 19 brugere, der guider i Povertywalks og rundviser i misbrugernes Aarhus. Her får han penge af Jan for en tur. “Jan er fantastisk, når man har brug for ham. Og så er han god til at lave mad.” Simon Jeppesen

Hvor jeg er om ti år ... ? Så tror jeg stadig, jeg er her. Det kryber ind under huden på én.

Jan Stampe Sandau, social- og sundhedsassistent, Værestedet
Skilt der forbyder at ryge og fixe i baderummet
I den kolde tid er det svært at fixe udendørs. Derfor går brugerne indendørs, også selvom de ikke må fixe på Værestedet. Jan er med til stikprøvekontroller og uddeling af karantæne i tre måneder. Sidste jul var der 18 på karantænelisten. Simon Jeppesen
Bruger får honorar for rengøring
'Sydhavnspedellerne’ får deres dagløn efter deres fælles frokost. De har brug for kontanterne. Mange har hævekortet deponeret hos deres pusher, der tømmer det den første for at dække narkotika-gæld. Simon Jeppesen
sosu-assistent og bruger
Mange af brugerne tilbydes skåne- eller fleksjob på Værestedet. Aske (th.) er i praktik som ‘Sydhavnspedel’ 15 timer om ugen. “Forløbet har bragt Aske i en god udvikling,” skriver hans jobkonsulent. Simon Jeppesen
Bruger pakker Hus forbi-aviser i taske
Værestedet er udleveringssted for hjemløseavisen Hus Forbi. Jan udleverer aviser til en sælger og tager imod 10 kroner pr. avis. Aviserne sælges for 20 kroner, og sælgeren beholder overskuddet. Simon Jeppesen

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev