Annonce

Portrætbillede af Gitte Hejberg

Debat 

Leder: Hvor meget 'vi' er vi?

Af Gitte Hejberg
Chefredaktør

Jeg håber, at flere arbejdspladser går fra arbejdsdeling til arbejdsfællesskab, skriver chefredaktør for Fagbladet FOA, Gitte Hejberg.

Annonce

Mange savner medindflydelse på jobbet. Derfor er det vigtigt at gå fra arbejdsdeling til arbejdsfællesskab, skriver chefredaktør Gitte Hejberg. Malte Kristiansen

Af Gitte Hejberg
Chefredaktør

Annonce

På FOAs kongres i oktober blev der talt meget om arbejdsfællesskaber. De 593 delegerede vedtog, at FOA frem til næste kongres skal kæmpe for arbejdsfællesskaber, der er kendetegnet ved en fælles forståelse af kerneopgaven og et stort fagligt handlerum, medbestemmelse og medindflydelse, medansvar og et godt samarbejde mellem medarbejdere og ledere.

Det lyder godt – og tiltrængt. Ifølge den seneste arbejdsmiljøundersøgelse fra FOA svarer en ud af tre velfærdsmedarbejdere, at de savner indflydelse på jobbet. Det er alt for mange. Især når man ved, at medindflydelse giver trivsel og tilfredshed, mens manglende indflydelse kan udløse stress og tab af kontrol.

Læs også: Hver tredje savner indflydelse på jobbet

Fagbladet FOA har besøgt et par arbejdspladser, hvor medarbejderne opfordres til at tænke nyt, komme med idéer, stole på egen faglighed og tage ansvar. Jeg håber, at flere arbejdspladser går i deres fodspor og går fra arbejdsdeling til arbejdsfællesskab. 

Læs også: Lones idé tændte lys i øjnene på 95-årig

Et professionelt 'vi’ på arbejdspladsen, om man vil. Eller som et af de mange FOA-medlemmer, der deltog i debatten forud for kongressen, skrev:

“Arbejdet er vores, ikke dit eller mit.”

Lederen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies