Annonce

Iben Gad

Normeringer i daginstitutioner opgjort på en ny måde:  Se, hvordan de ser ud i dit område


Som noget helt nyt kan du nu se normeringerne i de enkelte dagtilbuds forældrebestyrelser. Det betyder, at du kan se, hvordan de ser ud i dit eget område.

Annonce

Børn og voksne demonstrerede her for minimumsnormeringer tilbage i 2019. Men i dag kan vi stadig ikke se, om vi nærmer os lovkravet, for statistikkerne tager for eksempel ikke i tilstrækkelig grad højde for lederandel, normeringer, der følger børn under tre år i børnehaven og sociale normeringer. Iben Gad

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

I den klynge, som vuggestuen Blågårdens Børnehus i København tilhører, er normeringen opgjort til én voksen til 2,4 børn. Et andet sted i byen, nemlig den klynge, Dronning Louises Asyl tilhører, ser normeringen ud til at være lidt dårligere, nemlig en voksen til 3,4 børn.

Danmarks Statistik, der har opgjort normeringer i dagtilbud på landsplan siden 2017, har som noget helt nyt i år, opgjort, hvordan det ser ud i enkelte forældrebestyrelser. Det betyder, at du kan se, hvordan normeringerne ser ud i netop dit område. Og sammenligne tallene med både kommunens tal og naboinstitutionens forældrebestyrelse.

Det kan du gøre ved at gå ind på Danmarks Statistiks hjemmeside via linket her.

”Det er kommet en lille smule tættere på, så vi får et lidt bedre billede af normeringerne,” siger Signe Nielsen fra forældreorganisationen FOLA, der mener, de kan være en hjælp til pædagogiske ledere og til forældrebestyrelserne, når de sammenligner med andre områder i kommunen, så de kan kræve bedre forhold.

Alligevel har Signe Nielsen ikke armene over hovedet. For normeringerne kan ikke bruges til at se, hvorvidt dagtilbuddene lever op til minimumsnormeringerne.

Læs også: Flere kommuner indfører egne minimumsnormeringer

Tættere på sandheden

Det skyldes, at der mangler korrigering for børn, der er under tre år i børnehaven og som derfor skal sikres samme normering som i vuggestuen. At der ikke i tilstrækkelig grad er korrigeret for lederandel, og at der ikke i tilstrækkelig grad er fraregnet personale ansat for midler fra den statslige pulje til sociale normeringer for børn i eksempelvis udsatte positioner.

Det betyder, at man som forælder eller ansat stadig ikke kan se, hvor mange ansatte der er til hvor mange børn på en given dag på gul stue. Noget, Danmarks Statistik selv har understreget igen og igen, når de har offentliggjort de årlige normeringsopgørelser. 

Men at se, hvor mange personaler, der er til hvor mange børn, var ellers noget, man havde ambition om, da minimumsnormeringerne blev vedtaget.

Og det er Kim Henriksen, formand i Pædagogisk Sektor i FOA rigtig ærgerlig over. 

”Danmarks Statistiks opgørelser tegner ikke et retvisende billede. Det afspejler simpelthen ikke, hvordan hverdagen er hverken for børnene eller for det pædagogiske personale. Det er ikke godt nok i forhold til de intentioner, man havde, da man vedtog minimumsnormeringerne,” siger han. 

Og minimumsnormeringerne skulle bruges som et redskab, der gav os en indikator på den pædagogiske kvalitet.

”Statistikker kan være med til at understøtte kvaliteten på daginstitutionsområdet. Men det kræver, at tallene afspejler virkeligheden. Og det gør de ikke nu.”

Ser fint ud på papiret

Også Signe Nielsen er skuffet over, at man droppede opgørelserne på institutionsniveau. 

”Vi synes, at det er en katastrofe, at man ikke laver normeringerne på institutionsniveau eller matrikelniveau,” siger Signe Nielsen og understreger, at de selv om tallene fra Danmarks Statistik på papiret ser fine ud, så siger de ikke noget om den faktiske normering på stuen.

”Vi skal meget tættere på sandheden. Nogle tal, der siger noget om, at i dag har vi x-antal syge personaler til x- antal børn. Men også i forhold til, hvor mange pædagoger og pædagogiske assistenter der er i forhold til pædagogmedhjælpere. Vi skal have meget større indblik i kvaliteten.”

Læs også: Dagplejere om minimumsnormeringer: Vi føler os glemt

Droppede det igen

Men det har lange udsigter. I juni 2023 besluttede regeringen, at drøftelsen af eventuelle minimumsnormeringer på institutionsniveau i 2023 ikke gennemføres. Lige som der ikke udvikles et egentligt redskab til opgørelse af praktisk oplevede normeringer i de enkelte daginstitutioner.

Forarbejdet til praksisnormeringerne lavede VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og EVA, Danmarks Evalueringsinstitut tilbage i januar 2023. Men selve redskabet er ikke offentliggjort.

”Vi har simpelthen brug for at kende normeringerne på stuerne, for det gør vi ikke i dag. Men politisk set tror jeg ikke, det ligger lige for,” siger Signe Nielsen.

Heller ikke Kim Henriksen er optimistisk.

”Når de centrale parter ikke har appetit på at se ind i den faktuelle virkelighed ude i institutionerne, så bliver det vanskeligt for os at få et retvisende billede,” mener Kim Henriksen.

I 2022 er normeringen for de kommunale og selvejende børnehaver på landsplan opgjort til 5,6. Dette udgør et fald på 0,1 i forhold til året før, hvor normeringstallet var 5,7. Normeringstallene for vuggestuer og dagpleje lå i 2022 på samme niveau som året før, nemlig på henholdsvis 2,9 og 3,3.

Normeringen for børnehaver er alt opgjort, så den ser ud til at være faldet siden 2017, hvor Danmarks Statistik første gang opgjorde dem på landsplan. Dengang blev normeringen opgjort til 6,2 børn pr. voksen.

Lovkrav om minimumsnormeringer

Folketinget har vedtaget, at der fra den 1. januar 2024 skal være minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-2-årige (vuggestuer) og minimum 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i alderssvarende daginstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart (børnehaver). Minimumsnormeringerne opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneniveau.
+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev