Mogens Bech Madsen

Debat 

Klumme: Motorik påvirker børns trivsel

Af Mogens Bech Madsen
Sektorformand

Næsten hvert tredje barn, der starter i skole, har en mangelfuld motorik. Kommunerne må derfor se på børns muligheder for at bevæge sig i deres dagtilbud, skriver sektorformand Mogens Bech Madsen.

Dagtilbuddene skal blive endnu bedre til at støtte børns motoriske udvikling. Det kræver blandt andet, at de fysiske rammer i dagtilbuddene ikke begrænser børnenes muligheder for at bevæge sig, skriver sektorformand Mogens Bech Madsen.  Jørgen True

Af Mogens Bech Madsen
Sektorformand

Næsten hvert tredje barn, der starter i skole, har en mangelfuld motorik. Og børn med motoriske vanskeligheder i indskolingen har ofte fået bemærkninger til deres motorik af sundhedsplejen, allerede da de var 8-9 måneder.

Databasen ‘Børns Sundhed’, som indeholder viden om knap 8.000 børns sundhed ved skolestart, fortæller også, at dårlig motorik påvirker de 5-6-årige børns trivsel i skolen. Databasen er resultatet af et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Dagtilbuddene skal blive endnu bedre til at støtte børns motoriske udvikling. 

Mogens Bech Madsen, sektorformand

Dagtilbuddene skal blive endnu bedre til at støtte børns motoriske udvikling. Det kræver et tættere samarbejde med sundhedsplejen, som skal videregive deres observationer om børns motoriske udvikling til vuggestuer og dagpleje. 

Det kræver også, at personalet ved, hvilke aktiviteter der særligt støtter udviklingen af bestemte motoriske færdigheder. Det kræver også fysiske rammer i dagtilbuddene, der ikke begrænser børnenes muligheder for at bevæge sig.

FOAs undersøgelse ‘Daginstitutionernes hverdag’ 2017, viser, at næsten halvdelen af medarbejderne oplever, at de fysiske rammer “i nogen grad” begrænser børnenes aktiviteter. Der er desuden knap en tredjedel af medarbejderne, der oplever, at støj i nogen grad kan begrænse børnenes fysiske aktiviteter.

Kommunerne vil gerne løfte kvaliteten i dagtilbuddene. FOA opfordrer derfor kommunerne til at kaste et særligt blik på børns muligheder for at bevæge sig i deres dagtilbud.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies