“Hvilken en skal vi nu synge? Skal det være den med bilen,” spørger pædagogisk assistent Rikke Brixvig de otte mindste vuggestuebørn på stuen Sommerfuglen i den integrerede institution Vindinge Børnehus. Hun og pædagog Lene Mathiesen starter dagen med motorik og sanglege, imens den tredje pædagog er ude på legepladsen med stuens fire større børn.
“Vi har bestemt, at de store skal være ude til at starte med, for når man er to år, har man mere energi end de helt små. Det giver noget til begge grupper af børn,” siger Rikke Brixvig.
I dag er Vindinge Børnehus en arbejdsplads, hvor der bliver grinet meget, hvor døren står åben ind til lederen, og hvor medarbejderne hver dag træffer selvstændige beslutninger.
Læs også: Dagplejer: Læreplanen skal ligge i vores DNA
Fik skældud af leder
Sådan har det ikke altid været. Spoler man tiden to år tilbage, ville en pædagogisk beslutning om opdeling af børnene ikke være lige så nem at træffe for de tre kolleger.
Dengang var institutionen selvejende, og personalet oplevede, at den daværende leder bestemte den pædagogiske struktur helt alene og traf alle beslutninger uden om dem.
“Strukturen fungerede ikke, så der var for meget kaos, og når forældrene flyttede børnene, fik vi som personale skældud, fordi vi ikke havde solgt stedet godt nok,” siger Rikke Brixvig.
Pædagog Lene Mathiesen (tv.) og pædagogisk assistent Rikke Brixvig oplever at have frihed under ansvar, og de træffer dagligt en masse beslutninger uden at føle sig kigget over skulderen.
Iben Gad
Nu skal vi ikke spørge om lov
Problemerne hobede sig op, men da institutionen blev kommunal og fik en ny leder, blev arbejdsdagen helt anderledes. Den ny leder mødte dem med tillid, og nu skulle personalet igen til selv at bestemme, hvad der skulle pryde væggene, hvilke temaer de ville arbejde med, og hvordan de ville strukturere spisesituationerne.
“Nu har vi frihed under ansvar, og vi er ved at lære, at vi kan gøre en masse uden hele tiden at spørge om lov. Vores leder er realistisk i forhold til, at forandringer tager tid, og jeg føler, jeg ved, hvor jeg har hende,” siger Lene Mathiesen.
Læs også: Forsker: Flere plejeskandaler i vente efter Kongsgården
Ingen skjulte dagsordener
For Rikke Brixvig og kollegerne betyder tilliden blandt andet, at de føler sig trygge, når lederen er på stuen i længere tid ad gangen. Og de kan opsøge hende, når de har brug for hendes syn på en faglig problematik.
“I dag føler vi os aldrig kigget over skulderen. Der er ingen skjulte dagsordener, og vi kan bede vores leder om at observere et barn for at være sikre på, at vores vurdering af barnet eller relationen er korrekt. Det er faglig sparring, som hjælper os,” siger Rikke Brixvig.
Louise Madsen, som i dag er pædagogisk leder i institutionen, oplevede i starten et personale, som var usikre på, om de var gode nok til deres job.
“Jeg arbejdede på at få tryghed og tillid i højsædet, og fra starten gjorde jeg det klart, at det er vigtigt, at de tager ansvar. En leder er ikke alvidende – jeg er deres sparringspartner, og indimellem må man gerne bede om tilgivelse frem for tilladelse,” siger hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den tidligere leder i Vindinge Børnehus.