Annonce

medicinrum

Kan opgaverne fordeles bedre på dit job, eller har I problemer med arbejdsmiljøet? Søg hjælp her


Danske Regioner og de faglige organisationer på sygehusområdet – FOA blandt andre – tilbyder nu hjælp og støtte til projekter indenfor eksempelvis fordelingen af opgaver mellem faggrupper og forbedring af arbejdsmiljøet på landets sygehuse.

Annonce

Der er ansøgningsfrist den 10. april. Colourbox

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

Arbejder du i regionen, og har I problemer med at fordele opgaverne på din arbejdsplads? Kæmper I med at håndtere store, følelsesmæssige krav? Eller har I et andet problem, I gerne vil have hjælp og støtte til på jobbet, kan I nu søge det. 

Danske Regioner og de faglige organisationer på sygehusområdet – herunder FOA – er gået sammen om partnerskabet ’Rette kompetencer til rette opgaver’.

Målet med samarbejdet er at skabe et stærkere, tværfagligt samarbejde, et bedre arbejdsmiljø og bedre brug af kompetencer på tværs af faggrupper. 

Hvad kan vi få hjælp til? 

I kan som udgangspunkt søge hjælp til problemer indenfor fem temaer. Initiativet skal involvere flere faggrupper og skal kunne sættes i gang inden for de kommende måneder. Temaerne lyder:

  • Nye måder at fordele opgaver på mellem faggrupper
  • Ændring af tid og rammer for arbejdet – for eksempel vagtplaner eller arbejdstid
  • Hjælp til håndtering af høje følelsesmæssige krav
  • Større handlerum og ansvar blandt medarbejder, både i drift og udvikling
  • Teamorganisering om patienten med koordineret, tværfaglig indsats

    Andre initiativer, som kan bidrage til at udvikle sygehusvæsenet og skabe bedre trivsel kan også være relevante. I skal som arbejdsplads være indstillet på, at jeres læring og resultater kan deles med andre sygehusafdelinger for at inspirere. 

Hvad kan vi få hjælp til? 

Der tilbydes tre støttemuligheder. Starthjælp, udviklingsrum og evaluering.

Starthjælp: Som navnet antyder kan I søge om starthjælp til at sætte et initiativ godt i gang. Det kan både være et initiativ, som er i den tidlige idéfase eller et, som er under planlægning. I kan få hjælp til systematisering af idéer, skærpe fokus og omfang, få løbende sparring og igangsætte temamøder. 

Udviklingsrum: Her samles flere afdelinger, der arbejder med lignende initiativer, så man kan sparre og udveksle idéer og erfaringer med hinanden. Der vil forventeligt være tre workshops, og detaljerne planlægges efter behov. 

Evaluering: For at få et blik udefra på resultater og proces kan I også søge støtte til at evaluere allerede igangsatte initiativer. Det kan være gennem interviews med medarbejdere og ledere og eventuelt også patienter. 

Det samme projekt kan godt modtage flere former for støtte, hvis det er relevant.

Hvem hjælper?

Implement Healthcare stiller med konsulenter med erfaring inden for sundhedsområde til at støtte initiativerne. 

Implement Healthcare er et dansk konsulenthus med speciale i analyse, udvikling og omstilling i sundhedsvæsenet. 

Hvordan søger vi? 

Send en mail til rettekompetencer@regioner.dk
Inkluder disse informationer i mailen: 

  • Afsendere – leder og medarbejderrepræsentant, og angiv hvem af jer der er kontaktperson
  • Navnet på jeres sygehus og afdeling
  • En kort beskrivelse af det initiativ, I gerne vil have hjælp til
  • Hvilken form for støtte I gerne vil modtage
  • Hvilke ressourcer I selv kan stille med
  • Hvornår I er klar til at gå i gang 
Ansøgningsfristen er den 10. april. 
Hvis I har spørgsmål, kan I også benytte samme mail.
Du kan finde mere information om støttemulighederne her

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev