Annonce

Thomas Brücker - sektornæstformand Teknik og Service

Debat 

Klumme: Lad nu opgaver blive på kommunale hænder


Sektorformand for Teknik- og Servicesektoren, Thomas Brücker, fremhæver i denne klumme Hillerød Kommunes gode arbejde, når det handler om at bruge den kommunale arbejdskraft.

Annonce

”Ved at lade vores dygtige teknisk servicepersonale løse opgaverne, kan der være mange penge at spare.” Malte Kristiansen

Af Thomas Brücker
Sektorformand

Annonce

I kommunerne løses mange opgaver af private virksomheder. Fortællingen om, at bare de sendes i udbud, så sikres der konkurrence og derved bedre priser og kvalitet, lever nemlig i bedste velgående. Mange af de opgaver, som udbydes af kommunerne, hører til de offentlige overenskomster, som ofte ligger inden for Teknik- og Servicesektorens faggrupper.

Vi oplever, at små håndværksopgaver sendes i udbud, så vores tekniske personale i stedet for selv at fikse problemet skal tilkalde en håndværker. At der tilkaldes en vagt fra et privat firma, når der går en tyverialarm i en kommunal bygning. Og at kommuner indgår kontrakter med private virksomheder for at få løst vagtopgaver på rådhuse og i jobcentre, selvom vi har kommunale rådhusbetjente.

Derfor er jeg rigtig glad for, at man går nye veje i Hillerød Kommune. Her har opgaven med at køre til tyverialarmer og få renset tagrender også været udliciteret, men nogle teknisk serviceledere har udfordret regnestykket og sagt, at det kunne løses både billigere og bedre kommunalt. De har skabt politisk kontakt, og ved indgåelsen af dette års budget, lykkedes det at ansætte to tekniske serviceledere, samtidig med at kommunen sparer 150.000 kroner årligt.

Ved at hjemtage opgaven kunne besparelserne finansiere to fuldtidsstillinger, udover at der hvert år lægges 150.000 kroner tilbage i den kommunale kasse. Det bør være en inspiration til samtlige kommuner. Ved at lade vores dygtige teknisk servicepersonale løse opgaverne, kan der være mange penge at spare.

Klummen er bragt i det trykte Fagbladet FOA.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev