Annonce

Portrætbillede af Pia Heidi Nielsen

Debat 

Klumme: OK24 handler om din løn og dine vilkår


Løn fylder – som altid – ved overenskomstforhandlingerne, men sektorformand Pia Nielsen har også en anden hjertesag denne gang: Forbedret anciennitet.

Annonce

”Ok24 skal være med til at afbøde konsekvenserne af de senere års pressede økonomi.” Malte Kristiansen

Af Pia Nielsen
Sektorformand

Annonce

Alle offentligt ansatte skal have nye overenskomster i år. Derfor dukker udtrykket OK24 op alle steder, hvor FOA færdes. Men OK24 i sig selv er alt andet end symbolsk. Det handler om din hverdag, din løn og dine arbejdsvilkår. Siden seneste overenskomstfornyelse i 2021 har vi oplevet en kraftig inflation, der har udhulet lønningernes købekraft. Det har vi selvfølgelig med til forhandlingsbordet.

Vores absolut vigtigste fokus er højere løn. Og ikke mindst højere løn til dem med de laveste indtægter. Det skal også ses i lyset af, at de faggrupper, vi repræsenterer i Kost- og Servicesektoren, er lavtlønnede. OK24 skal være med til at afbøde konsekvenserne af de senere års pressede økonomi.

Bedre løn er ikke det eneste mål for FOAs Kost- og Servicesektor ved OK24. Vi har et vigtigt krav om et ændret anciennitetsforløb. Rigtig mange har været samme sted i mange år og på samme overenskomst. Det gælder blandt andre for vores husassistenter og ikkefaglærte, og de stopper ofte med at stige i løn efter fem år. Det skal vi have ændret på. De får desuden sjældent del i lokallønnen, og de oplever derfor, at de lønmæssigt står stille.

Uddannelse og kompetenceudvikling er også vigtige krav for os. Vi har fokus på kompetenceudvikling, efter- og videreuddannelse samt karriereveje for alle vores faggrupper. Det tager vi også med til forhandlingsbordet.

Klummen er bragt i det trykte Fagbladet FOA.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev