Annonce

Iben GAd

Tænketank om udspil: Udflytning af studie løser ikke mangel på pædagoger

Der mangler pædagoger, men spørgsmålet er, om det bliver løst ved regeringens udspil om studiepladser uden for de store byer. Det er søgningen, der er problemet, ikke tilgængeligheden, lyder det fra tænketanken DEA. 

Annonce

Det er blandt andet for at løse rekrutteringsudfordringerne, at regeringen  vil flytte studiepladser på de fire store velfærdsuddannelser pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver ud fra de fire store byer. Men søgningen til pædagogstudiet er nu faldet fem år i træk. Det gælder både i de store byer og uden for, lyder det fra udviklingschef i Tænketanken DEA, Tobias Høygaard Lindeberg, der mener, at det er søgningen snarere end tilgængeligheden, der er problemet.  Iben Gad

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Hvis vi vil have flere pædagoger i landets institutioner, skal vi tiltrække nye studerende til uddannelsen. Altså: Personer, der ikke normalt ville have taget pædagoguddannelsen, skal vælge den til.

Sådan lyder løsningen på København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Dragør, Herlev og Hvidovre kommuners problemer med at tiltrække uddannede pædagoger i institutionerne, som kommunerne råbte op om for noget tid siden - blandt andet her i Fagbladet FOA.

Og sådan lyder også den store udfordring, siger cheføkonom Kristian Thor Jakobsen i DEA, en uafhængig tænketank med fokus på uddannelses- og forskningspolitik, ovenpå regeringsudspillet om udflytningen af studiepladser. 

”Spørgsmålet er, om det får nogen til at tage en uddannelse, man ellers ikke ville tage, ved at flytte studiepladser fra Campus Carlsberg i København og ud i forstadskommunerne. Det har vi ikke forskningsmæssig evidens for,” siger Kristian Thor Jakobsen om regeringens udspil, hvor ambitionen er, at 60 procent af studiepladserne inden for de store velfærdsuddannelser pædagog, lærer, socialrådgiver og sygeplejerske, skal ligge uden for de fire største byer i 2025. 

Læs også: Uddannelsen til pædagogisk assistent giver viden og ansvar

Hvad betyder afstand?

I udspillet står der, at der ved en bredere geografisk forankring af velfærdsuddannelserne, skal skabes bedre forudsætninger for at rekruttere kvalificeret velfærdspersonale i hele Danmark. Blandt andet vil det med udspillet blive muligt at læse til pædagog i Holbæk og på den københavnske Vestegn. 

”Vi ved, at når man først har besluttet sig for, hvilken uddannelse man vil tage, så betyder afstanden ikke det store. Der, hvor afstanden kan vise sig at betyde noget er, inden de har truffet valget. Altså at man vælger noget, fordi det er tæt på. Men igen: Det blev ikke præsenteret i udspillet, hvilket talgrundlag det hviler på,” siger Kristian Thor Jakobsen. 

Man ved dog, ifølge Kristian Thor Jakobsen, at nogle unge vil vælge en anden videregående uddannelse frem for universitetet, hvis universiteterne ligger langt væk. 

"Men vi kan ikke se, at afstanden til deres nærmeste uddannelsesmuligheder påvirker de unge i forhold til, om de starter på en videregående uddannelse eller ej. Og en ændring i de nærmeste uddannelsesmuligheder vil formentlig også komme til at betyde, at nogle unge bare vil vælge en velfærdsuddannelse frem for en anden. Så det er ikke nye studerende til velfærdsområdet. Når vi taler rekrutteringsudfordringer på velfærdsområdet, skal vi have fat i ekstra studerende. Altså dem, der ikke læser i dag.” 

Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid

Søgning eller tilgængelighed?

Her er spørgsmålet om det er tilgængeligheden - eller søgningen der er problemet. I 2021 faldt søgningen til pædagoguddannelsen for femte år i træk, hvor 3.538 – altså 131 færre end i 2020 – søgte ind. 

”Det store problem er ansøgerne, og det er bredt i hele landet. Det gælder de store byer – og det gælder uden for. Det problem er jeg udfordret ved at se, at udflytningen løser,” siger Tobias Høygaard Lindeberg, der er udviklingschef i DEA og fulgte, da Venstre-regeringen i 2018 etablerede 10 uddannelsesstationer uden for byerne.

”Det var tankevækkende, at det gik så dårligt. Det er et eksempel på, at bare fordi man flytter studiepladserne, så betyder det ikke, at de studerende kommer strømmende,” siger Tobias Høygaard Lindeberg, der ikke kan genkende billedet af, at uddannelsestilbuddene er blevet centraliseret. For selv om der, ifølge DEAs analyse, de seneste tyve år samlet set er blevet færre kommuner uden for de fire store uddannelsesbyer, hvor man kan tage en videregående uddannelse, er antallet af uddannelsestilbud uden for de store byer samlet set steget. 

En analyse fra Danske Professionshøjskoler viste da også, at optaget på professionshøjskoler er steget med 22 procent fra 2010 til 2020 uden for de store byer. 

Læs også: Coronaregler i dagtilbud: Sådan giver du børnene tryghed

Fokus på kvalitet

En bekymring ved udflytningen kan blive kvaliteten af uddannelserne, hvis ikke pengene følger med, siger Kristian Thor Jakobsen fra DEA.

”Det er vigtigt, at det faglige miljø har den nødvendige størrelse for at kunne skabe den tilstrækkelige kvalitet på uddannelsen. Et mindre tilbud vil være dyrere pr. studerende, men det skal være lige så godt at studere i Holbæk som at studere på Campus Carlsberg.”

Og den bekymring deler Kim Henriksen, der er formand for Pædagogisk Sektor i FOA. Derfor vil han også følge, om ressourcerne følger med.

”Hvis udflytningen skal fungere, skal vi sikre, at vi kan tilbyde den samme kvalitet i undervisningen, at de studerende får et godt studiemiljø og at de kommer ud med samme pædagogfaglige kompetencer, uanset hvor i landet, de studerer,” siger Kim Henriksen.

Faktaboks

  • Nye uddannelser i hele landet: Etablering af 25 nye uddannelsesudbud i hele landet frem mod 2025.

  • Nye uddannelser uden for de store byer: Etablering af mindst 10 nye udbud af velfærdsuddannelser uden for landets største byer. Pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske og socialrådgiver karakteriseres typisk som velfærdsuddannelser.

  •  Nye uddannelsespladser: Etablering af op mod 1000 nye uddannelsespladser på de fire store velfærdsuddannelser uden for de store byer.

  • Udflytning af uddannelser: Udflytning af cirka 1300 uddannelsespladser på de fire store velfærdsuddannelser fra landets fire største byer.

  • Loft over optag på uddannelser i de største byer: Begrænsning på antallet af studerende på videregående uddannelser i landets fire største byer. Gradvis reducering med op til 10 procent fra 2022/2023.

  • Flere penge til uddannelser uden for store byer: Indførelse af et regionalt taxameter, hvor taksterne differentieres og forhøjes med 5 procent for uddannelser uden for de store byer. For eksempel vil undervisningstaksten for en sygeplejerskestuderende stige med 3500 kroner årligt, hvis vedkommende læser uden for de fire største byer. Derudover hæve det nuværende tilskud per udbudssted uden for de store byer fra 2 til 4 millioner kroner.

Kilde: Regeringens udspil 'Tættere på - flere uddannelser og stærke lokalsamfund'


Kilde: Regeringens udspil 'Tættere på - flere uddannelser og stærke lokalsamfund'.
+

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev