En beboer på et plejehjem, der falder. En patient på et hospital, der ved et uheld får en anden patients medicin. Eller en borger, der får en forkert mængde insulin af hjemmeplejen.
Alt sammen eksempler på episoder, der skal indrapporteres som utilsigtede hændelser.
Fra 1. juli 2023 ændres reglerne, således at reglerne er ens for alle, uanset hvor i sundhedsvæsenet man er ansat,
skriver Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ud over at reglerne forsimples ved at blive ens for alle, er det en fordel for patientsikkerheden, fordi der kan arbejdes forebyggende, mener direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri.
”Den ændrede rapporteringspligt sætter blandt andet fokus på de hændelser, hvor det var lige ved at gå alvorligt galt – som man de fleste steder allerede er meget opmærksomme på. Men at det får sit eget punkt i rapporteringspligten – og i rapporteringsskemaet – udvider mulighederne for at arbejde proaktivt og for eksempel ændre i arbejdsgange, før det faktisk går galt,” siger hun.
Helt lavpraktisk kommer der fire i stedet for fem alvorlighedskategorier: ukendt/ingen konsekvens, lettere/moderat konsekvens, alvorlig konsekvens og dødelig konsekvens.
Du kan læse mere om alvorlighedskategorierne her.
Mulighed for samlerapportering
Derudover skal man i DPSD – Dansk Patientsikkerhedsdatabase – som noget nyt angive en ’mulig konsekvens’ af den utilsigtede hændelse. Det sker, fordi den nye rapporteringspligt har fokus på både de hændelser, som havde og kunne have haft alvorlig og dødelig udgang.
Desuden får alle i sundhedsvæsenet nu mulighed for at rapportere visse hændelser samlet som ’samlerapportering’. Det har man kunnet i kommunerne siden 2020. Med samlerapportering rapporteres visse hændelser på et stykke papir, der er synligt for alle medarbejdere, så man hurtigt kan danne overblik over, hvor og hvornår hændelserne sker, og på den måde hurtigere handle og ændre i arbejdsgange, hvor noget ofte går galt.