”Jeg bliver da nervøs for, at det betyder fyringer. At vi kommer til at mangle kolleger. Og jeg bliver især bekymret for patienterne. Nogle af vores patienter kan være udsat og risikerer at falde mellem to stole, hvis man ikke er obs på dem,” siger Helle Jeanette Kristensen, der ikke var på sygehuset, da man i 2018 fyrede flere hundrede medarbejdere i Region Sjælland. Men det var hendes kolleger.

”De fortæller om, hvordan de var nervøse for selv at ryge og gik og tænkte på, hvem der ryger først, og hvordan man prioriterede fra ledelsens side. Heldigvis er vi ikke nået til de snakke endnu, det er stadig så nyt, men det er da sikkert noget, der kommer og som kommer til at presse os, selv på en afdeling som vores, som er godt bemandet,” siger Helle Jeanette Kristensen, der frygter en ny fyringsrunde – og at det bliver social- og sundhedspersonalet, der ryger først.

Hårdeste prioriteringer længe

Og Helle Jeanette Kristensens frygt er ikke helt ubegrundet, siger sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet Jes Søgaard. For når man – ifølge regionsrådsformændene – mangler 2,5 milliarder kroner, så kommer det til at mærkes.

”Det kommer til at betyde, at der vil være nogle af FOAs medlemmer, der bliver afskediget, lige som der vil være sygeplejersker og læger, der bliver afskediget. Det vil i høj grad ramme det kliniske personale i en tid, hvor alle siger, at det største problem, vi har i sundhedsvæsenet, er mangel på arbejdskraft,” siger Jes Søgaard, der ikke kan se, hvor man ellers skal finde pengene så hurtigt i en sektor, hvor 75 procent af udgifterne i en sundhedsøkonomi består af personaleomkostninger.

Regionsrådsformændene argumenterer selv for, at hullet på 2,5 milliarder kroner skyldes både inflation, stigende medicinudgifter, stigende lønninger og en demografi med en aldrende befolkning, og selvom økonomiaftalen ”leverede 1 mia. kr. ekstra til at håndtere den demografiske udvikling med flere ældre medborgere, så har den høje inflation “spist” de penge på forhånd”, skriver de i deres kronik i Jyllands-Posten onsdag, hvor de bebuder ’svære prioriteringer’ – både i år og i budgettet for 2024.

Og selv om Jes Søgaard har det forbehold, at han ikke har adgang til data, så han selv kan dokumentere beløbet, der kommer fra Danske Regioner – der jo selv er en part – så lyder det ikke helt skævt.

Personale søger andre veje

I 2022 var udgifter til pris- og lønstigninger en procentpoint højere end beregnet. Det er godt en milliard, siger Jes Søgaard, der ser, at den sidste milliard i mankoen er stigende udgifter til receptmedicin, primært diabetesmedicin.

I de kommende år får sundhedsområdet tilført midler i den stort anlagte Sundhedspakke, som regeringen præsenterede i maj. Midlerne kommer allerede fra i år, hvor man giver først 100, så 300 millioner til kræftområdet. Siden skal der gives mere end en halv milliard om året frem mod 2030. Problemet er, at de først kommer, når de første besparelser er effektueret.

”Allerede nu har man problemer med at besætte ledige stillinger, især blandt sygeplejersker. Og hvis man så derudover skal lave et ansættelsesstop, hvor man ikke genbesætter ledige stillinger og måske derudover fyrer, så har man allerede mistet det personale, man skal bruge, når man får de fem milliarder kroner op mod 2030.”

Det er det tragiske i situationen, mener Jes Søgaard.

”At man nu skal fyre en lang række social- og sundhedspersonale og sygeplejersker, som så vil søge over i kommunerne, til de praktiserende læger eller over i medicinalindustrien og at man undervejs mister dem, der kunne være blevet. Så når økonomien muligvis genoprettes lidt med de andre puljer, der kommer, så bliver det svært at finde personale til at udfylde stillingerne,” siger han.

Kommer ikke til at gå ud over OK

Forbundsformand i FOA Mona Striib gør det helt klart, at besparelserne, der nu kommer til at ramme i regionerne, ikke kommer til at gå ud over de krav til løn- og arbejdsvilkår, man lige om lidt skal til at forhandle om under overenskomstforhandlingerne OK24.

”Det bliver ikke en situation, vi kommer til at acceptere, skal lægge en dæmper på de kommende OK-forhandlinger,” slår hun fast og appellerer til at trække visse udgifter ud af den samlede ramme.

”Fra FOAs side mener vi, at det er fuldstændig umuligt at komme udenom, at man hiver medicinudgifterne og investeringerne i ny teknologi ud af den samlede ramme. Hvis man ikke gør det, kan det ende med fyringer og personaleflugt. Det vil også gå ud over effektiviteten og muligheden for at tiltrække og fastholde kvalificeret personale,” siger Mona Striib, der frygter en giftig spiral, der øger uligheden, så de, der har råd, går andre steder hen end til det offentlige sundhedsvæsen.

Mangler et prioriteringsråd

For der er stadig lange ventelister til operationer og behandling efter corona. En pukkel, man fra regeringens side har sagt, man ville komme til bunds i. Men det bliver svært, skrev regionsformændene i deres kronik om en økonomiaftale, som kan ’få negative konsekvenser for hospitalernes drift og nedbringelse af ventelisterne’.

Derfor er det vigtigt, at man får hjælp til at prioritere, mener Mona Striib.

”Det haster med at få påbegyndt arbejdet i det såkaldte prioriteringsråd, så vi ved, hvad vi ikke skal. Skal det offentlige for eksempel facilitere, at danskere, der har fået en kosmetisk operation i udlandet af for eksempel bryster og baller, skal kunne få rettet op på fejlindgreb på det offentliges regning?”

Regeringen oplyste torsdag på et pressemøde, at der kommer en økonomisk håndsrækning på en milliard kroner til regioner og kommuner – 350 millioner kroner skal gå til regionerne, mens 650 millioner kroner skal gå til kommunerne.

”Det løser ikke alle vores problemer – det siger statsministeren også selv – men det er et godt skridt i den rigtige retning i forhold til at løse de udfordringer, vi står med,” siger formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), ifølge Ritzau.