”Mit yndlingstidspunkt på dagen er helt klart morgenerne. Morgen-SFO’en er helt klart noget af det mest nedprioriterede, der er, men hvor er den også bare noget af det vigtigste. En god start på morgenen redder virkelig en hel dag. Jeg kommer der og ser børnene, og hvis de allerede fra morgenen har en dårlig start, så ved jeg, at jeg skal være ekstra opmærksom på dem i løbet af dagen, for det sætter spor.
Den mest mindeværdige situation, jeg har haft med et barn, må nok være, da jeg havde en af børnene fra specialområdet, som overgik til normal-SFO-området. Han stod tit og ofte og var alene og ensom, og alligevel fik vi ham ned ind. Vi var blandt andet ude at fiske, og han fangede den første fisk på fisketuren. Kæmpe succesoplevelse, på trods af at vi fiskede med majs og en hjemmelavet fiskestang, som vi selv havde bygget.
En helt konkret situation, der virkelig gør, at jeg bare er 100 procent sikker på, at jeg virkelig skal være i det her fag, er fra min tredje praktik, hvor vi havde en ukrainsk familie, der kom herop. De havde to børn, der skulle starte i en dansk institution. De kunne ikke dansk, deres forældre kunne ikke dansk. Det var en svær situation for alle, men vi fik taget hånd om det og løst det. Jeg havde en lille pige, der sad oppe på skødet af mig og kiggede mig direkte ind i øjnene og sagde et eller andet, jeg absolut ikke forstod, for jeg taler ikke ukrainsk. Men jeg genkendte hendes mimik, og jeg kunne se, at hun var glad. Så jeg svarede tilbage, at ’ej, hvor er det også dejligt’, og det blev hun jo glad for.
Hele situationen gjorde, at jeg blev så glad for, at jeg kunne genskabe noget hos en anden person bare via mimik. Det behøves ikke være store, svære, faglige ord, jeg kommer ind med. Det var bare de helt simple hverdagsting, der gjorde, at hun blev glad, og så blev jeg glad.
Jeg ville ønske, at andre mennesker, der kigger på mit fag udefra, vidste, hvor meget det faktisk kræver af en selv. Hvor meget det tager på en at komme hver dag og skulle holde den her performance. Du skal være så ægte og dig selv, ellers virker det ikke.
Det, der gør mig allermest glad, når jeg går hjem fra arbejdet, det er, når jeg har haft en succesoplevelse, fordi jeg har set, at et barn har haft en succesoplevelse. Om det er at klippe en rund cirkel eller finde en ny legekammerat, det er fuldstændig ligegyldigt. Det vigtigste er bare, at der har været et smil på læben.”