Annonce

Fire ud af fem regioner har ansættelsesstop: Sådan rammer det hos dig


Regionernes stramme økonomi fører nu til, at stillinger ikke bliver genbesat. Langt den største del af sundhedsudgifterne er på personale, og derfor rammer det her, siger sundhedsøkonom. 

Annonce

Allerede da økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner landede tilbage i maj, vurderede man, at den var historisk stram. Nu har fire ud af fem regioner ansættelsesstop. Her er det Aalborg Universitetshospital, der havde et underskud på mere end 200 millioner kroner i 2023 og nu står over for store besparelser. Ritzau/Scanpix

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Intelligent ansættelsesstop, kvalificeret ansættelsesstop eller bare slet og ret ansættelsesstop.

Fire ud af fem regioner har indført forskellige former for ansættelsesstop, mens Region H allerede nu har varslet omkring 307 stillingsnedlæggelser og 80 afskedigelser.

Det viser en rundspørge Fagbladet FOA har lavet til landets fem regioner.

Budgettet for næste år er stramt i alle fem regioner, og årsagerne er velkendte – øgede udgifter til medicin og inflation, siger sundhedsøkonom og professor ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter, Jakob Kjellberg og understreger, at noget af det også handler om at bringe området tilbage til en mere normal situation. Lige som den man havde før covid, hvor området fik tilført ekstra midler.

Personaleomkostninger største post

Alligevel mener han ikke, at regionernes økonomi i 2024 betyder, at der vil blive delt fyresedler ud på hospitalerne i stor stil.

”Der kommer ikke til at blive tale om mange deciderede fyringer. I stedet håndterer regionerne det ved ansættelsesstop, også fordi der i regionerne er tale om meget stor personaleomsætning,” siger han og peger på, at når man taler om besparelser på regionenernes område, så vil regionerne være nødt til at håndtere det ved at se på personaleomkostninger.

”Den største del af sundhedsudgifterne ligger nu engang her. Det er den altdominerende omkostning på det område, der er reelt set ikke andre steder at spare,” siger Jakob Kjellberg og understreger, at ansættelsesstoppet mange steder primært rammer det administrative lag i regionerne.

”Det kan godt give udfordringer, for eksempel, når det gælder 10-årsplanen for psykiatrien, der kræver store planlægningskompetencer. Den er administrativt ressourcekrævende og kræver samarbejde med kommunerne og aktører uden for sygehusene,” lyder Jakob Kjellbergs vurdering.

Forskellige typer ansættelsesstop

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, siger til TV 2, at ansættelsesstoppet risikerer også at få konsekvenser for patienterne.

”Der er ingen tvivl om, at ansættelsesstoppet vil få konsekvenser for patientsikkerheden,” lyder hans vurdering. Over for TV 2 peger han på, at ansættelsesstoppet kan betyde, at flere ikke vil blive behandlet indenfor de maksimale ventetider, hvilket kan få konsekvenser for de sygdomme, der er tidskritiske.

Hvordan regionerne håndterer deres ansættelsesstop, er dog forskelligt. I Region Midtjylland indfører man et kvalificeret ansættelsesstop fra 26. oktober 2023 og frem til 31. marts 2024, og skærer samtidig ned på videreuddannelse og kurser indtil 1. august 2024.

”Kvalificeret ansættelsesstop betyder, at stillinger, der bliver ledige inden for ovennævnte periode, i videst muligt omfang ikke genbesættes. Dog kan der søges dispensation til opslag af stillingen hos hospitalsledelsen/et koncernledelsesmedlem, hvis genbesættelse af stillingen er afgørende for driften,” oplyser man i Region Midtjylland, hvor man har udarbejdet et sparekatalog på 300 millioner kroner. Derudover kommer administrative besparelser på 60,2 millioner kroner på sundhedsområdet og 4,6 millioner kroner på området for Regional Udvikling. Sparekataloget bliver sendt i høring 6. november 2024.

I Region Sjælland oplyser man, at sygehusene er delvist underlagt et kvalificeret ansættelsesstop på administrative stillinger ind til årets udgang. På hospitalerne omfatter ansættelsesstoppet stabsfunktioner, mens administrative funktioner i kliniske afdelinger på sygehusene er undtaget for at undgå konsekvenser for direkte patientrelaterede områder.

