Annonce

Dement kvinde ser på billeder i stimulistue med plejehjemsassistenter

Tema: Demens

Sanserum vækker minder hos demente


En stimulistue på Plejecenter Lindehaven hjælper demente beboere med at blive rolige og huske.

Annonce

97-årige Vana Nechevski lider af demens, men hun griner og klapper i hænderne, når hun ser film fra tivoli. Forlystelsesparken bliver flittigt besøgt af de demente beboere på plejecenter Lindehaven. Her sidder Vana sammen med afdelingsleder Birgit Clemmensen og plejehjemsassistent Jette Nielsen. Jørgen True

Af Sisse Nedergaard Jensen
Journalist

Annonce

Den 89-årige demente beboer var tidligere meget urolig, og han kunne nemt have et døgn uden søvn. Derfor rykkede plejepersonalet på Plejecenter Lindehaven hans seng ind i deres stimulistue. En stue med en stor 120” skærm, et særligt lys, der følger døgnets rytme og stemningslyde.

En klar stjernehimmel og natbelysning. Det var opskriften, der fik beboeren til at sove. Efter 14 nætter, hvor han sov i stuen, kunne han igen komme ind og sove på sit eget værelse.

“Han begyndte at føle sig tryg i sin seng. Hans pårørende kunne også mærke en stor forskel, fordi han var blevet meget mere rolig,” siger plejehjemsassistent Jette Nielsen.

Stimulistuen på Plejecenter Lindehaven i Ballerup blev etableret i 2014 som den første af sin slags. Siden hen er flere kommet til. 

Et vindue ud til verden

Før gik alarmen tit, når dørsøgende demente ville ud. Det gør den ikke mere. Der er heller ikke lige så mange beboere, der hvileløst vandrer op og ned ad gangen. I stedet sætter de sig ind foran den store skærm, hvor filmen altid kører. De er især glade for en film med to brunplettede hunde, der leger, mens fuglefløjt høres i baggrunden.

“Skærmen fungerer ligesom et vindue ud til verden. Når beboerne går forbi og ser filmen, sætter de sig ind og ser på. Så falder de til ro,” siger Birgit Clemmensen, der er plejehjemsassistent og afdelingsleder på demensafsnittet.

Personalet bruger dagligt stuen i deres pleje. Jette Nielsen har oplevet, at en beboer ikke ville tage tøjet af, da han skulle i bad. Så satte hun en film med blåt hav på. Der gik ikke længe, før beboeren havde taget trøjen af, fordi han tænkte, han skulle ud at bade i bølgerne.

“De afspejler hurtigt, hvad de ser på skærmen. Ofte skal vi ikke sidde her længere end ti minutter, før det har en effekt,” siger Jette Nielsen. 

Minder vækkes til live

Personalet bygger plejen af beboerne ud fra deres livshistorier. Oftest er fortællingerne fortalt af pårørende, fordi de demente ikke selv erindrer dem mere. Men i stimulistuen fortæller de demente selv. 

En beboer var tidligere murer. Men han husker det ikke selv. Minderne vælter dog frem, når han ser en film, hvor de laver murerarbejde. Så begynder han at fortælle om de forskellige værktøjer og rette på de fejl, murerne i filmen laver.

“Når han ser filmen, så er han på arbejde. Efterfølgende begynder han at samle folk omkring sig, for så skal der være møde. Han liver helt op,” siger Birgit Clemmensen. 

FAKTA: Gode effekter ved stimulistue

DemensCentrum Aarhus har siden 2015 haft en stimulistue. En undersøgelse, hvor personalet har registreret effekten på 46 demensramte borgere, viser, at:
13 ud af 14 passive borgere blev mere vågne og aktive
12 ud af 14 udadreagerende borgere faldt til ro
5 ud af 8 borgere med søvnproblemer fandt ro og kunne sove
3 ud af 4 dørsøgende borgere søgte ikke længere væk.
Kilde: DemensCentrum Aarhus

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev