Hvad er der i vejen med at holde fokus på børnenes diagnoser og problemer?

Når man har en fejlfindingskultur omkring børnene i daginstitutionen, bidrager man til at fastholde det enkelte udsatte barn i en udsat position. Og det er jo netop det, der er problemet: At nogle børn er ‘udenfor’.

Hvad kan man gøre i stedet?

Man lykkes meget bedre med inklusion, når man fokuserer på at skabe positive interaktioner mellem barnet og de voksne og mellem det enkelte barn og de andre børn. Det er fokus på inkluderende pædagogisk praksis, der skal til for at vende udviklingen, viser forskning.

Hvorfor er det vigtigt?

Man risikerer at ekskludere børn i stedet for at inkludere dem, når man peger deres fejl ud. Jeg ser i dagtilbuddene et stort ønske om at skifte diagnosetænkningen ud, men det kræver nye pædagogiske strategier at ændre ved mekanismer, der mange steder faktisk modarbejder inklusionsarbejdet.