”Så er det tid til din medicin, Allan.”

Klokken nærmer sig 21, og Allan trisser ud i køkkenet, hvor social- og sundhedsassistent Emma Knudsen står med en lille pose piller og et glas vand. Allan skyller hurtigt pillerne ned.

”Må jeg gå nu,” spørger han.

Emma Knudsen nikker. Det er tre år siden, hun som den første sundhedsfaglige medarbejder blev ansat på bostedet Nørrebro Vænge i København, som huser 35 udviklingshæmmede borgere.

Hun gik fluks i gang med at etablere mere faste arbejdsgange for medicinhåndtering. Ganske kort tid efter hendes ansættelse blev bostedet en del af projektet ’Medicinsikre botilbud’. Her fik Emma Knudsen rollen som tovholder og var dermed den, der skulle sørge for, at nye, sikre arbejdsgange blev implementeret. For ligesom på mange andre bosteder var medicin og medicinhåndtering et risikoområde på Nørrebro Vænge.

Kortere vej fra medicin til borger

Her to år senere er det Emma Knudsens opfattelse, at det har virket at være en del af projektet:

”Det daglige arbejde med medicinprocessen er langt mere ensartet og mere sikker,” lyder det fra Emma Knudsen.

Hun bliver bakket op af sin afdelingsleder, Stine Suhr, der blandt flere tiltag gennem årene særligt fremhæver de fire medicinvogne, de har fået på 1. og 2. sal, hvor der bor borgere, som får meget medicin.

”Fordelen er, at vognen er mobil, og at der er monteret en computer på medicinvognen. Det betyder, at personalet altid har adgang til en opdateret medicinliste, og om der er særlige vilkår i forhold til medicinudlevering,” fortæller Stine Suhr.

Hun tilføjer, at de forskellige tiltag i forbindelse med projektet om ’Medicinsikre botilbud’ har været med til at minimere risikoen for utilsigtede hændelser i forbindelse med medicin – men at det er svært at gøre op i eksakte tal.

Erfaringer bliver delt

Udover medicinvognene fremhæver Emma Knudsen to initiativer, der har haft afgørende indflydelse på medicinsikre arbejdsgange: En ny patientsikkerhedskalender og ikke mindst modet til at tale højt om sine fejl.

”Stine og de medicinansvarlige har været ret gode til at sætte ord på, at vi ikke skal frygte at registrere vores fejl, og det er tydeligt, at vores kolleger har taget det til sig,” understreger Emma Knudsen, der har mærket en tydelig kulturændring før og efter ’Medicinsikre botilbud’.

”Hvis vi i dag laver en fejl, deler vi erfaringerne med hinanden. Det er også den eneste måde, vi kan blive klogere på,” siger hun.

Et simpelt, men ret effektivt redskab, er også den patientsikkerhedskalender, der hænger på kontoret på samtlige tre etager, og som hver dag bliver udfyldt med røde eller grønne krydser. Rød for en utilsigtet hændelse, hvor personalet har kontaktet lægen. Grøn, hvis der ikke har været nogen fejl.

”Det skaber overblik, og det motiverer. Hvis vi for eksempel ikke har haft en UTH i 14 dage, så bliver alle lige det mere opmærksomme på at fortsætte dagene uden fejl,” siger Emma Knudsen.