Annonce

Biblioteksbetjent Jan Nyborg Green stiller stole frem til fællesspisning

Teknisk servicemedarbejder dækker op til 200


Hver 14. dag inviterer Hillerød Bibliotek byens borgere til spisning. Teknisk servicemedarbejder Jan Nyborg Green sørger for alt det praktiske. 

Annonce

Det tager sin tid at sætte stole frem til et par hundrede gæster. Derfor går teknisk servicemedarbejder Jan Nyborg Green i gang med at slæbe stole og borde frem allerede ved 15-tiden. Inden længe dukker der dog frivillige op for at hjælpe. Jørgen True

Af Jakob Melgaard
Journalist

Annonce

Det er gratis at spise med, og alle er velkomne, når Hillerød Bibliotek byder på fællesspisning. Det sker hver anden onsdag og altid i ulige uger – bortset fra i juni og juli. Man behøver ikke tilmelde sig på forhånd. Fællesspisningen har eksisteret i halvandet år, og der kommer i snit 200 spisende gæster.

“Vi kommer meget tættere på hinanden, når vi spiser sammen,” siger teknisk servicemedarbejder Jan Nyborg Green, der sørger for alt det praktiske til arrangementet. 

Biblioteksbetjent Jan Nyborg Green står ved mikrofon
Mikrofontjek. “En, to, tre. Hallo?” Mikrofonen og højttaleren skal være klar til velkomsttalen. Jørgen True
Bibliotekschef for Hillerød Bibliotek Stine Have taler inden fællesspisning
Velbekomme. Klokken 17.15, kort før der bliver sagt værsgo, byder bibliotekschef Stine Holmstrøm Have folk velkommen fra scenen. Jørgen True
Langbord med fællesspisning
Udendørsservering. Hillerød Bibliotek arrangerer fællesspisning hver 14. dag året rundt, bortset fra i juni og juli. I de kolde måneder dækkes der op indenfor – i dag er årets første udendørsservering. Jørgen True
Biblioteksbetjent Jan Nyborg Green til fællesspisning ved Hillerød Bibliotek
Pusterum. Jan Nyborg Green kan nu holde madpause – sammen med omkring et par hundrede Hillerød-borgere, der er mødt op til fællesspisning. Jørgen True
Chili con carne i foliebakker
Chili con carne. Maden bliver leveret af eleverne fra kokkelinjen på den lokale erhvervsskole, ES-Nord. I dag er der chili con carne og salat på menuen.  Jørgen True
Fællesspisning ved Hillerød Bibliotek
På fornavn. Fællesspisningen gør også dagligdagen på biblioteket anderledes for Jan Nyborg Green. Og meget hyggeligere: “Jeg får nogle glade mennesker omkring mig til hver dag: I stedet for “Undskyld, hr., siger de i stedet Jan, kan du ikke lige … fordi de kender mig fra fællesspisningen.” Jørgen True
Biblioteksbetjent Jan Nyborg Green rydder tallerkener væk
Tak for mad. Jan Nyborg Green tørrer sig om munden og tager af bordet. Han nærmer sig sin sidste opgave på en lang arbejdsdag: Oprydningen. Jørgen True
Biblioteksbetjent Jan Nyborg Green samler stole
På gensyn. Jan Nyborg Green begynder så småt at pakke borde og stole sammen. Det tager ham omkring tre kvarter. Heldigvis er der stadig frivillige blandt gæsterne, der giver en hånd med. Jørgen True

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev