Tre måneder efter Rie Urban blev opereret for en alvorlig knæskade, modtog hun en fyreseddel. Begrundelsen fra hendes arbejdsgiver lød i opsigelsen, at det måtte 'anses for særdeles usikkert, hvornår du vil blive raskmeldt, således at du kan genoptage arbejdet'.
“Min borger, som jeg havde arbejdet hos gennem otte år, ville gerne vide, hvornår jeg kom tilbage efter operationen. Det kunne jeg ikke give hende svar på, og så blev jeg fyret,” siger handicaphjælper Rie Urban.
I dag - syv måneder efter knæoperationen - er hun stadig sygemeldt. Hun er skuffet over måden hendes borger, der var på en såkaldt BPA-ordning og derfor havde rollen som arbejdsgiver - håndterede sagen. Og så er hun træt af de rammer, som BPA-ordningen er underlagt, og som kan medføre nogle usikre arbejdsforhold for hjælperen.
Sexydelser og håndværkerarbejde
Rie har oplevet kolleger, der er blevet bedt om at bestille prostituerede eller udføre håndværkerarbejde hos den handicappede borger, de er ansat hos.
"Jeg synes, det er problematisk, at en BPA-borger selv kan få lov at stå med arbejdsgiverrollen. Som hjælper har man ikke nogen tillidsrepræsentant eller nogen, som ellers kan gå ind og mægle imellem borger og hjælper," siger hun.
Hun påpeger videre, at reglerne for handicaphjælpere og ansatte på et plejehjem er forskellige, selvom de udfører samme stykke arbejde.
"På et plejehjem skal der være to til at lifte en borger. Som handicaphjælper i et privat hjem er det nok med en. Jeg forstår heller ikke, hvorfor der ikke er højere krav til fagligheden. Jeg har eksempelvis ikke har fået et førstehjælpskursus," siger hun.
Systemet skal ændres
Rie mener, at de økonomiske og struktureller rammer for BPA-ordningen bør ændres, hvis jobbet skal gøres mere attraktivt.
"Der mangler fornuft og respekt i forhold til, at det er borgerens hjem og hverdag, hjælperen skal være i, men det er også hjælperens arbejdsplads. Det, at det er en arbejdsplads, burde danne et større grundlag for, at man fra stat, kommune og fagorganisationernes side, får lavet nogle bedre rammer for både borgere og hjælpere," siger hun.
Rie fortæller, at en anden udfordring med jobbet er, at det til tider kan føles ensomt, fordi man ikke ser sine kollegaer i det daglige.
"Jeg oplever, der hersker en lovløshed på dette felt, og holdningen er, 'take it og leave it'. Ligeledes er hjælperen bundet af en tavshedspligt og har ingen steder at gå hen. Alt dette gør, at jobbet ikke er foreneligt med det almene arbejdsmarked," siger hun
Fagbladet FOA har kontaktet Ries tidligere arbejdsgiver med henblik på at få en kommentar i sagen, men hun er ikke vendt tilbage.