Gitte Hejberg

Debat 

Klumme: Da Joachim B. Olsen skred i lønsvinget - og vennerne prøvede at rejse ham op

Af Gitte Hejberg
Chefredaktør

Fagbladet FOAs artikel om LA-politikerens fejl-gæt på sosu-løn har udløst en ophedet debat om løn og lønforskelle. Nu har det mediekritiske tv-program Detektor også kastet sig ind i debatten.

Fagbladet FOAs chefredaktør Gitte Hejberg hæfter sig ved, at Joachim B. Olsen (LA) selv har erkendt, at han gættede helt forkert, da Fagbladet FOA spurgte ham, hvad en social- og sundhedshjælper tjener. Alligevel har politikerens støtter gjort adskillige ufine forsøg på at få det til at se ud som om, at hans gæt ramte plet. Jørgen True

Af Gitte Hejberg
Chefredaktør

Kun få af Fagbladet FOAs artikler er genstand for så stor virak som artiklen om finansordfører Joachim B. Olsens (LA) meget forkerte gæt, da fagbladet spurgte ham om, hvad en social- og sundhedshjælper mon tjener om måneden i gennemsnit før skat og pension. 
 
30.000 kroner, lød politikerens gæt. Det rigtige svar ville have været 24.600 kroner for en fuldtidsansat – ifølge Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Fejl-gættet har fået en hidsig storm til at rase i den danske presse og ikke mindst på de sociale medier. 

Alene på FOAs Facebook-side har historien fået over 8.200 reaktioner, heraf 1.500 kommentarer, mens artiklen er vist over 68.000 gange på Fagbladetfoa.dk. Flere landsdækkende medier har flittigt citeret interviewet og skrevet opfølgende artikler. 

Der er dem, der skælder ud på Joachim B. Olsen og mener, at LA-politikerne ikke ved ’en fløjtende fis’ om arbejdsmarkedet. Og der er dem, der mener, at var ufint af fagbladet at stille ham så svært et spørgsmål, når nu løn kan udregnes på mange måder. 

Og så er der Børsens lederskribent, de borgerlige meningsmagere og LA-sympatisørerne, der har gjort mange ynkelige, men ihærdige forsøg på at så tvivl om FOAs tal og Fagbladet FOAs journalistiske metoder - i forsøget på at redde Joachim B. Olsen ud af løn-suppedasen. 
 
Alskens alternative metoder at opgøre løn på – typisk bruttoløn inklusiv pension – er blevet trukket frem fra stalden og fremvist. På den måde har Joachim B. Olsens støtter forsøgt at forplumre en saglig debat om lønforskelle ved at påstå, at han ville have haft ret, hvis man også regnede pensionen og særydelser med.

’Det var dumt sagt’

Det ændrer bare ikke på, at Joachim B. Olsen vidste præcis, hvad han svarede på, da fagbladets journalist stillede ham spørgsmålet: ’Hvad tjener en social- og sundhedshjælper i gennemsnit om måneden – før skat og pension?’ Det samme gjorde de andre personer, som blev interviewet til fagbladets artikelserie om retfærdig løn.

Læs også: Stine Bosse: De enorme løngab truer vores samfundsmodel

Joachim B. Olsen har da heller ikke selv anfægtet dette. Han har ærgret sig over, at han svarede forkert på vores spørgsmål, men han har – vel og mærke – ikke anklaget fagbladet for uhæderlige metoder.

Til Ekstra Bladet har han bl.a. sagt: ’Det var dumt sagt, og jeg vidste, at det var forkert, så snart jeg havde sagt det.’ 

Kritisk lys i bedste sendetid

Seneste skud på den kritiske stamme er tv-programmet Detektor, som blev vist på DR2 torsdag aften.  Her kom FOAs forbundsformand Dennis Kristensen blandt andet til svare på, om fx pension og særydelser ikke burde medregnes i lønnen, når FOA kører kampagner, og Fagbladet FOA skriver artikler. 

Det korte svar på det sidste spørgsmål er, at hvis pensionen var talt med, ville lønforskellene mellem FOA’s grupper og andre grupper på arbejdsmarkedet fremstå endnu større, fordi pensioner som regel er i procenter af lønnen. 

Den lavtlønnede får alt andet lige mindre ud af en pensionsprocent på fx 12 procent, end de højtlønnede får ud af samme procentsats. Havde FOA taget udgangspunkt i løntal med pension, var det liberale hylekor blevet om muligt endnu mere højlydt, og så havde de givetvis anklaget os for at skævvride billedet af forskellen på de højt- og lavtlønnede. 

Særydelser udbetales for eksempel for natarbejde. For at gøre sammenligningen af løn på tværs af lønmodtagerne mest simpel, er disse ydelser ikke taget med. Ellers er det lidt som at sammenligne æbler og pærer, når man ser på skolelærerens løn for dagtimerne og social- og sundhedshjælperens løn for skiftende vagter. Og det er vel at mærke uden særydelser, at nettoløn defineres.

Tallene holder 

Selv om pensionen og særydelserne er vigtige elementer, er det nok de færreste af os lønmodtagere, der i det daglige tæller dette med i kroner og ører, når vi skal fortælle, hvad vi tjener om måneden før skat. Det gængse er, at vi taler om løn før pension. 
 
Med andre ord: FOA har styr på løn-tallene, og Fagbladet FOA har styr på de journalistiske metoder.  

Fagbladet FOA prøver ikke at få Joachim B. Olsen ned med nakken. Vi har taget ham alvorligt som ordfører, formand for Finansudvalget og sosu-søn. Men vi er selvsagt ikke herre over, hvad han siger, når han åbner munden. 

En social- og sundhedshjælpers løn

FOA kører kampagnen Retfærdig løn, hvor almindelige danskere som led i kampagnen skal gætte, hvad en social- og sundhedshjælper tjener. Fagbladet FOA har stillet samme spørgsmål til en række kendte danskere og bedt dem gætte en social- og sundhedshjælpers løn.
En social- og sundhedshjælper tjener 24.539 kroner netto ifølge Kommunerne og Regionernes Løndatakontor. Tallet dækker månedslønnede, ordinært kommunalt ansatte i maj 2016. Flexjobbere, elever og ekstraordinært ansatte indgår ikke. 
Nettoløn består af grundløn samt centrale - og lokale tillæg. Nettoløn er eksklusiv genetillæg, pension, feriepenge osv. 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies