”Et danske studie har fundet, at cirka 30 procent af patienter set med PTSD på arbejdsmedicinske kliniker vender stabilt tilbage til arbejdsmarkedet. Og vi skal passe på ambulancepersonalet. De har stor betydning – også for de mennesker, som de selv arbejder med,” siger Persson.

Læs også: Arbejdspres og voldsomme oplevelser:  PTSD-alarm blandt reddere og brandfolk

Ambulancepersonale i risiko for PTSD

Særligt hos ambulancepersonalet er PTSD en lidelse, der er svær at se bort fra. Sådan lyder konklusionen på et studie fra Black Dog Institute i Sydney, der har undersøgt 27 studier med over 30.000 redningsfolk fra hele verden.

 

I den bliver det fastslået, at ’ambulancepersonale har en væsentlig højere forekomst af PTSD og andre mentale lidelser, sammenlignet med den generelle befolkning’.

Også en medlemsundersøgelse fra FOA fra 2021 viser, at PTSD er et omfattende problem blandt brandfolk og ambulancereddere. 8 procent opfylder diagnosekriterierne for PTSD, og 22 procent er i risiko for at udvikle sygdommen.

Det faktum vil projektet med et E-læringsprogram forsøge at sætte en stopper for.

Hvordan E-læringsprogrammet konkret skal se ud, er endnu uvist, men målet er, at det skal være effektivt og nemt at udbrede blandt ambulancepersonalet. Og så skal det være så relevant og personligt, som man nu kan lave det online, forklarer Mads Lillethorup Persson:

 

”Det bedste ville være at lave ansigt til ansigt-behandling, men det bliver bøvlet. Derfor er vi enormt opmærksomme på at lave det her program så personligt som muligt, og tanken er, at det skal være hjælp til selvhjælp. At de får en værktøjskasse med redskaber til, hvad de kan gøre, når de har været ude til noget, der har været ’træls’.”

 

For at få indsigt og forstå arbejdsmiljøet, som læringsprojektet kræver, bruger forskeren timevis hos ambulancepersonalet.

 

”Jeg er både med ude på vagter og kigger på data, der kan gøre mig klogere på, hvad det er for et arbejdsmiljø, og hvad der presser dem,” fortæller han.

Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret

Blev overrasket

Og klogere er Mads Lillethorup Persson nu blevet. Det er nemlig kommet bag på ham, hvad der i virkeligheden presser ambulancepersonalet. For det, der ville stresse forskeren, er ikke det, der presser ude på arbejdspladserne, forklarer han:

 

”Enkeltstående, voldsomme hændelser, såsom knivstik og voldsomme ting, ville presse mig. Men man bliver ambulanceredder for at komme ud til akutte patienter og bruge sin faglighed ved at stå i kritiske og spændende situationer.”

 

”En redder har forklaret det meget fint til mig: ’Jeg ønsker ikke, at nogen kommer alvorligt til skade. Men hvis det skal ske, må det gerne ske på min vagt.’”

 

Det er nærmere ’småting’, hvor de ikke har nogen handlemuligheder, der stresser og presser ambulancepersonalet, har Mads Lillethorup Persson fundet ud af.

 

”Som jeg ser det lige nu, så er det ’småting’, der presser dem, for eksempel hvis de føler, at de ikke har handlemuligheder eller føler sig magtesløse. Altså ting, de ikke selv er herre over. Det irriterer dem grænseløst. Eller hvis der er fejl på udstyr.”

Læs også: Trods utryghed og vold var det først efter drab, at tilsyn greb ind

Et før og efter

Planen med E-læringsprojektet er at give ambulancepersonalet værktøjer og viden ud fra tre hovedemner, som kan forebygge uhensigtsmæssige reaktioner:

 

1: Genkend symptomer på psykisk sygdom, både på sig selv og kolleger.
2: Hjælp til selvhjælp, altså en værktøjskasse til, hvordan man kan håndtere givne situationer.
3: Fortælle om mulighederne for at få hjælp, såsom psykolog, kollegastøtte, hvad man selv kan gøre.

 

Og med de tre hovedemner håber Mads Lillethorup Persson, at man vil kunne måle en forskel på ’før’ og ’efter’ på dem, der har modtaget E-læringsprogrammet og dem, der ikke har.