Region Syddanmark oplyser, at budget 2024 er stramt med få nye politiske prioriteringer, der primært er finansieret ved hjælp af omprioritering af eksisterende midler. Heri indgår administrative besparelser på 63 millioner kroner, som blandt andet håndteres gennem et intelligent ansættelsesstop i den centrale administration.

”Budgetaftalen omfatter dog ikke yderligere centrale besparelser, og dermed er det kun administrative funktioner der rammes direkte, og her er administration på de kliniske afdelinger friholdt. Besparelsen forventes dog at få konsekvenser for serviceniveau og mulighederne for at understøtte udvikling og implementering, og dermed er der risiko for at det indirekte får betydning i klinikken,” lyder regionens skriftlige svar.

Her rammer det i Region Nordjylland og H

I Region Nordjyllands budget for 2024 skal der findes nødvendige reduktioner i omkostningerne på 54,5 millioner kroner. Her oplyser man, at der skal findes 28,2 millioner ved hjælp af administrativ omprioritering. Desuden er det kvalificerede ansættelsesstop, som dele af regionen indførte tilbage i juni nu blevet udvidet til centrale dele af regionen, samt Aalborg Universitetshospital, der har et underskud på 204 millioner kroner, og Regionshospitalet Nordjylland. Kvalificeret ansættelsesstop betyder, at der kan dispenseres fra ansættelsesstoppet.

I Region H oplyser man, at de ud over de 307 stillingsnedlæggelser også forventer cirka 80 afskedigelser i hele regionen, som beskæftiger over 40.000 medarbejdere.

”Det er vigtigt at understrege, at det er foreløbige tal, og særligt, at antallet af afskedigelser hele tiden bliver mindre i takt med, at vi har held med at omplacere medarbejdere, eller at medarbejdere får nyt arbejde. Af de 80 afskedigelser er langt hovedparten administrativt personale, som afskediges som følge af statens krav om administrative besparelser i regionerne i 2024 på 300 mio. kr. hvor Region Hovedstadens andel udgør ca. 100 mio. kr.,” lyder det skriftlige svar fra regionen, hvor der understreges, at man selvfølgelig helst havde undgået stillingsnedlæggelser, men at det er nødvendigt.

”Stillingsnedlæggelserne sker primært i forbindelse med hospitalernes behov for at prioritere indenfor egne budgetter for at få næste års budget til at gå op. Der er altså ikke tale om, at der fjernes penge fra hospitalerne, men at hospitalerne skal bruge pengene andre steder i hospitalets budget.”

Portører nedlagde arbejdet

Men selv om ansættelsesstoppene primært rammer administrationen i regionerne, er budgetlægningen på hospitalerne i fuld gang.

På Næstved Sygehus nedlagde portører og serviceassistenter i sidste uge deres arbejde. Den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse varede fra mandag ved middagstid til klokken otte den efterfølgende morgen i protest mod de nedskæringer, der rammer portører og serviceassistenter på sygehuset lige nu, fortæller Helle Bøge Trommer, der er portør og arbejdsmiljørepræsentant.

”Vi nedlagde arbejdet primært, fordi vi har en fornemmelse af, at vores ledelse ikke lyttede til os, da vi råbte vagt i gevær vedrørende budgetterne. Det var klart for os, at de var løbet løbsk,” siger Helle Bøge Trommer og peger på det underskud, der efter hendes vurdering kommer til at betyde at man skal skære 15 til 20 stillinger i Koncern Service, hvor portørerne og serviceassistenterne er ansat. For det beløb, der mangler, kan man hverken spare ved ikke at genbesætte stillingerne eller ved at spare på håndklædeark, mener hun.

”Det eneste, man kan spare på, når det gælder den her størrelsesorden, er vores lønkroner. Men nu er nok, nok. Nu skal der lyttes. Der skal stilles krav. Der skal regnes på en anden måde, der skal lyttes mere til medarbejderne og der skal ses på administrationen. De har deres forklaring, og vi har vores på, hvorfor budgetterne ikke hænger sammen, og vi har ikke fået det ud af arbejdsnedlæggelsen, som vi ville, men kampen er ikke forbi,” siger Helle Bøge Trommer, der ikke stoler på, at man får løst problemet. For hvis man ikke kan finde andet end lønkroner i år, kan man det formentlig heller ikke næste, spår hun.

Jeg vil se, at man får styr på det, før jeg tror det.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev