Annonce

Pædagogmangel tvinger institutioner til at gå nye veje


Vi bliver nødt til at uddanne i egne rækker, lyder det fra nogle af de kommuner, der har sværest ved at rekruttere uddannet personale i daginstitutionerne. Imens forsøger institutionerne at klare sig igennem ved at skrue op for oplæringen. ”Vi må erkende, at pædagogmedhjælperne spiller en langt større rolle for den pædagogiske kvalitet nu,” siger leder Gorm Sylvestersen.

Annonce

Der mangler uddannet pædagogisk personale som aldrig før, og derfor er institutionerne blevet langt mere afhængige af pædagogmedhjælpere som Mette Marie Rasmussen, der bruger sit sabbatår i idrætsinstitutionen Enghave Remise. Her har man lavet organiserede oplæringsforløb – for som leder Gorm Sylvestersen fortæller, så afhænger den pædagogiske kvalitet nu også af pædagogmedhjælpernes pædagogiske viden og forståelse.  Jørgen True

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Det var meningen, at der skulle komme flere uddannede medarbejdere i landets vuggestuer og børnehaver. I stedet er der nogle steder kommet langt færre, viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

For eksempel er pædagogandelen i Gladsaxe Kommune faldet med 13 procentpoint fra 2019 til 2022. I Frederiksberg Kommune er den gået ned med 9 procentpoint, mens Rudersdal har et fald på 14 procentpoint.

Og manglen på pædagoger og pædagogiske assistenter tvinger både kommunerne og institutionerne til at gå nye veje. Særligt i institutioner i og omkring hovedstadsområdet.

”Medhjælperne er blevet en langt større del af løsningen. De kan ikke erstatte uddannede medarbejdere, men de spiller lige nu en større rolle for den pædagogiske kvalitet, end de gjorde for et par år siden,” siger Gorm Sylvestersen, der er leder i idrætsinstitutionen Enghave Remise i den københavnske Sydhavn. Han har været leder i kommunen i 10 år og har især i de seneste tre år set andelen af uddannet personale rasle ned.

Læs også: Tænketank om udspil: Udflytning af studie løser ikke mangel på pædagoger

Ond spiral

Tal fra STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, viser da også, at hver tredje pædagogstilling forbliver ubesat i dagtilbud, hvor ifølge fremskrivninger fra FOA i 2030 kommer til at mangle 14.000 voksne på landsplan. Og det har fået Styrelsen for Børns Læring til at udstede et nødråb efter en national handlingsplan. 

Selv har Gorm Sylvestersen formået at holde pædagoger på alle stuer, men han er også smerteligt bevidst om, at det hurtigt kan gå den anden vej, hvis et par barsler og sygdomme rammer hinanden. Og så får det nemt en selvforstærkende effekt.

”Vi skal give medhjælperne den faglige viden, de har brug for, for at de skal kunne tage hånd om leg, relationer og forældresamarbejde på en anden måde end før. Det er det, vi gør mest ud af, når de starter: At vise dem, hvad det vil sige at være i relation til et barn, principperne bag tilknytning, hvordan positionerer man sig, hvordan taler man til et barn, så det er alderssvarende, og hvordan laver man hverdagsrutiner, så de er pædagogisk forankrede,” siger han og understreger, at det ikke mindst gælder sikkerheden. 

”Det kan være ting, vi som uddannede tager for givet, som for eksempel at huske, at selen skal være spændt fast i krybben, eller at børn på et år ikke må få hele vindruer.”

Læs også: Borgmester til pædagogiske assistenter: Vi har brug for jer

Millioner til rekruttering på trods af sparebudget

Flere af de hårdest ramte kommuner, som Fagbladet FOA har talt med, kalder da også situationen meget alvorlig. Her peger flere på intern opkvalificering af ufaglært personale som den mest oplagte løsning på manglen på pædagogisk uddannet arbejdskraft.

Nye medhjælpere tilknyttes en erfaren pædagog i et mentorforløb på en stue med en stærk faglighed. Efter nogle uger evalueres forløbet og medhjælperen er i højere grad klar til at tage ansvar ind i arbejdsfællesskabet, fortæller leder i Enghave Remise, Gorm Sylvestersen.  Jørgen True
Pædagog Jonas Nørremark Jensen sætter ord på det meste af det, han gør. På den måde får han videreformidlet sin pædagogiske viden til medhjælperne.  Jørgen True
Ifølge Michael Vindfeldt, der er borgmester i Frederiksberg Kommune (S), har problemet topprioritet.

”Vi har lige været igennem et kæmpe sparebudget. Alligevel har vi afsat tre millioner kroner til fastholdelse og rekruttering, som skal gå til efteruddannelse og sikre trivsel på arbejdspladserne. Uddannet personale er nøglen til kvalitet og udviklingen i dagtilbud,” siger han.

Ifølge borgmesteren vil man også forsøge at forbedre praktikforløbene, så praktikanter fra pædagoguddannelsen får et godt, første møde med virkeligheden, ligesom man vil se på, om der kan bygges boliger, der er til at betale for folk med almindelige lønninger.

Også i Gladsaxe Kommune er der fokus på at få uddannet internt. Det vil sige, at pædagogmedhjælpere opfordres til at tage uddannelsen til pædagogisk assistent eller meritpædagog.

”Det er vores mulighed,” siger Betina Larsen, der er projektansvarlig for rekruttering og fastholdelse i dagtilbud i Gladsaxe Kommune.

Her arbejder man også med at få andre faggrupper som for eksempel biologer eller arkitekter ind i faget ved at bruge sporskiftemodellen til pædagog.

”Vi har økonomi til 70 procent pædagoger og 30 procent pædagogmedhjælpere, men virkeligheden ser helt anderledes ud,” siger Betina Larsen.

Ud over at få uddannet nuværende medarbejdere bliver der i børnehusene arbejdet målrettet med sidemandsoplæring af det ufaglærte personale.

”Børnene skal mødes af et fagligt læringsmiljø, men det er vi udfordret på, når vi mangler uddannede medarbejdere. Og det kommer til at gå ud over børnene. Det er jeg bare nødt til at sige.”

Læs også: Ny børneminister: Vi skal have gjort noget ved fritidspædagogikken

Uddannelse væsentlig faktor

Kommunernes bekymring bliver delt af lektor og forsker Grethe Kragh-Müller, der netop er specialiseret i pædagogisk kvalitet.

”Den situation, vi har nu, er et resultat af flere års nedskæringer. Det er meget foruroligende, for vi ved, at normering og uddannelse og dermed særlig viden om børns udvikling har stor betydning for den pædagogiske kvalitet,” siger Grethe Kragh-Müller, og ridser konsekvenserne op.

”De første år i et barns liv er afgørende, og det vil gå ud over børns trivsel og læring, hvis ikke der er uddannet personale,” og siger, at det kræver viden at varetage omsorg, udvikling og trivsel for små børn. At man ved, hvordan man planlægger en pædagogisk hverdag, udvikler mål og ved, hvordan læseplanen kan omsættes til pædagogisk praksis.

En af pædagogmedhjælperne spurgte til, hvad de skal lære børnene. Men de skal jo ikke lære børnene noget på den måde, siger pædagog Bettina Özstürk og understreger, at det kan tage tid for nye medhjælpere at forstå børnesyn og børneperspektiv.  Jørgen True
Stille folder pædagog Jonas Nørremark Jensen tæppet ned omkring de tre største børn på Hoppestuen i Enghave Remise, der ligger side om side på en madras. De mindre børn sover allerede udenfor i krybberne, mens klimprende toner fra en højtaler indenfor får børnene til at glide ind i søvnen. Han rejser sig for at gå ud til Alije i puslerummet.

”Der er virkelig sket noget med hans sprog,” siger han om en af drengene på stuen til pædagogmedhjælperen.

”Har du lagt mærke til det? Det er på kort tid gået fra, at han bruger de samme få ord, til at han bruger mange forskellige,” uddyber han.

Og det er sådan, pædagog Jonas Nørremark Jensen gør. Sætter ord på alt, taler om det, han gør og det, han ser, og formidler sin viden og sin praksis videre til de pædagogmedhjælpere – både de erfarne som Alije og de unge på sabbatår.

Og det kræver, at man er klar til at give løbende feedback, siger hans kollega pædagog Bettina Özstürk.

”Det gælder både sikkerheden – at vi ikke giver et barn på syv måneder blåbær. Og det gælder pædagogikken. En af de unge vikarer spurgte til, hvad vi skal lære børnene. Men vi skal jo ikke lære børnene noget, vi skal være nærværende, hjælpe dem ind i relationer og børnefælleskabet, give omsorg, tryghed og hjælpe dem ind i legen. Det er den helt basale pædagogiske viden, de skal have,” siger hun og understreger, at det kan være en stor opgave, når der løbende kommer nye vikarer ind at klæde kollegerne på.

Får grundig oplæring

I Enghave Remise er medhjælperne derfor igennem et program, som leder Gorm Sylvestersen, satte struktur på for cirka halvandet år siden, da man begyndte at italesætte problemet i både samfundet generelt og i kommunen.

Det går ud på, at nye medarbejdere først tilknyttes en erfaren pædagog i et mentorforløb på en stue med en stærk faglighed, de kan læne sig op ad. Efter nogle uger evalueres forløbet, og så er de oftest klar til at tage et pædagogisk ansvar ind i arbejdsfællesskabet.

”Det har givet mig faglig viden og begreber, som gør, at jeg kan indgå mere på lige fod med pædagogerne på stuen,” siger pædagogmedhjælper Mette Marie Rasmussen, der er ansat i et seks-måneders vikariat i sit sabbatår og opdagede, at hun var virkelig glad for at arbejde med børn.

”Jeg føler, at jeg får et stort ansvar, og at det, jeg ser, også bliver taget alvorligt på lige fod med de andre. Det er spændende og ret fedt at føle, at jeg også har en stemme. For eksempel bliver jeg også spurgt til mine observationer på stuemøderne, og så sætter de flere faglige begreber på, og det gør, at vi kan imødekomme barnet bedre på stuen.”

Og når hun er i tvivl, vender hun det med pædagogerne på stuen.

”For eksempel spurgte en mor mig om, hvad hun skulle gøre med sit barn, der slår derhjemme. Det måtte jeg lige vende med pædagogerne først.”

Mange vågne timer

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) sagde for noget tid siden til Fagbladet FOA, at børn i dagtilbud fortjener mere uddannet personale, og regeringen planlægger at indkalde til trepartsforhandlinger med udgangspunkt i blandt andet rekrutteringsudfordringerne i dagtilbud.

”På kort sigt arbejder vi på, at flere pædagogmedhjælpere har mulighed for at uddanne sig til pædagog eller pædagogisk assistent, og desuden vil vi bruge tre milliarder kroner – ikke kun til løn, men også til løn – i de grupper, hvor vi kan se rekrutteringsudfordringerne.”

Med finansloven besluttede regeringen at fastholde de midler, der med aftalen om minimumsnormeringer blev afsat til en opkvalificeringspulje.   

”Vores små børn bruger mange vågne timer i institution. Derfor er det afgørende, at de bliver mødt af flere pædagogisk uddannede voksne. Vi ved, at mange af de erfarne pædagogmedhjælpere er dygtige og vellidte. Nu understøtter vi, at flere af de mange erfarne pædagogmedhjælpere i vores daginstitutioner kan få mulighed for at blive uddannet til pædagog eller pædagogisk assistent i en voksen alder. Det er jeg meget glad for.”

Har brug for at se det

For det er vigtigt, at alle medarbejdere har et fælles pædagogisk udgangspunkt, mener Jonas Nørremark Jensen. Derfor er det afgørende, at de uddannede medarbejdere kan videreformidle deres viden og samtidig har trygheden i, at medhjælperne bliver klædt på til opgaven.

”Jeg gør meget ud af at fortælle om, hvordan vi arbejder i praksis. De fleste har brug for at se og gøre det selv, andre har brug for at få forklaret, hvordan jeg gør og hvorfor. Og når jeg ser, at medhjælperen handler ud fra den viden, sætter jeg flere ord på.”

Som for eksempel forleden, hvor to drenge kom i konflikt med hinanden.

”Jeg observerede og guidede børnene, så børnene selv fik mulighed for at opleve, at de kunne afslutte konflikten og komme positivt videre, hvor jeg af og til oplever, at nye medhjælpere har en tendens til at styrte hen for at løse konflikter for dem. Bagefter forklarede jeg medhjælperen, hvorfor. Det giver en tilfredsstillelse at mærke, når positiv feedback virker.”

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev