Annonce

mand med blå jakke på gåtur i skov

Niels fik førtidspension: Jeg havde givet op uden FOA

Af Cathrine Saltbæk Tverskov
Journalist

Niels Brandenborg blev sygemeldt fra sit job som sosu og fik diagnosen bipolar depression. Med FOAs hjælp har han netop fået førtidspension.

Annonce

Niels var ude på en af sine lange gåture, da han blev ringet op med beskeden om, at han havde fået førtidspension. Jørgen True

Af Cathrine Saltbæk Tverskov
Journalist

Annonce

62-årige Niels Brandenborg blev diagnosticeret med bipolar depression af en psykiater i sommeren 2016, efter at have været sygemeldt seks måneder fra sit job som social- og sundhedshjælper i Tårnby Kommune. 

Et år senere, i sommeren 2017, blev Niels ringet op af sin sagsbehandler, som fortalte ham, at hans indstilling til førtidspension var gået igennem.   

"Jeg følte med ét, at et ton var fjernet fra mine skuldre. Jeg lagde mig ned i græsset og følte en dyb ro skylle ind over kroppen,” siger Niels.

Læs også: Undersøgelse: Syge børn er det største problem for familiebalancen 

Fra blackouts til omsorgsmedhjælper
Før Niels blev sygemeldt, havde han arbejdet som social- og sundhedshjælper i ti år. Han havde skiftet job fra shippingbranchen, fordi et stressende arbejdsmiljø påvirkede hans helbred så voldsomt, at han flere gange oplevede at få et ildebefindende.

“Jeg vågnede på et tidspunkt på en briks på hospitalet, hvor personalet var i gang med at foretage en CT-scanning efter et blackout. Der skulle ske noget radikalt, ellers ville det gå galt.”

Han tilføjer, at jobbet som social- og sundhedshjælper var rigtig godt for ham.

“Det var et arbejde, som jeg var rigtig glad for, fordi det var så givende at arbejde med mennesker,” siger Niels.

Tvunget i arbejdsprøvning

I starten af 2016 da Niels blev sygemeldt og fik diagnosen bipolar depression hang hans liv ikke længere sammen. Han fortæller, at han ikke kunne tage vare på sig selv, ordne sin lejlighed og lave mad, så han bestilte mad udefra hver dag. På dette tidpunkt vejede Niels 125 kilo. Diagnosen påvirkede både hans helbred og hans økonomi.

"Jeg har angst, mani og depression. Jeg føler mig handlingslammet og har dage, hvor jeg ikke tør gå ud og handle,” siger Niels.

Læs også: Næsten hver anden fyreseddel skyldes sygdom

Niels havde længe været hjertepatient, haft forhøjet blodtryk og diabetes, inden han fik diagnosen bipolar depression. Men selvom Niels havde det forfærdeligt og ikke kunne fungere, så sendte Kommunen ham i arbejdsprøvning på et havecenter. 

“Det var forfærdeligt, og jeg kunne ikke rumme at være der mere efter 15 minutter.” siger Niels.

Et afgørende opkald

Der var ingen udvikling i Niels tilstand, derfor blev han i foråret 2017 indtillet til førtidspension i rehabilitetsteamet. 

Få måneder senere, en sommerdag i juli, gik Niels en af sine sædvanlige lange ture i skoven tæt på hjemmet i Roskilde for at finde ro. Hans mobil ringede, og i den anden ende af røret fortalte Niels sagsbehandler, at hans indstilling til førtidspension var gået igennem.

Læs også: Job-ulykker sendte Bettina i kørestol

Niels modtog i august sin første førtidspension. Han er enormt lykkelig for den hjælp og støtte, han har modtaget fra sin lokalafdeling FOA Roskilde og fra faglig konsulent Julie Hermind. 

“Uden den store støtte fra Julie og FOA Roskilde, havde jeg nok givet op. Jeg er sikker på, at de har gjort hele forskellen for mit forløb. Det har været det hele værd at have en fagforeningen i ryggen,” siger Niels. 

Godt samarbejde og hurtig sagsbehandling

Grunden til den hurtige sagsbehandling og afklaring af Niels er, at kommunen respekterede, at flere indsatser ville forværre Niels' helbred. Det mener, Julie Hermind, faglig konsulent fra FOA Roskilde, som har været bisidder for Niels.

Hun tilføjer, at FOA Roskilde har været med på sidelinjen og støttet Niels.
     
"Forløbet skulle ikke trækkes i langdrag, og vi sørgede for at møder og arbejdsprøvninger foregik så skånsomt som muligt, så Niels ikke fik det værre," siger hun.
   

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies