Julen kan være en bekostelig affære, men heldigvis har du som FOA-medlem mulighed for at forsøde december med flotte præmier i årets julekalendere. Find dem herunder:
FOAs egen julekalender
Igen i år er der mange fine præmier på spil i
FOAs egen julekalender. Her kan du hver dag i december deltage i konkurrencen om en præmie ved at svare på et spørgsmål.
Alle, der svarer rigtigt, er med i lodtrækningen om dagens gave.
I år kan du blandt andet vinde stel fra Royal Copenhagen, lækre stegepander, hovedtelefoner og badehåndklæder.
Du har derudover mulighed for at vinde Holmegaard glas, et vaffeljern, Laguiole bestik og meget meget mere.
Vind med PlusKort
I årets PlusKort-julekalender kan du vinde alt fra entrébilletter til forlystelsesparker, tøj, forsikringer og andre lækre oplevelser for dig og familien. Der er præmier for over 100.000 kroner på højkant.
Du deltager ved at tilmelde dig kalenderen hos Pluskort. Hver dag i december modtager du en mail med dagens låge, hvor du skal svare på et spørgsmål. Der bliver trukket lod blandt de rigtige svar om dagens præmie.
Derudover puljes alle de rigtige svar som lodder i konkurrencen om at vinde årets hovedpræmie – et gavekort på 20.000 kroner til Apollo Rejser.
For hver tilmeldte donerer PlusKort 1 krone til Dansk Folkehjælps Julehjælp. Julehjælpen går til de mest udsatte børnefamilier i Danmark.
Hvad er en december uden sne(bolde)?
Du kan i år deltage i PenSams adventskalender, hvor du hver dag kan svare på spørgsmål, spille julespil, og så er du med i lodtrækningen, hvor der hver advent er seks æsker marcipansnebolde på højkant.
Blandt spillene kan nævnes huskespil, det klassiske snakespil og et spil, hvor det handler om at fange så mange snebolde som muligt.
Der bliver trukket lod blandt de rigtige svar, og vinderen får direkte besked fra PenSam.
Det eneste du skal gøre for at deltage i PenSams julekalender er at logge ind og tilmelde dig på Min Pension.
Held og lykke og glædelig december.
Opdateret med nye julekalendere