Annonce

En mand slår ud efter en kvinde

Tema: Vold i psykiatrien

Voldsplaget botilbud nedlægges

Slagelse Kommune har valgt at lukke Ungekollegiet på Århusvej. Her står 10 af i alt 12 boliger tomme.

Annonce

Ungekollegiet i Slagelse har gennem længere tid været plaget af en voldelig beboer. Nu nedlægges botilbuddet. Colourbox

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Annonce

Det socialpsykiatriske døgntilbud Ungekollegiet på Århusvej i Slagelse har været voldsomt udskældt det seneste år. Især på grund af flere voldssager, hvilket Fagbladet FOA og andre medier tidligere har afdækket.

Nu nedlægges 12 ud af de i alt 24 lejligheder på adressen, som har været tiltænkt unge med forskellige sindslidelser. Det skriver Sjællandske Slagelse.

“Meningen var, at borgerne som udgangspunkt skulle bo der i en kort periode, gerne i et eller to år, og derefter sluses ud i enten egen bolig eller i et mere permanent botilbud. Men det har vist sig, at borgerne selv bestemmer, hvornår de flytter, når først de får en lejekontrakt,” siger Slagelse Kommunes handicap- og psykiatrichef Thomas Knudsen til Sjællandske Slagelse.

Nogle er flygtet

Ungekollegiet hører under boliglovens § 105 frem for serviceloven, hvilket betyder, at beboerne har en lejekontrakt, som kun de selv eller boligselskabet kan opsige.

Det seneste år er det imidlertid strømmet ind med opsigelser af lejemålene, så 10 ud af 12 boliger nu står tomme.

Det skyldes især, at en voldelig beboer har plaget stedet igennem længere tid – blandt andet har vedkommende tæsket en sindslidende medbeboer og er kommet med dødstrusler over for de ansatte. Alene i 2016 modtog politiet 36 henvendelser fra stedet, viser en aktindsigt, som Fagbladet FOA har fået.

Læs også: 10 lejligheder står tomme på grund af psykisk syg voldsmand

Nyt botilbud

Tilbage i 2014 fik Ungekollegiet et strakspåbud af Arbejdstilsynet, da tilsynet vurderede, at medarbejderne ’havde risiko for at udvikle en posttraumatisk belastningsreaktion’ og ’alvorlig legemsbeskadigelse’, når de gik på arbejde. Stedet fik igen i 2016 et påbud.

Slagelse Kommune har planer om at åbne et nyt tilbud for en anden målgruppe, som ønsker en permanent bolig. De to nuværende beboere på Ungekollegiet får tilbud om at blive boende.

Hver enkelt ledig bolig på Ungekollegiet koster ifølge Vestsjællands Almene Boligselskab, som står for lejeboliger, 54.090 kronerat drive  om måneden.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev