Annonce

Her er borgere med hjerneskade på tur til Kongsøre Skov.

Mennesker på bosteder lever 20 år kortere: Årlige sundhedstjek er altafgørende – Sådan gør du


Årlige sundhedstjek kan være altafgørende for mennesker med et udviklingshandicap.

Annonce

Sundhedstjek bidrager til hurtig opsporing af somatiske og psykiske helbredsproblemer. På lang sigt kan det påvirke antallet af akutindlæggelser. Rasmus Hargaard Breum

Af Laurits Eriksen
Journalist

Annonce

Personer med et udviklingshandicap lever i gennemsnit 20 år kortere end den øvrige befolkning. Det anslår LEV i en ny kampagne.

Derfor er det vigtigt, at personer med udviklingshandicap med jævne mellemrum får lavet sundhedstjek af deres praktiserende læge. Tjekket kan foregå i beboerens eget hjem på bostedet. Det anbefales, at personer med udviklingshandicap får et sundhedstjek hvert andet år.

Sundhedstjek forebygger nemlig sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme. Det er også med til at forebygge funktionsnedsættelser som nedsat hørelse og syn.

LEV har udarbejdet en række råd til, hvordan man som ansat forbereder beboere på et sundhedstjek. Vi har samlet et par af dem i denne guide. Du kan læse alle rådene og se mere dybdegående vejledninger på LEVs egen hjemmeside.

Lav en fælles praksis på bostedet

Det er en god idé at have en fælles praksis for, hvad man gør i forbindelse med beboernes sundhedstjek. Det kan skabe klarhed over, hvad den enkelte medarbejders rolle er, og hvem der har ansvar for hvad.

Et bosted kan med fordel have aftalt en fast ramme for, hvordan man som medarbejder forbereder sundhedstjekket med beboeren, og hvordan man koordinerer kontakt med lægen og beboerens pårørende.

Tal med lægen

Det er vigtigt, at man samarbejder og forventningsafstemmer med lægen om, hvordan der indgås aftaler og kommunikeres om sundhedstjek.

Det kan skabe klarhed over hvilken information lægen har brug for inden sundhedstjekket – for eksempel et udfyldt spørgeskema eller blodprøver.

Det kan også skabe klarhed over, hvad lægen sender efter sundhedstjekket – for eksempel resultater og en videre plan for behandling.

Sæt dig ind i beboerens tanker

Tal med beboeren om, hvordan de har det med at skulle undersøges af lægen.

Nogle beboere kan have det svært med, at lægen rører ved deres krop. Derfor er det en god idé at tale de forskellige dele af undersøgelsen igennem, så beboeren er opmærksomme på, hvad der skal ske.

Du kan for eksempel spørge beboeren, om de ved, hvorfor det er vigtigt at bliver undersøgt, og om der er nogle undersøgelser, de er bekymret for. LEV har også lavet en film, der kan hjælpe beboeren med at forstå, hvad en undersøgelse indebærer.

Støt beboeren

Husk beboeren på, at det er okay at stille spørgsmål til lægen. Gør dem også opmærksomme på, at det er i orden at sige fra, hvis der er dele af sundhedstjekket, beboeren ikke ønsker at gennemføre.

Spørg ind til, om beboeren har nogle spørgsmål, de gerne vil stille lægen. Aftal med dem, hvordan du bedst kan støtte beboeren til at få svar på sine spørgsmål.

Saml op med beboeren efter sundhedstjekket

Efter sundhedstjekket sender lægen et resumé af undersøgelsen og en plan. Måske er der brug for yderligere undersøgelser eller sundhedsfremmende tiltag som mere motion eller ændret kost.

Det er vigtigt, at man som medarbejder understøtter, at borgeren får kendskab til planen, og at man eventuelt inddrager pårørende.

Kilde: LEV

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev