En social- og sundhedsassistent skulle aflægge urinprøver i 10 år. Men den byrde kan i sig selv gøre det sværere for en tidligere misbruger lægge sin fortid bag sig.

Det vurderer en af mediernes mest benyttede eksperter i rusmidler, Henrik Rindom.

Sosu-assistenten aflagde ugentligt urinprøver under påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Prøver, der skulle sikre, at hun ikke fik tilbagefald til sit tidligere misbrug. Men ikke én af de flere hundrede prøver har været positive.

”Min umiddelbare opfattelse er, at det er en stor psykosocial belastning af en person, der prøver at lægge afstand til et misbrug, at hun jævnligt skal stilles i en situation, hvor hun bliver mindet om sin misbrugsfortid og skammen, der knytter sig til den,” siger den tidligere psykiatriske overlæge, der nu er behandler i Stofrådgivningen og på behandlingsstedet Springbrættet.

Læs også: Sosu-assistent ydmyget i årevis: Skulle aflevere flere hundrede rene urinprøver

Kan gøre situationen værre

Sagen står ikke alene. En aktindsigt hos Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at antallet af social- og sundhedsassistenter, der har eller er mistænkt for at have et misbrug er gået fra 33 i 2017 til 70 i 2023.

Den slags sager kaldes egnethedssager, og typisk er urinprøvekontrol en del af forløbet.

Henrik Rindom understreger, at urinprøvekontroller i nogle tilfælde ér nødvendige. Men han forstår ikke, hvorfor social- og sundhedsassistenten i denne sag på indgribende vis ugentligt skulle konfronteres med sit tidligere misbrug over så mange år.

”Hvorfor skal hun holdes i et jerngreb en gang om ugen og med bukserne nede om anklerne konfronteres med, at hun har været misbruger – alt imens hun prøver at skabe sig en ny tilværelse? Det er i sig selv en udløsende faktor, der kan gøre hendes situation værre,” siger han.

I efteråret 2023 blev påbuddet ophævet takket være en advokat fra FOA. Det betyder, at social- og sundhedsassistenten ikke længere er nødt til at gå ind på sit lokale misbrugscenter, vente i venteværelset sammen med en masse misbrugere, trække bukserne ned foran et fremmet menneske og på ydmygende vis tisse i en kop.

Hun kan nøjes med hurtigt at hente sin Suboxone. Et lægemiddel, der forebygger abstinenser og afholder mennesker, der er afhængige af morfin eller lignende stoffer, fra at falde i igen.

Hendes brug af lægemidlet var ifølge påbuddet fra 2014 en af grundende til, at Styrelsen for Patientsikkerhed mener, at hun er i risiko for tilbagefald.

Men det argument holder ikke helt vand, mener Henrik Rindom.

”Hvis hun passer sin Suboxone-behandling og har gjort det i 10 år, ville jeg ikke vurdere, at hun er i øget risiko for et tilbagefald. Så jeg ville som udgangspunkt være helt tryg ved at være hendes patient. Medicinen påvirker hverken ens faglighed eller kvalifikationer, for man får ikke noget sus ud af det,” siger Henrik Ringdom, der var en af de første i Danmark til at bruge Suboxone til at behandle stofmisbrug.

Henrik Rindom understreger, at han ikke forstår, hvorfor Styrelsen For Patientsikkerhed har gået ’med livrem og seler’ i denne specifikke sag. For hvis Suboxonen fungerer som en slags mental tryghed for social- og sundhedsassistenten, der sikrer hende et velfungerende liv, hvor hun kan passe sit arbejde, hvad er så egentlig problemet, spørger han retorisk.

”Det er vigtigt at komme ud over de teoretiske opfattelser af, hvad en misbruger er for en type, og begynde at se hendes specifikke situation.”

”Nej.”

Fagbladet FOA har forelagt kritikken til Styrelsen for Patientsikkerhed. De skriver, at de ikke kommenterer på enkeltsager og henviser til et tidligere svar til Fagbladet FOA.