Annonce

Her forkæler børn og ældre hinanden


På Lind Plejecenter i Herning har de både legeplads, kærlighedshytte, xylofoner og stuefugle. Børn fra den lokale skole er forkælelsesmakkere med beboerne, og så er det en del af plejehjemmets filosofi, at huset altid er åbent for byens borgere.

Annonce

Lind Plejecenter i Herning arbejder ud fra Eden-filosofien. Her er børn, dyr og planter såkaldte ‘edenhjælpere’ og særligt gode til at minimere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. 6. juni bliver Lind Plejecenter registreret som det 18. Edenhjem i Danmark. Niels Åge Skovbo

Af Nana Toft
Journalist

Annonce

“Håbet er at bekæmpe ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed,” forklarer social- og sundhedsassistent Birgit Skov.

To plejehjemsbeboere i træhytte
Per og Jenny er ikke kærester. Men de kan godt hygge sig med hinanden og en kop kaffe i den nyindrettede kærlighedshytte, hvor der er plads til at dyrke romantikken. Niels Åge Skovbo
Barn på gynge bliver skubbet af plejehjemsbeboer
En pige fra dagplejen hygger sig på legepladsen og får selskab af Per Nykjær, der er ilet ned fra sin stue. Når børn og ældre mødes, sker der noget ‘magisk’, som social- og sundhedsassistent Aase Jonassen forklarer: “En nysgerrighed, en legende adfærd. Det er helt særligt livsbekræftende.” Niels Åge Skovbo
Ældre dame spiller xylofon med hjælp fra sosu-assistent
Udendørs xylofoner er en anderledes og måske lidt skør idé, men de giver et alternativ til meningsløse aktiviteter. Solveig spiller tit for Aase Jonassen. Når vejret er lunere, dukker flere op. Niels Åge Skovbo
en ældre dames hånd sammen med et barns hånd
“Jeg synes, vi på uddannelsen lærer at holde en distance til dem, vi arbejder med. Det tror vi ikke på her. Beboerne ved meget om mit liv, fordi jeg også giver meget af mig selv. Det er ligeværdighed for mig,” fortæller social- og sundhedsassistent Birgit Skov. Niels Åge Skovbo
ældre dame bliver krammet af to børn
“Skrev du gækkebreve, da du var lille,” spørger Alberte og Ida den 91-årige Tea. Hver mandag og tirsdag besøger elever fra den lokale skole deres ‘forkælelsesmakker’ på plejecentret og taler om gamle dage. Denne dag handlede det om påsken. Niels Åge Skovbo
ældre dame sammen med barn i legekøkken
“Livet skal være værd at leve. Lige til det sidste. Og det bliver det, hvis beboerne oplever, at huset er som et hjem: Hyggeligt og grønt. Levende og inviterende,” fortæller social- og sundhedsassistent Aase Jonassen. Niels Åge Skovbo
plejehjemsbeboer kigger på fugl i bur
“Pusser, Pusser, Pusser.” På første sal på plejehjemmet sidder Mogens på sit værelse og smiler til sine undulater. Han har svært ved at udtrykke sig forståeligt og er ind i mellem frustreret. “Undulaterne gør ham rolig. Han er jo aldrig alene,” fortæller Birgit Skov. Niels Åge Skovbo

Hvad gemmer sig bag Eden?

  • Plejehjemmet er først og fremmest beboernes hjem, hernæst de ansattes arbejdsplads.
  • Ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed er omsorgslidelser og mindst lige så alvorlige som somatiske lidelser.
  • Der er ligeværdighed mellem medarbejdere, beboere og familie.

Kilde: Lind Plejecenter og edendanmark.dk

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev